Om kridt til cementproduktion: Kridtets oprindelse og hvordan det graves og behandles på Aalborg Portland og andre fabrikker.
Aalborg Portland – fabrik og kridtgrav. Kilde: Aalborg Portlands arkiv
Calciumoxid, CaO, er hovedingrediensen i cement. På cementfabrikker ude i den store verden bruges typisk kalksten som kilde. Kalksten skal formales til pulver, mens kridtet i Aalborg er blødt, finkornet skrivekridt i den geologiske lømmelalder.
Kridtgrav 1947, håndgravning igennem Dybdal. Klik for større billede. Kilde: Aalborg Portlands arkiv
Kridttiden startede for ca. 144 mio. år siden og varede ca. 79 mio. år. Danmark in spe var dækket af lunt hav, og i havet levede encellede alger i stort tal. Når de døde, sedimenterede deres mikroskopiske skaller og dannede over mange, mange år et tykt lag af kridt.
Det tog ca. 1.500 år at danne 1 cm kridt, og i AP’s kridtgrav er laget ca. 450 m tykt.
Danmark har flyttet sig siden dengang; vores daværende havbundsland lå vistnok nogenlunde, hvor Italien ligger i dag.
De tektoniske pladers vandrelyst førte landet nordpå, polerne frøs til, havene sank, og Danmark så dagens lys.
Man kan også bruge andre kilder til calcium end kalksten og kridt. Den nu lukkede cementfabrik på Island brugte strandskaller, og på Fiji bruger man koral.
I rigtig gamle dage blev kridtet i Aalborg brudt med hakke og håndkraft; i dag er det heldigvis anderledes.
Aalborg Portlands gravemaskiner
Dybdegraveren. Kilde: Aalborg Portlands arkiv
To gravemaskiner bryder kridtet i Aalborg. Den største, som vi kalder dybdegraveren, har gravet en 40 meter dyb sø og præsenteres i en video på TV2-Nord som en monstermaskine, og det er ikke helt ved siden af.
Der er en anden og kortere video her:
Dybdegraveren kunne godt grave mere end 40 m ned, men længere nede er grundvandet salt, og graver man dybere, trænger saltvandet op, og det ville ikke være så heldigt, da vandet i søen er fersk grundvand.
