DM i skak for seniorer (”old boys”) blev spillet i Aalborg i den forløbne uge og kom til at tage en overraskende stor del af min tid.
Jeg har ikke spillet aktiv skak siden 2006, og planen var egentlig bare at være tilskuer til 2, runde mandag, men så skrev en ven fra Aarhus, at han ville komme forbi tirsdag. Vi havde ikke set hinanden i mange herrens år, så jeg tog derind igen tirsdag.
I det hele taget blev det et gensyn med adskillige skakspillere, som jeg har kendt i op til 50+ år. De fleste er blevet tyndere i toppen og bredere over bugen, men som personer har de ikke ændret sig stort.
Det var så hyggeligt, at jeg var tilskuer hver dag, til turneringen sluttede i går lørdag, hvor min klubkammerat, Per Andreasen, sikrede sig turneringssejren for gruppen 65 år plus.
Seniorskak
Seniorskak (50+ og 65+) har nydt stigende popularitet de senere år. Måske fordi det ikke føles så forpligtende som ”normale” turneringer, og måske fordi der lægges større vægt på det sociale.
Med alderen bliver det også sværere at klare sig mod de unge. Ikke fordi den mentale kraft svækkes som sådan, men især fordi det er fysisk hårdt at koncentrere sig i 4-6 timer.
Hjernegymnastikken forbrænder en hulens masse energi, og når man bliver træt, svækkes koncentrationsevnen, så man laver ærgerlige fejl. Der blev lavet rigtig mange fejl i denne uge!
Det er ikke kun i Danmark, at seniorskakken er blevet populær, der arrangeres også internationale turneringer. Til sommer er der fx en holdturnering i Polen og en enkeltmandsturnering i Norditalien.
Spille igen?
Mange spurgte mig, om jeg vil til at spille igen, og skønt smigret af interessen svarede jeg henholdende.
Jeg har stadig ikke lyst til at spille forpligtende skak, fx divisionskampe som kræver hjemmeforberedelse og weekend-rejseri på snedækkede landeveje.
Da jeg var ung, var jeg ambitiøs og gik op i at præstere og se, hvad jeg kunne drive det til. Men den trang fordampede lige så stille, og paradoksalt nok steg spillestyrken i takt med, at lysten forsvandt.
Efter 17 års pause må jeg forvente, at spillestyrken er faldet drastisk, men det gør mig ikke noget. Spillets mangfoldighed fascinerer stadig, og efter denne uge savner jeg det sociale.
Skal det være, skal det nok være hurtigskak, som er uforpligtende partier med samlet betænkningstid på typisk 15 til 30 minutter per parti. Eller seniorskak.
Jeg var faktisk fristet af den kommende seniorturnering i Norditalien, indtil jeg så, at der skal spilles 9 partier. Det orker jeg simpelthen ikke, selvom der er indlagt en fridag – jeg kan ikke holde dampen oppe så længe.
Men lad os se, hvad der dukker op. Som pensionist har man jo god tid til at have travlt, og man kan rejse, når man vil.
Vi har planlagt at besøge Svendborg i påsken, hvor det ”rigtige” DM spilles. Måske skærper det appetitten, og ellers er det jo bare en god anledning til at møde gamle bekendte og føre flere kan-du-huske-dengang-samtaler.
/Eric
Strategispil har aldrig været min stærke side, jeg er imponeret over at man kan holde koncentrationen så længe. Håber du finder en måde at få spillet skak uden at det skal være så forpligtende.
Tak Lene, om ikke andet kan jeg fortsætte som de sidste 17 år, hvor jeg bare har fulgt med i de større begivenheder over nettet. Det er altid spændende, når verdens stærkeste tørner sammen.
Det er nemlig rigtigt at det er fysisk hårdt at koncentrere sig i lang tid, og det er interessant af flere grunde; er det på den måde, vi lærer nye ting, som vi er begejstrede for? “Damp-trykket” sættes højt og organismen støtter hjernefunktionen, når vi arbejder med at finde en løsning på enten en matematik-opgave eller noget som Skak?
Det er godt du fik en oplevelse ud af det, så kan man regne ud at du har spillet meget.
Jeg tror du rammer præcist når du siger at det nok er fordi det er lidt mere uforpligtende, at senior-skak er underholdende og sjovt at prøve.
Har du oplevet at interessen for skak faldt efter at IBMs skakprogram slog en kendt verdensmester?
Ja, jeg har spillet meget i min tid, og skal jeg spille igen, skal det være mere uforpligtende.
Nej, jeg har ikke indtryk af, at interessen for skak er faldet som følge af computernes indtog. På verdensplan er skak vist den sport, som tæller flest organiserede medlemmer – flere end fx fodbold!
Jeg synes det er en interessant betragtning, at det ikke er hjernen som sådan der svækkes, men mere evnen til at koncentrere sig i længere tid.
Jeg kunne i de sidste år på arbejdet godt mærke, at jeg ikke så nemt som tidligere tog imod ny lærdom og viden, men jeg tænkte ikke længere end til automatisk at gå ud fra, at aktiviteten/hurtigheden i de små grå var aftaget mærkbart. På et eller andet tidspunkt sker dette altså også, må jeg beklageligvis konstatere, for jeg synes jeg skal høre eller læse det samme flere gange, inden det sidder fast … men det har måske i virkeligheden også noget at gøre med interessen for det?
Jeg tror under alle omstændigheder, at det er sundt i en fremskreden alder (sorry …) at holde hjernen i gang med de udfordringer som jeg er sikker på, at skakspillet kan give.
Det med koncentrationsevnen og træthed er min påstand, men for den taler vel, at fejlene typisk kommer sent og ikke tidligt.
Det med indlæring er ikke noget problem, så længe det kan være i RAM’en, det er når der skal skrives til disken, det kniber 😉
Der plejer i foråret at være Pokalfinale i skak på Fyn. Det skulle undre mig meget, hvis ikke Nørre Sundby ville kunne stille et seniorhold … Vist nok seks runder hurtigskak.
Til en finale skal man vel først kvalificere sig, men det skal undersøges, tak.
Jeg mener ikke, at deltagelse i Seniorpokalen kræver kvalifikation på nogen måde. End ikke klubtilhørsforholdet er vigtigt.
Okay, men så er det lidt underligt at kalde det for en finale 🙂
“(….) det er fysisk hårdt at koncentrere sig i 4-6 timer”. Jeg kan (delvis) forstå “sandheden” i dette statement. Mit lejlighedsvise skakspil i perioder har udelukkende været på hyggeplan. Mine eksaminer – f.eks. Forvaltningshøjskolen – udgjorde så vidt erindret også en næsten tilsvarende tidslængde og man var ret udmattet efterfølgende.
Skak- og livserfaringen i fusion giver dig klare indikationer af din fysiske/psykiske formåen. Og med alderen er begrebet “udfordring” således inddæmmet, så du ikke påføres unødvendig pres/stress.
Unødig stress og pres, uha, var ikke målet med at gå på pension 🙂