Som pensionist kan man med god samvittighed gå ud og spise frokost i den bedste arbejdstid. Det gjorde vi så i går på Café Vi2.
Vi har aftalt at forkæle os selv ved at spise ude noget oftere, og aftaler skal man holde.
Som arbejdsfri er man (eller kan være) veludhvilet på hverdagsaftener, og til hverdagsfrokost må der være god plads på caféerne. Dels fordi inflationen spiser købekraft, dels fordi de fleste vel skal passe et arbejde eller en uddannelse.
Men sådan er det bare ikke! Tirsdag aften i sidste uge spiste vi på Ristorante Fellini, og der var næsten fuldt hus – mestendels unge pizzagæster. I går tog vi til centrum for at spise frokost og var nærmest heldige med at få plads på Café Vi2 på C.W. Obels Plads.
Før Café Vi2 kom til for nogle år siden, husede lokalerne Klosterkroen, et ”brunt” stamværtshus. Det var et hyggeligt sted, hvor man kunne falde i snak med stamgæster, der havde siddet ved det samme bord i årevis.
I dag er klientellet et ganske andet, der sælges ikke mange fadbamser, og der spilles ikke tænkeboks. Mindst halvdelen af gæsterne burde enten være i skole af en slags eller læse lektier hjemme på loftsværelset; men jeg kan selvfølgelig tage fejl, og måske bliver de gode skatteborgere alligevel.
Der var god plads på det runde bord, og lyssætningen var behagelig. En del af pudset på ydermuren er banket af, så de rå mursten er synlige, og på endevæggen er der spejle. Der er afgjort tænkt nøje over indretningen, som er meget langt fra Klosterkroens dunkle og brune.
Unge gazeller serverede venligt og effektivt. Der gik ikke lang tid fra bestilling til servering, så der nøles heller ikke i køkkenet. Helle fik et fint stjerneskud, og jeg en pandekage med kyllingefyld samt salat og oliven.
Eneste anke var, at Helles toastbrød ikke kunne skæres, og jeg fandt hverken frisk mozzarella eller serranoskinke, som menukortet ellers havde stillet i udsigt – måske er jeg for nærsynet. Ellers var det glimrende, og stedet tåler sagtens et besøg mere.
Det skal måske også nævnes, at man i Aalborg stadig tiltales på dansk, hvor man i hovedstaden nemt kan få det indtryk, at engelsk er hovedsproget.
Kommunen har også valgt at bibeholde vinterens skøjtebane på C.W. Obels Plads. Det var der ellers nogen debat om med energikrise, klimaforandring osv. Korrektheden er ikke kompromissøgende.
Turen til busstoppestedet gik via Gammeltorv, hvor der er julemarked og gøgl ved siden af Budolfi Kirke, men vi skulle hverken have en tur i karrusellen eller pariserhjulet.
Vi må se, hvor vi skal spise ude næste gang. Der er steder nok, men valget kræver nok lidt undersøgende forarbejde.
/Eric
Samvittigheden overfor skole, arbejde, samfund og nabolande, u-lande, er så stort at vi gerne vil glemme det. Men en god frokost er altid tilladt og behøver ikke engang skyggen af samvittighed for at være pensionist. Tænk på det på den måde at du støtter forretningen, du er en god arbejdsgiver 🙂
Jeg læser også kommentarerne og forstår Ellen og Ehu.
Der er for mange restauranter i Helsinge (min nærmeste restaurations-by) og de ser ud til at køre videre. Jeg tror ikke de tabte kunder under Corona. Somme tider var der fulde huse i et af værtshusene, og “corona-skrækken” var der ikke noget af.
Mine andre naboby, fiskelejerne, har jo for vane at lukke for vinteren. Mon de har en kuffert fuld af penge? en buffer? Eller en rar bank?
Vi har afgjort ren samvittighed 🙂
Det med at lukke (og holde fri) om vinteren, når turisterne er væk, er vist meget almindeligt i sommerlandet. Til gengæld pukler de i feriesæsonen.
“Det skal måske også nævnes, at man i Aalborg stadig tiltales på dansk, hvor man i hovedstaden nemt kan få det indtryk, at engelsk er hovedsproget.”
Hertil vil jeg nu sige, at du skal ikke særlig meget mere vestpå, før man – hele vejen langs Vesterhavet – får det indtryk, at tysk er hovedsproget! Jeg bliver ærlig talt en anelse irriteret, når det arbejdende folk ikke engang gider prøve at finde ud af, at jeg ikke er tysker. Said the grumpy old lady 😉
Det har du helt ret i, bortset fra at de lokale alle behersker en slags dansk. Det med det tyske var i øvrigt også tilfældet, da vi i sin tid besøgte Ischia, som har rigtig mange tyske turister.
Cafebesøg! Ja, og nu også med bomber
Ja åbenbart! Jeg så denne artikel i går: https://migogaalborg.dk/alvorlig-bombetrussel-pa-cafe/
Det er yderst sjældent, at vi spiser ude (som i “aldrig”), men det hænder da, at vi skal af huse. Når det sker, undrer det mig såre, at parkeringspladserne ved diverse supermarkeder altid er propfyldte i det, man plejede at regne for “normal arbejdstid”. Sådan har det nu været længe, og der skal jo også være noget at undre sig over.
Der er nok visse mysterier, som forbliver uløste.
Jeg smiler ved din kommentar om den gruppe, der burde være i skole eller læse lektier. Det er som om at de uddannelser, der ikke har mødepligt, der er der mange studerende, som mener at de lærer bedre ved ikke at komme på uddannelsesstedet. Vores landmandselev, som tog en gymnasial uddannelse samtidig med landmandsuddannelse fik sig et kulturchok, da han begyndte at læse økonomi på universitetet. Han endte med at skifte til erhvervsøkonomi, der tog man studie og gruppearbejde mere alvorligt 🙂
Ærgerligt at jeres mad ikke levede op til forventningerne, det bør den gøre, når man går i byen.
Jeg aner selvfølgelig ikke, hvor mange af de unge gæster der er uddannelsessøgende, men det må da være en pæn del, når man tager deres alder i betragtning. De kan for min skyld gå på café, så meget de vil, det undrer mig bare, at de har råd!
Bortset fra Helles toastbrød var maden skam udmærket, der manglede bare lidt af det, der stod på menukortet 🙂
Det må da ellers have kunnet sætte godt gang i systemet med en lille pariserhjulstur efter en god frokost …
Det er et godt løfte at give sig selv, og vi må nok erkende, at vi er privilegerede ved at kunne holde vores eget løfte i den retning – der er vist mange, der har måttet spænde livremmen ind.
Og så må det i den forbindelse være rart at bo i Aalborg – vi skal langt, medmindre vi vil spise samme sted hver gang, og det vil vi ikke. Nu har den bedste af restauranterne oven i købet måtte dreje nøglen om, hvilket vi er ret kede af. Han startede først i 2019, så der var ikke lang tid til at bygge en buffer op inden coronaen, og nu med de stigende energipriser måtte han simpelthen kaste håndklædet i ringen, stakkels mand.
Alt for mange har stram livrem, desværre. Det er så værre i fx England, men det er en fattig trøst.
Prisen for de landlige glæder er naturligt nok afstanden til “civilisationen”, sådan er det. Vi har 6 minutters gang til bussen, og cirka det samme i transporttid til centrum – det værdsætter vi meget. Nogle restauranter kommer, andre går, sådan er det, men det er rigtig surt for dem, der knækkede halsen på corona – ikke alle havde chancen for at etablere en buffer.
Horesta må prise velfungerende (og velbjergede) seniorer for deres gastronomiske loyalitet. Således også Bentzen-parret igen, igen.
Også i København synes de såkaldte “brune værtshuse” på retur, selv i brokvartererne. Endvidere er det en stor fordel, hvis man kan kommunikere på engelsk på diverse madsteder. Under mine seneste besøg har jeg (som vært) oplevet det flere gange på forskelligartede madsteder. Samme hovedstad lider også mere eller mindre skjult af selv kendte madsteder, der må dreje nøglen om grundet økonomiske eftervirkninger af Coronaen. Mon det også er tilfældet i Aalborg?
De “brune værtshuse” har i flere år været i tilbagegang over det ganske land. Det er lidt vemodigt.
Det med engelsk som “hovedsprog” i Kbh. er meget slående, når man kommer fra provinsen – i hvert fald i den indre by har jeg oplevet, at det mere er reglen end undtagelsen, at man bliver tiltalt på engelsk.
Jeg har ikke helt styr på restaurantdøden i Aalborg, men nogen er da lukket, og det er højst tænkeligt, at coronakrisen har en del af ansvaret.
Velbekomme! Din pandekage med kyllingefyld ser utrolig lækker ud.
Det er fedt at være pensionist og at kunne spise ude, lige når man har lyst, og altså når de yngre burde være på arbejde eller studere på loftsværelset.
Idéen med skøjtebaner er god, og hvis de omliggende caféer og restauranter er lidt smarte, må man forvente et positivt bidrag til nettotallet i den forbindelse.
Den fyldte pandekage var rigtig god, tak.
Caféerne og restauranterne nyder sikkert godt af skøjtebanen. På det selvsamme område har serveringsstederne borde, stole og parasoller om sommeren. Selvfølgelig koster skøjtebanen energi, men vi skal vel heller ikke gå i kloster, og kommunen har skåret ned på perioden.