Sviptur til Svendborg – 2. del

Lørdag stod vi op til strålende sol og svag vind. Det kunne lokke folk af huse, og det vrimlede med mennesker i Svendborgs centrum.

Vi dryssede rundt og så på den gamle by, der udmærker sig ved at være stort set intakt. De fleste nyere huse er bygget med nænsom respekt for den ældre stil, men her og der er der alligevel en ”øjebæ” (typisk banker).

Bindingsværkhus på Gaasetorvet

Bindingsværkhus på Gaasetorvet

Øjebæ

2 x øjebæ

Vi rundede havnen og fik kaffe i solen på Hotel Ærøs terrasse. To kaffe for kun 30 kr. var turens pekuniære overraskelse.

Pakhus nær Ærøfærgen

Pakhus nær Ærøfærgen

Til frokost købte vi et par sandwich, og eftermiddagen gik (for mit vedkommende) igen med at følge partierne i landsholdsklassen. De 10 kombattanter var med to undtagelser yngre mænd, og der blev gået til vaflerne – underholdende.

Vi spiste til aften på Bella Italia, som også ligger nede ved havnen. Helle fik månedens menu (steak som hovedret), og jeg fik tomatsuppe til forret og tagliatelle med rejer og krebsehaler til hovedret.

Tomatsuppe

Tomatsuppe

Vi sluttede af med trøffelis til Helle og citronsorbet til mig. Et glimrende måltid, og efter desserten reserverede vi bord til søndag aften..

Stedet er rimelig stort, og da alt var optaget, havde de tjenende ånder meget travlt, men de havde tid til at være venlige og syntes særdeles effektive.

Forsorgsmuseet

Søndag var vejret også pragtfuldt, og vi valgte at gå til Danmarks Forsorgsmuseum, der ligger bare 500-600 meter fra Hotel Svendborg.

Navneskilt

Navneskilt på vejen til museet

Det var et godt valg, for museet er interessant. Det har til huse i Svendborgs gamle fattiggård, som er Nordens bedst bevarede.

Man kunne være fattiglem på to måder: som værdig eller uværdig, og uanset om man var det ene eller det anden, mistede man sine borgerlige rettigheder (fx stemmeret). Og nu citerer jeg fra museets brochure:

De værdige boede i Forsørgelsesafdelingen. Det var for det meste ældre og enlige mennesker, som ikke havde familie eller ægtefælle til at forsørge sig. Det kunne også være mennesker, som ikke var skyld i deres fattigdom, f.eks. på grund af fysisk eller psykisk handicap.

De uværdige boede i Arbejdsafdelingen, og her skulle mænd og kvinder arbejde adskilt. De uværdige blev i Fattiggårdens reglement beskrevet som ”dovne og forfaldne Subjekter”. Det var mænd og kvinder, som man mente, kunne få sig et arbejde; unge og ellers arbejdsduelige men uden beskæftigelse.

Seng med halmmadras

Seng med halmmadras

Det forstemmende er, at selvom retorikken i dag er anderledes, er manges grundholdning til de fattige ikke ændret meget. ”Det skal kunne betale sig at arbejde”, hører vi gang på gang fra Borgen – underforstået at ellers vil de dovne bæster ikke gøre det.

Som i fortiden er præmissen, at fattigdom skyldes dovenskab, bortset altså fra at der selvfølgelig ikke er fattigdom i dagens Danmark.

Fuldebrummen

Fuldebrummen

Udover fattiggården som historisk ramme er der også en udstilling om børnehjem og de undertiden gruopvækkende forhold, man bød de anbragte børn.

Vi kunne have brugt timer, men benene bliver trætte, og man når også et mætningspunkt.

Ny danmarksmester

Eftermiddagen gik igen med skak, og der blev fundet en ny danmarksmester, den unge Martin Haubro. Det var en stor overraskelse, for han var virkelig en af underhundene, men vandt fortjent med 7 gevinster, 2 tab og ingen remis. Flot!

Bella Italia igen

Vi havde ikke meldt os til stævnefesten; vi har hørt skåltaler nok i vores tid. I stedet gik vi igen på Bella Italia.

Efter dage med større måltider spirer lysten til noget lettere. Helle valgte spaghetti med sværdfisk og rejer, mens jeg fik en pizza. Tiramisu til dessert.

Hjem

Mandag kl. 10:03 kørte regionaltoget mod Odense, og togbussen fra Aarhus kørte direkte til Aalborg uden omveje via Randers og Hobro – dejligt!

Nu mangler vi bare at se, om vi har fået vira med hjem som blinde passagerer. Det ved vi først om nogle dage.

Svendborg kan godt risikere at få besøg af os igen. Det er en køn by med atmosfære, det rummelige begreb ”hyggelig” er på sin plads.

Og skulle der blive en næste gang, skal jeg nok sørge for at reservere bord på de (efter sigende) bedste restauranter i rigtig god tid.

/Eric

16 thoughts on “Sviptur til Svendborg – 2. del

  1. Donald

    Det der gør mest ondt er behandlingen af de anbragte børn.

    Jeg kan genkende pakhuset, det er ikonisk. – Og sikke nogle perler af bevaringsværdige huse, der er i den gamle by. Smukt!

    Angående øjenbæ – ja det er mærkeligt, at sådan noget kan ske. Jeg hørte engang en bygherre fortælle at det ikke koster mere at bygge i en lidt mere klassisk stil i dag. Altså — argumentet om bedre og billigere ved moderne stil holder ikke.

    Svar
    1. Eric

      Ja, forholdene på børnehjemmene er et sort kapitel, helt ufatteligt.
      Vi så en del nyere huse i Svendborg, som harmonerede fint med de omgivende, ældre bygninger. Desværre tænkte jeg ikke på at tage billeder af netop dem.
      Jeg er nu ret overbevist om, at elementbyggeri er en del billigere end mursten (ellers ville bankerne næppe bygge sådan!), men det, der undrer mig, er, at der (tilsyneladende) ikke har været krav i lokalplanen.

      Svar
      1. Donald

        Er det på baggrund af læsning af andre lokalplaner, at du skriver sådan? Jeg gætter at jeg kan finde en gammel lokal plan for pmrådet her + nyere, og hvis jeg husker rigtigt er det (kun) højde, taghældning og vindues-størrelser, som man kan lovgive for, men hvad ved jeg 🙂

        Svar
          1. Donald

            Ja åbenbart kan man bestemme vinduestyper og farver i lokalplanen. Jeg synes det somme tider ville være OK hvis man talte om bebyggelsernes “karakter”, men det er jo elastik i metermål, så den går nok ikke. Men farve, vinduer og taghældriing kunne have reddet Svendborgenserne fra den “øjenbæ”, som du viser.

            Når jeg ser den slags kommer jeg til at tænke på de arkitekter, der forsvarede en sort, firkantet busterminal på Københavns Rådhusplads med at den var pæn. Ingen (heller ikke politikerne eller trafikselskaberne) syntes at den var pæn eller god, og den udnyttede ikke areal/højde.

            Svar
  2. Lene

    Svendborg virker til at være en skøn by. Jeg kan også anbefale selvsamme færge som Ellen. Den tog vi da vi boede på Tåsinge.

    Svar
  3. Stegemüller

    Sikke en tur med den offentlige transport. Der kan man i sandhed opleve meget.

    Fyn er så dejlig – og i sær det Sydfynske inkl. øhavet. Jeg kom meget i Svendborg som barn. Ligger Torvecaféen der stadig?

    Jeg har aldrig besøgt Forsorgsmuseet men deres (vist) tidligere leder, som jeg ikke kan huske navnet på, hjalp mig i sin tid med at finde frem til mit børnehjem. Hun var et meget venligt menneske. Baseret på dine billeder, kunne jeg vældig godt tænke mig at komme der.

    Svar
    1. Eric

      Ja, det med togbus er ikke så “sjovt”, men selvfølgelig skal der laves sporarbejde fra tid til anden.
      Jeg lagde ikke mærke til Torvecaféen, men Google siger, at den er der.
      Om end forstemmende er Forsorgsmuseet absolut et besøg værd, og man kan bruge mange timer på at gå rundt og bl.a. bruge de interaktive informationsmuligheder.

      Svar
  4. Erik Hulegaard

    Forsorgsmuseet er gennemgået tidligere og inderligt tankevækkende. I den lette afdeling er Sydbank en skændsel – arkitektonisk – helt enig.

    Og endelig meget positivt overrasket over prisniveau på hotel Ærø. Er kommet der et utal af gange gennem årene., herunder boet der mindst 5-6 gange i anledninger. De interiøre rum (selskabslokalet m.m.) er seværdige med gamle mindebilleder. Hotellet har med årene (nye ejere) gennemgået en tiltrængt renovering og priserne er skruet kraftigt i vejret, så derfor overrasket over 2 kaffepris.

    Svar
    1. Eric

      Det var en fornøjelse at slikke solskin på hotellets veranda med udsigt til færgelejet. Termokanden med kaffe var nok til overs fra hotellets morgenbord, men billigt var det alligevel.

      Svar
  5. Kristine

    Svendborg og omegn er endnu en rejse værd.
    Hvis det igen i år bliver muligt at købe en ugebillet til al offentlig transport i skolernes sommerferie er Fyn med øer et oplagt mål og økonomisk overkommelig, da afstandene er overskuelige og en masse dejlige øer at besøge udover Fyn selv. En færgetur til Avernakø og spadseretur til modsatte ende med madpakken i rygsækken (og badetøj) er en fin tur. Ærø selvfølgelig også. Faaborg Kunstmuseum, Johannes Larsen museet i Kerteminde og Nyborg Slot er også oplagte mål og rækken er endnu længere.

    Svar
    1. Eric

      Fyns charme fornægter sig ikke, sikke en masse gode forslag – tak!
      Nu, hvor tiden er 100 % vores egen, er mere Fyn & øhav absolut en tiltrækkende mulighed, men det bliver nok først til næste år.

      Svar
  6. Ellen

    Selvfølgelig bliver der en næste gang, hvor jeg så kan anbefale en lille tur med veteranskibet M/S Helge og nyd det sydfynske øhav med et stop ved Valdemars slot.
    Danmarks Forsorgsmuseum lyder ret interessant, men ja, det er virkelig forstemmende at se, hvordan man behandlede hinanden for ikke engang særlig længe siden. Ét er de voksne, selv om det er slemt nok, men at man kunne behandle uskyldige børn så grusomt, kan jeg simpelthen næsten ikke kapere og vil helst ikke have smidt det i ansigtet.

    Svar
    1. Eric

      Ja, der er jo også mulighed for at tage en færge til fx Ærø eller Drejø.
      Forsorgsmuseet var grumt, men interessant. Det er også tankevækkende, at fattiggården lukkede så sent som 1974. Over indgangsporten står: “Vi glemmer jer ikke”, og det er ganske passende – de skal ikke glemmes.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *