Andendagen på seminaret om alternative brændsler var præsentationernes dag. Det var interessant, men som altid blandede bolsjer.
Magnoliablomster på fabrikken
Seminarets emne var: “Alternative Fuels: Quality and Environmental Control” og andendagen stod på præsentationer, altså Power Point du ved.
Der var en gennemgang af de seneste EU-regler på området. Tørt som gin, men vigtigt. Nogle af markedets store spillere fortalte om deres kvalitetskrav og -kontrol, og et par leverandører af maskineri fortalte om nye (og især gamle) muligheder.
Noget var spændende, andet kedeligt. Ikke så meget pga. indholdet, men pga. præsentationens form. Fyren fra Holcim havde interessant information, men talte monotont og var svær at høre. Susanne fra HeidelbergCement derimod var et livstykke, som fik alle op at stå.
Ganske som med taler er det en kunst at levere en præsentation, så den fanger og fastholder tilhørernes opmærksomhed. Budskabet kan være nok så relevant, men hvis du ikke brænder igennem, bliver det nemt et flop, som først rehabiliteres ved efterlæsning, når folk er kommet hjem.
Den sidste præsentation, om brugen af alternative brændsel i Italien, var egentlig lidt uden for nummer, men Daniele (min italienske bordherre fra i går) var en rigtig sprællemand og fortalte med national selvironi om de groteske forhold i Italien.
Der er masser af affald i Italien, som kan forarbejdes til brugbart brændsel. Der er årligt 32 millioner tons husholdningsaffald (i 2011) og 139 millioner tons (i 2009) andet affald (industrielt m.m.).
Men Italien ligger i bund med brugen af alternative brændsler. Hvorfor? Jo, en af grundene er, at det i gennemsnit tager 6 år for en cementfabrik i Italien at få tilladelse til affaldsforbrænding. I det øvrige EU tager det 6 – 18 måneder.
Nær Napoli er der et moderne affaldsforbrændingsanlæg, men borgerne i Napoli betaler i stedet over 100 euro pr. ton for at få affaldet sejlet til Rotterdam, hvor det brændes af på et 20 år ældre anlæg.
Daniele havde flere historier af samme skuffe, og det er intet under, at italienerne er grundigt trætte af politikere og bureaukrati.
Hjem
Alt får en ende, og kl. 18:40 fløj vi fra Graz mod Wien og derfra til København. Hvorfor der var mindst 30° i kabinen, ved jeg ikke. Afgangen til Aalborg var forsinket en time, og det var rigtig træls, men trods alt bedre end hvis forsinkelsen havde været i Graz.
Jeg var hjemme ved 1-tiden og mødte ikke kl. 7 næste morgen. Men trods rejsens små genvordigheder er det godt at komme ud en gang imellem, knytte kontakter og få nye indtryk.
Gode oplevelser er ikke det værste, man kan samle på.
Tidligere indlæg om seminaret:
Det har været meget interessant at læse alle indlæg om turen til Graz. Især fordi jeg synes godt om, at affald kan udnyttes, så det ikke ligger og flyder på lossepladser eller i vejkanten. På den lokale genbrugsstation har der stået en information om at 97% af det affald borgerne kommer med – og det er meget – genbruges. Det er da meget godt klaret.
Jeg har før hørt om alternative brænsler ved cementproduktion, men det er også indtrykket at FLS ikke har så meget held med at sælge anlæg til affaldforbrædingen. Måske har det noget med krisen at gøre, måske med italiensk sendrægtighed.
Hvorfor mon Ellen mener østrigsk rødvin ikke er noget at skrive hjem om – hver 3. flaske er rød, så et eller andet må vel gå godt i ny og næ.
FLS’ kernekompetence inden for cement er ovnanlæg og ikke så meget “udenomsmaskineri” til alternativt brændsel bortset fra deres “hotdisk” (søg), som er fin til stykformigt brændsel, men som vanskeligt kan implementeres i ældre anlæg. Man skal også holde sig for øje, at FLS’ primære marked for cementanlæg ikke er Europa, men lande hvor det kan være langt sværere at sætte affaldsforbrænding i system. Desuagtet er jeres genbrugsprocent på 97 imponerende høj!
Ellens motiver kan jeg kun gisne om, men mon ikke hun som jeg kun har smagt den middelmådige rødvin? Klimaet er nok bedst til hvidvin, men jeg taler uden autoritet.
Jeg var ikke klar over, at Østrig lavede så meget rødvin – men jeg har stadig til gode at smage en, jeg synes er god nok til at kunne konkurrere med Italien, Australien, Chile, Argentina, osv.
Indrømmet: Jeg er aldrig gået i dybden!
Lyder som italiensk effektivitet, når den er værst.. 🙂
Ja, men de har jo også haft mere end 2000 år til at forfine kunsten. Til gengæld kan de så meget andet, som fx lave verdens bedste is og nyde livet 🙂
Ak ja -formidlingens vanskelige, men ædle kunst … kedelige foredragsholdere burde forbydes af EU!
Det er grotesk, det med Italien. Ku’ de ikke sætte Berlusconi til at skovle affaldet ind i ovnene? Han vil jo så gerne gøre samfundstjeneste nu 😉
Fremragende ide at lade Berlusconi skovle affald. 🙂
Det er altid svært at fortælle levende og engageret for en stor tilhørerskare, og Powerpoint kan være en god støtte for en foredragsholder, men man skal huske ikke bare at fortælle, hvad der står på ens slides, for det har tilhørerne jo allerede læst. Man skal fortælle noget andet, ellers falder de jo let i søvn.
Lige netop!