Giardini Naxos og den fortabte kuffert

Vi rejser til Giardini Naxos, hvor vi kidnappes kortvarigt, og jeg genforenes med den fortabte kuffert. Fedekalven er spaghetti og fisk.

Altanen i Giardini Naxos

Altanen i Giardini Naxos

Peppe venter udenfor, da vi kommer ned. Stol trygt på, at Peppes taxi er i god tid. Hans bror er med, de skal spise morgenmad sammen, når vi er afleveret på stationen.

Bumletoget afgår til tiden 08:42 og ankommer til Giardini 10:56, få minutter før tid. Der står vel en 30-40 stykker uden for banegården og venter på transport. De fleste skal til Taormina.

Kidnappet

Alfio, vores vært, har lovet at hente os, og jeg skal lige til at ringe til ham, da en fyr, der også skal til at ringe, spørger: ”Eric?” Jeg svarer ”Alfio?”, og han nikker.

Vi giver hånd og ”Nice to meet you” og får Helles kuffert moslet i bagagerummet. Der havde ikke været plads til min kuffert, hvis jeg havde haft den.

Vi kører mod Taormina, og det undrer mig, for det er væk fra Giardini Naxos. Jeg spørger, om han vil på motorvejen, men fanger ikke svaret.

Snart nærmer vi os Isola Bella, og nu er jeg sikker på, at den er gal. ”Er du Alfio fra Appartemento Mikros?”, spørger jeg og finder reservationsbekræftelsen, og det går op for os, at der er sket en forveksling.

Det er urkomisk, og jeg kan ikke lade være at grine. Alfio, eller hvad han end hedder, griner ikke. Han får vendt kareten, og så går det tilbage mod stationen. Han havde spurgt, om jeg var (H)Enrique, og det er nemt at forveksle med Eric.

Hans telefon ringer, det er hans utålmodige gæster. Han forsikrer dem, at han er ved stationen om to minutter, og jeg ringer til den rigtige Alfio.

Den rigtige Alfio har ikke fået min SMS (siger han) og troede, at vi først kom 12:20 – det var det eneste tog, han kunne finde fra Siracusa. Det kommenterer jeg høfligt ikke.

Vi bliver læsset af, siger tak for turen og snart efter dukker den rigtige Alfio op. Hans bil er større og kører den rigtige vej.

Lejligheden

Lejligheden på 1. sal er super. Der er plads til seks personer, der er altan med havudsigt, og vi kommer ikke til at gå ned på udstyr. Alfio har forsynet køleskabet med nogle få ting, så vi ikke behøver købe ind med det samme. Mælken kunne han nu godt have undværet.

På Taverna Naxos

Vi går ned på Taverna Naxos, hvor Angelo og søsteren Maria er ved at gøre klar. Der er hjertelige gensynshilsner. Det er godt at være tilbage.

På Taverna Naxos

På Taverna Naxos

Vejret er pragtfuldt, og vi sidder udenfor, et muslingekast fra havet. Maria serverer en hapser, inden spaghettien kommer – auberginelasagne samt en slags æggestand med spinat og favabønner.

Angelo trækker en kuffert ud fra baglokalet, og det er min. Jubel! Jeg finder boggaven til Angelo, og han bliver glad.

Det er fotobogen ”Feeling for Aalborg” med en hilsen til Angelo fra fotografen og forfatteren, Hélène Mogensen de Monléon. At jeg kan en smule italiensk er Hélènes pædagogiske fortjeneste.

Til søstrene har vi en æske chokolade, og den vækker glæde.

Til dessert kommer Maria med skræl-let-clementiner. De er helt friske – én af dem har et grønt blad på stængelen.

Kufferten

Hjemme inspicerer jeg kufferten. Der mangler ikke noget, men den er gennemrodet. Der er ikke en lynlås, der ikke er lynet op, og toilettasken er åben.

Jeg tænker, at det måske var et sikkerhedstjek, der forsinkede kufferten i Amsterdam, men så plejer der at ligge en seddel med: ”Examined by van der Gutturalharken”, eller sådan noget.

Det står hen i det uvisse, og det er rigtig rart at få den tilbage. Havde det ikke været for de inkompetente (eller ligeglade) fjolser i Catanias lufthavn, havde jeg fået den efter 24 timer og ikke knap to uger.

Men hvad, jeg har fået 4 nye og pæne poloshirts, en italiensk designerskjorte, strømper og det, der i annoncerne hedder underbenklæder. Resten er et mellemværende med rejseforsikringen.

Aften og minestrone-romancen

Kombinationen af tidligt op og solid frokost med vin kalder på siesta, og vi sover begge sødt en god times tid.

Vi får et forholdsvis let fiskemåltid på Taverna Naxos, når man ser bort fra hapserne og fødselsdagslagkagen.

Bruschette

Der er to søstre, som arbejder på tavernen. Den ene serverer, den anden laver maden, og de skændes konstant og med en heftighed, der giver vulkanske associationer.

Søsteren i køkkenet har fødselsdag, og fødselsdagslagkagen lader livet på vores bord. Helle er ikke hurtig nok til at afværge stykke nummer to (så kan hun lære det, kan hun).

Fødselsdagslagkage

Kagen skæres

Kagen skæres. Angelo og fødselaren.

Angelo fortæller en update på historien om de danske piger, der havde læst min rosende beskrivelse af stedets minestrone og besøgte tavernen for selv at smage.

Den ene af pigerne blev forelsket og senere gift med en sicilianer fra Giardini Naxos. Nu bor de i København, men var for kort tid siden på siciliansk visit.

Når jeg tænker på, hvordan min beskrivelse af en minestrone indirekte har påvirket andres liv, kan jeg godt blive tilhænger af kaosteorien.

Det er 10. gang, vi er i Gardini Naxos, og det føles godt. Der er noget hjemkomst over det og ikke kun pga. kufferten. Buona notte e arrividerci!

/Eric

14 tanker om "Giardini Naxos og den fortabte kuffert"

  1. Pia

    Jeg tænkte nøjagtig som Jørgen. Og kendte næsten også svaret på forhånd.

    Tak for en levende fortælling. Jeg har nydt at være med på turen.

    Svar
  2. Jørgen

    Atter et festligt indlæg om dagliglivet i Sydeb. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorledes det var gået med navneforvekslingen, hvis det var første gang I var på besøg.

    Svar
    1. Eric

      Havde det været første gang, hvor vi ikke kendte til geografien, var sandheden nok først gået op for os, når vi var kommet til (chaufførens) destination. Hændelsen har dog lært mig, at man skal være grundigere ved identifikationen 🙂

      Svar
  3. Lene

    Man kan vel nærmest blive lykkelig over at se sin kuffert, især pga den personlige gave.
    Og så synes jeg det lyder så hyggeligt at I kommer de samme steder så mange gange, at I nu nærmest er en del af den udvidede familie.

    Svar
    1. Eric

      Gaven var en af de ting, som ærgrede mig mest, da jeg frygtede at kufferten var gået tabt. Tøjet kunne erstattes, det kunne gaven ikke.
      Og ja, kommer man ofte nok gennem årene, kan relationer ændre sig fra et værts-/gæsteforhold til noget mere personligt, og så får gæstfriheden nye dimensioner. Fx har Angelo beriget os med oplevelser, når han har taget os med til en eller anden by på Etnas skråninger, hvor der netop den dag var religiøs fest med procession og hele molevitten.

      Svar
  4. Ellen

    Hehe, jeg kan godt lide visse forvekslingskomedier – denne var morsom 🙂
    Det er vist ret godt, at ikke alle er i besiddelse af tøj, suspekte personager finder værd at hugge, men lidt irriterende er det da at vide, at det hele er gennemrodet.
    Never mind – nu kan du nyde den sidste del af ferien med både nye og ældre beklædningsgenstande.

    Svar
    1. Eric

      Jeg morede mig en del, men den falske Alfio syntes vist ikke, det var morsomt 🙂
      Det generer mig sådan set ikke, at kufferten var gennemrodet, det irriterer min ordenssans, at de ikke lukker lynlåselommerne og toilettasken, så indholdet lå hulter til bulter.
      Vi stornyder det i Giardini Naxos, og vejret her til morgen er aldeles pragtfuldt. Vi må ud på havnemolen og se, om Etnas tinde er skyfri.

      Svar
  5. Henny Stewart

    Tillykke med, at du er blevet genforenet med din kuffert. Italiensk designertøj er ikke det værste, men det kan jo gøre noget et indhug i feriepengene, hvis man skal ekviperes fra top til tå.

    Svar
    1. Eric

      Tak 🙂 Italiensk tøj ligger ikke i den billige ende, men nogle stumper skulle jeg jo ha’, og jeg forventer, at rejseforsikringen betaler broderpartien.

      Svar
  6. Anni

    Der må da virkelig været basis for en krimi, når jeg læser dine beskrivelser af jeres oplevelser, kuffert der bliver væk og teorierne om forklaringen, bortført i taxa, navneforvirring. Jeg glæder mig til næste kapitel!
    Rigtig god ferie.

    Svar
  7. Stegemüller

    “Gutturalharken” – Du kan altså noget med ord!

    Tomaterne på brødet ligner næsten min tomatsalsa. Er det en salsa? I bruger også mere olie end mig, men I er vel heller ikke på skrump? Madbilleder gør sig altid godt. Kagen ser dog lidt “kraftig” ud.

    Jeg kan vældig godt lide billedet med bordet med dug på, det øverste af en plaststol og så havet. Jeg forestiller mig varmen, der kan være lidt “tung” og så et glas kølig hvidvin i eller før siestaen.

    Svar
    1. Eric

      Kagen VAR kraftig! Jeg har ikke smagt bedre tomatbruschette end på Taverna Naxos. Tomater og løg er lune, jeg tror, det hele får en afsluttende tur i ovnen. Olivenolie er godt 🙂
      Varmen er ikke tung endnu, men liflig. Senere på året er det nok en anden snak.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.