Tag-arkiv: Cement

Hovedstop på cementovnen – stilhed før stormen

Der har været en kende travlt på arbejdet siden nytår. En del prioriterede huhej-opgaver, som helst skulle være løst i går.

Ovn 87

Ovn 87. Klik for større foto.

Så må nogle ”normale” opgaver vente. Opgaver, som er vigtige, men som ikke haster vildt og blodigt.

Det er ikke særligt tilfredsstillende at stille opgaver i venteposition, men sådan er det en gang imellem, og nu falder der vel lidt ro på igen.

Den største cementovn, ovn 87, blev nemlig stoppet i nat og kommer til at holde nogle uger for omfattende vedligehold og ombygning.

At holde driften af ovn 87 på ret kurs er en af mine primære opgaver, så jeg får mere tid, mens ovnen holder stille, og forventer at få gjort noget ved dyngerne.

Fabrikken bliver som en myretue af egne og fremmede håndværkere. Alt er planlagt minutiøst, så de går mindst muligt i vejen for hinanden – stoptiden skal minimeres.

Der er nemlig udsolgt, og lagrene vil være små, når vi skal i gang. Så vil der hvile et ekstra pres på procesfolk som mig. Man kan sælge alt det, vi kan producere. Som altid er der mange ting med høj prioritet, men førsteprioriteten er der absolut ingen tvivl om.

Læs resten

De pæne, lige kurver

Verden vil bedrages, siger man, og det blev gæsten i cementfabrikkens kontrolrum, men det var han sådan set selv skyld i.

Kurver

Del af skærmbillede – formindsket

Cementfabrikken havde betydningsfuldt besøg fra Amerika i dag, og gæsten blev vist rundt af en salgsdirektør og vores faste rundviser.

Turen kom naturligt nok også forbi kontrolrummet, hvorfra næsten alle maskiner stoppes, startes og styres.

Operatørerne har gerne nogle skærmbilleder fremme, hvor man kan følge væsentlige procesparametre, tegnet som de blev på gammeldags kurveskrivere. Det giver et godt overblik.

Ja, vi kalder dem kurver, selvom de er lige. Det rette udtryk var vel grafer, men den slags laver man ikke om på.

Gæsten blev behørigt imponeret af en meget stabil kurvepakke for en cementmølle. Enhver med bare en smule kendskab til proces ved jo, at variation er af det onde, og stabilitet er Gud.

Det var kurver à la dem på billedet ovenfor til højre, blot meget mere lige.

Da gæsterne var gået, sagde operatøren med et grin til sine kollegaer:

”Jeg nænnede ikke at fortælle dem, at det var den mølle, der holder stille. Det var jo sådan nogle pæne, lige kurver.”

/Eric

Kridt og kalksten til cementproduktion

Om kridt til cementproduktion: Kridtets oprindelse og hvordan det graves og behandles på Aalborg Portland og andre fabrikker.

Fabrik og kridtgrav

Aalborg Portland – fabrik og kridtgrav. Kilde: Aalborg Portlands arkiv

Calciumoxid, CaO, er hovedingrediensen i cement. På cementfabrikker ude i den store verden bruges typisk kalksten som kilde. Kalksten skal formales til pulver, mens kridtet i Aalborg er blødt, finkornet skrivekridt i den geologiske lømmelalder.

Kridtgrav 1947, håndgravning igennem Dybdal. Kilde: Aalborg Portlands arkiv

Kridtgrav 1947, håndgravning igennem Dybdal. Klik for større billede. Kilde: Aalborg Portlands arkiv

Kridttiden startede for ca. 144 mio. år siden og varede ca. 79 mio. år. Danmark in spe var dækket af lunt hav, og i havet levede encellede alger i stort tal. Når de døde, sedimenterede deres mikroskopiske skaller og dannede over mange, mange år et tykt lag af kridt.

Det tog ca. 1.500 år at danne 1 cm kridt, og i AP’s kridtgrav er laget ca. 450 m tykt.

Danmark har flyttet sig siden dengang; vores daværende havbundsland lå vistnok nogenlunde, hvor Italien ligger i dag.

De tektoniske pladers vandrelyst førte landet nordpå, polerne frøs til, havene sank, og Danmark så dagens lys.

Man kan også bruge andre kilder til calcium end kalksten og kridt. Den nu lukkede cementfabrik på Island brugte strandskaller, og på Fiji bruger man koral.

I rigtig gamle dage blev kridtet i Aalborg brudt med hakke og håndkraft; i dag er det heldigvis anderledes.

Aalborg Portlands gravemaskiner

Dybdegraveren

Dybdegraveren. Kilde: Aalborg Portlands arkiv

To gravemaskiner bryder kridtet i Aalborg. Den største, som vi kalder dybdegraveren, har gravet en 40 meter dyb sø og præsenteres i en video på TV2-Nord som en monstermaskine, og det er ikke helt ved siden af.

Der er en anden og kortere video her:

Dybdegraveren kunne godt grave mere end 40 m ned, men længere nede er grundvandet salt, og graver man dybere, trænger saltvandet op, og det ville ikke være så heldigt, da vandet i søen er fersk grundvand.

Læs resten