Teneriferie 2019

Kulden er rå nu, og jeg kunne godt have brugt en uge mere på Tenerife.

Aften ved promenaden

Vi var der i sidste uge, og det var ikke at mærke på feriestemningen, at jeg nu er på efterløn.

Alle gange har vi været i Puerto de la Cruz på den frodige nordkyst. Her er vejret ikke så solsikkert som i syd, men vi er ikke så meget for turistreservater.

Bevares, der er også mange turister i Puerto de la Cruz, men der bor også ”almindelige” mennesker, byen har en historie og er ikke smækket op i en kunstvandet ørken.

Vi rejste søndag den 13., og vejret var balsamisk med høj sol til og med onsdag. Det hjælper på januarhumøret at opleve +20°, fuglesang, blomster og sommerfugle.

Torsdag eftermiddag og hele fredagen oplevede vi, hvorfor nordkysten er så frodig: Blygrå skyer drev ind fra havet som mørke fra Mordor, og det silede ned.

Der kan være forbløffende koldt. Solen bager afrikansk, men når den forsvinder, er det som om den opvarmede luft straks erstattes af kulde fra oceanet.

Det er helt anderledes end ved Middelhavet, hvor varmen klæbrigt bliver hængende efter solnedgang.

Spadsereture

Vi boede centralt og gik dagligt ture i den kønne by, hvor der er blomster og grønt overalt. Det er fedt at slå sig ned på en bænk eller en café og betragte de mennesker, som passerer.

Der er ældre ægtepar, som holder hånd – nok mere for at støtte hinanden end af inderlighed. Der er mange små hunde i snor og et bemærkelsesværdigt fravær af katte.

Der er velklædte forretningskvinder på høje hæle og turister med kængurupung. Over for caféen med serbiske specialiteter er der en trappe med stengelænder. Det er ungernes rutsjebane, og gelænderet er blankslidt.

I den gamle by er husene små, kulørte og med gyldent træværk. Her er atmosfære og ro.

Fra den gamle by

En dag tog vi en taxi op til Botanisk Have og spadserede tilbage (nedad!) gennem La Paz. La Paz er en yngre og køn (turist-)bydel med bebyggelse i kanarisk stil.

Der er mange ældre, tyske turister, og det sætter sit præg på skiltene, såsom: ”Spanische Sprache für Senioren”.

Taxituren til Botanisk Have kostede 5 €, hjemme ville den nok have kostet det femdobbelte.

Altanliv

Vi tilbragte en del tid på vores østvendte altan. Solen steg op over bjergkammen kl. 9, og temperaturen steg omgående mindst 10°. Det er en fryd at snyde den hjemlige vinter med morgenmad i bagende sol.

Mad

Med en enkelt undtagelse lavede vi frokost selv. Der er glimrende supermarkeder med stort udvalg, og dagligvarer er ikke så lidt billigere end i DK.

Man kan også købe billige luksusvarer – fx et kilo kæmperejer (ferske eller kogte) til knap 10 €, eller hvad mener du om en hel Serranoskinke til 45 € for 6-7 kg?

De fleste dage spiste vi til aften på La Cazuela, en halvdyr restaurant på promenaden langs havet. Madens kvalitet varierer, men trods lejlighedsvis sprogforbistring er betjeningen god, og der er levende musik.

Paellaen var rigtig god, og det var tapasene og de meget møre svinekæber i portvinssauce også. En god Rioja er ikke dyrere end i en dansk vinforretning.

Paella

Fisken var til den tørre side. Den var enten stegt for meget eller havde stået i varmeskab for længe. Gedekiddet havde også fået for meget. Det var ikke dårligt, men kunne så let have været bedre.

Musikken kunne vi godt have undværet den sidste aften. Pigen sang okay og vrikkede med bagen, som man vel skal, når man bærer stramme, sorte læderbukser, men musikken var så høj, at vi ikke kunne tale sammen. Vi droppede kaffen og gik i hast.

Det var vores 10. vinterferie i træk i Puerto de la Cruz, og det var rart, men næste år dropper vi måske vinterferien, eller måske prøver vi Gran Canaria. Nordafrika var en mulighed, men vi har vores liv for kært. Asien er for langt væk.

Vi er ikke trætte af Tenerife, men forandring fryder, og så længe Helle arbejder, skal den knappe ferie prioriteres. Vi får se, men lige nu savner jeg solen og varmen.

/Eric

12 tanker om "Teneriferie 2019"

  1. Helle Zaupper

    Dejligt med et afbræk fra denne triste, og nu også kolde, tid herhjemme.
    Jeg kan se, at nogle af vores feriepræferencer er rimelig ens. Jeg foretrækker så absolut også byer, hvor folk går på arbejde og ungerne kommer løbende med skoletasker på ryggen – hvor de rigtige liv leves.
    Til gengæld kommer jeg nok aldrig til at opleve 10 gangs jubilæum noget sted. Vi har godt nok været i Italien 20-25 gange, men altid nye steder, for det er en stor del af min ferietilfredsstillelse – at opdage nyt

    Svar
    1. Eric

      Ja, kunne afbrækket blot være længere!
      Det er en stor tilfredsstillelse at opleve nyt, men har vi fundet et sted, vi holder af, kan vi også lide at komme tilbage. Det kan også være en tilfredsstillelse at få et mere indgående kendskab, som kun fås ved genvisit, og endelig er der steder som Rom, hvor det er vabelselvmord at ville opleve alt på ét besøg 🙂

      Svar
  2. Jørgen

    Jeg længes på ingen måde efter sne – det er vanskeligt som fodgænger at gå på det usikre underlag. Så tak for den tankemæssige tur væk fra den danske vinter. Som altid er det fornøjeligt at læse om ugens oplevelser.

    Svar
  3. Ellen

    Det var så nok for Puerto de la Cruz’ vedkommende, kan jeg næsten fornemme 🙂
    Jeg kan sagtens forstå, at rejsetiden betyder noget, når man kun har en uges ferie, men jeg synes da nok, at der stadig må være nye alternativer inden for denne ramme?
    Det er lidt af en balancegang, synes jeg. På den ene side vil jeg gerne besøge et eller andet dejligt sted en gang til, og på en anden side kan jeg ikke, selv om jeg gerne vil, nå at opleve alt det jeg gerne vil.
    Jeg kan besøge et sted én gang til, men så heller ikke mere (England gælder ikke; det er familiebesøg!). Måske skyldes det, at vi er kommet noget senere i gang med at rejse meget. Vi havde kun råd til campingferier, mens vi havde børn, så vi har ikke været så meget rundt, som I har.

    Svar
    1. Eric

      Der er måske dømt Puerto-pause, det er ikke besluttet endnu. For os er det at rejse både at opleve det nye og genopleve det gode, det sikre. Om det skal være det ene eller det andet er en temperamentssag, og man skal gøre, som man helst vil. Der er jo også dem med sommerhus, som aldrig eller kun sjældent har andre feriemål.
      Vi har rejst en del og har fået nogle klare favoritter. Det dæmper trangen til at opleve nyt, men væk er den ikke.

      Svar
  4. Stegemüller

    Sikke smukke huse på række! Det må være skønt at kunne stikke af fra vinteren, når den er værst, fx i dag. Jeg vælger dog at se vintervejret fra den positive side: tænk hvis det var sådan en kulde i juli måned? Så ville klimaforandringerne for alvor være her.

    Ja Asien er nok lige langt nok væk til en vinterferie, så længe Helle arbejder.

    Hvis det var mig, kunne jeg også komme det samme sted 10. og 11. og 12. gang. Der er et eller andet over at kende det hele og let at kunne falde ind i byens rytme igen.

    Svar
    1. Eric

      Ja, der er smukke huse på Tenerife. Vi har heller ikke spor imod at vende tilbage til steder, vi kender og holder af. Når Helle også bliver arbejdsfri, skal vi nu nok prøve nogle nye steder – til den tid gør det ikke så meget, hvis det er et flop.

      Svar
  5. Erik Hulegaard

    10 gange på samme destination må siges at rumme en vis senioritet. 😉 – Min sekretær i mit tidligere professionelle liv var > 25 gange på Mallorca. Der er mange klimasikre steder i Spanien. Nævnte steder – Mallorca og Tenerife – er besøgt med glæde og i januar er Kanarieøerne noget af det mest “klimasikre” i en fornuftig flyveafstand. – Som altid velkomponerede illustrationer…

    Svar
    1. Eric

      Ja, der er steder, man af den ene eller anden grund kommer til at holde af. Når Helle om føje år også kommer på efterløn, behøver vi ikke prioritere så skarpt, og hvem ved, måske bliver flyafstanden ikke så betydende, når man har friheden til at være væk i længere tid.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.