Kridt og kalksten til cementproduktion

Om kridt til cementproduktion: Kridtets oprindelse og hvordan det graves og behandles på Aalborg Portland og andre fabrikker.

Fabrik og kridtgrav

Aalborg Portland – fabrik og kridtgrav. Kilde: Aalborg Portlands arkiv

Calciumoxid, CaO, er hovedingrediensen i cement. På cementfabrikker ude i den store verden bruges typisk kalksten som kilde. Kalksten skal formales til pulver, mens kridtet i Aalborg er blødt, finkornet skrivekridt i den geologiske lømmelalder.

Kridtgrav 1947, håndgravning igennem Dybdal. Kilde: Aalborg Portlands arkiv

Kridtgrav 1947, håndgravning igennem Dybdal. Klik for større billede. Kilde: Aalborg Portlands arkiv

Kridttiden startede for ca. 144 mio. år siden og varede ca. 79 mio. år. Danmark in spe var dækket af lunt hav, og i havet levede encellede alger i stort tal. Når de døde, sedimenterede deres mikroskopiske skaller og dannede over mange, mange år et tykt lag af kridt.

Det tog ca. 1.500 år at danne 1 cm kridt, og i AP’s kridtgrav er laget ca. 450 m tykt.

Danmark har flyttet sig siden dengang; vores daværende havbundsland lå vistnok nogenlunde, hvor Italien ligger i dag.

De tektoniske pladers vandrelyst førte landet nordpå, polerne frøs til, havene sank, og Danmark så dagens lys.

Man kan også bruge andre kilder til calcium end kalksten og kridt. Den nu lukkede cementfabrik på Island brugte strandskaller, og på Fiji bruger man koral.

I rigtig gamle dage blev kridtet i Aalborg brudt med hakke og håndkraft; i dag er det heldigvis anderledes.

Aalborg Portlands gravemaskiner

Dybdegraveren

Dybdegraveren. Kilde: Aalborg Portlands arkiv

To gravemaskiner bryder kridtet i Aalborg. Den største, som vi kalder dybdegraveren, har gravet en 40 meter dyb sø og præsenteres i en video på TV2-Nord som en monstermaskine, og det er ikke helt ved siden af.

Der er en anden og kortere video her:

Dybdegraveren kunne godt grave mere end 40 m ned, men længere nede er grundvandet salt, og graver man dybere, trænger saltvandet op, og det ville ikke være så heldigt, da vandet i søen er fersk grundvand.

Af samme grund sejler den lille isbryder på planteolie. Den kan være nødvendig om vinteren, når søen fryser til. Dybdegraveren kan grave +1000 tons i timen, men ”nøjes” som regel med 6-800 tons, som er kapaciteten i modtagerenden.

Gennemgravning ved Dybdal 1947

Gennemgravning ved Dybdal 1948. Kilde: Aalborg Portlands arkiv

Den anden gravemaskine er en skovlhjulsgraver, som graver det kridt, der ligger over vandspejlet – det vi kalder overfronten. Hvor kridtet fra dybdegraveren er meget homogent i kvalitet, er det fra overfronten mere uensartet (istiderne).

Kridtet har fra naturens hånd et vandindhold på 24-29 % af vægten. Det transporteres flere kilometer med transportbånd ind til slemmeriet, hvor det ryger direkte i en slemmetromle.

Slemning til kridtslam

En slemmetromle er en forvokset, liggende og roterende konservesdåse med løftere, som slår kridtklumperne i stykker og slemmer kridtet op til en slam, der har konsistens som yoghurt.

Sammen med kridtet tilsættes en smule vand, så vandprocenten kommer op på 30 – 31 %. Med så lidt vand er slammen alt for fed til at kunne pumpes, og derfor tilsættes også lidt afspændingsmiddel, der har dramatisk effekt.

Kridtslammen pumpes over sigter, som frasigter flint, og videre til store bassiner. Det højeste rummer 15.000 m³ til produktion af grå cement, det andet, som ”kun” er 7 meter højt, rummer godt 8.000 m³ til hvid cement. Diameteren er 40 m.

Bassin med kridtslam til hvid produktion

Bassin med kridtslam til produktion af hvid cement.

Kridt er mestendels calciumkarbonat (CaCO3), og når det varmes op til omkring 900°, kalcinerer det – dvs. spaltes i CaO (fast stof = brændt kalk) og CO2 (gas). Til fabrikkens CO2-regnskab er der derfor densitets- og flowmåling af, hvor meget der produceres.

Såvel densitet som flow måles online med en nøjagtighed på mindst 99,75 % og ”parres” med en kemisk analyse, så mængden af CO2 kan beregnes og rapporteres til myndighederne.

Det er klart, at det koster energi at bruge våde råmaterialer, hvor vandet skal fordampes. På den anden side er kridtet nemt at grave, og i princippet kan 1 mand betjene gravemaskinen, men der er også opsyn med transportbånd og andet.

I et kalkstensbrud er der mange flere arbejdere. Kalkstenen skal sprænges løs og transporteres. Den forknuses og transporteres til et mellemlager, og bagefter skal der bruges en masse strøm på at formale den til pulver i råmøller.

Det vildeste kalkstensbrud, jeg har set, var på cementfabrikken i Brevik, Norge. Her er det ene kalkstensbrud en mine ud under den dybe fjord.

Vi kørte i turistbus ned i minen ad en bred ”spindel-vej”. Forknuseren var nede i minen, og store dumpers bragte kalkstenen op til fabrikken på jordens overflade.

Så er det altså noget nemmere at grave skrivekridt!

Når kridtet slipper op omkring år 2050, vil kridtgraven være udlagt til rekreativt område. Etableringen heraf er allerede startet. Der er masser af fisk i søen, og fugleliv mangler heller ikke.

Om cementproduktionen i Aalborg så stopper? Det er ikke sikkert, for fabrikken ejer flere kridtforekomster. Det vil jeg slet ikke spå om, og til den tid er jeg formentlig fortid.

I næste indlæg fortæller jeg om øvrige råmaterialer.

/Eric

Relateret:

11 thoughts on “Kridt og kalksten til cementproduktion

  1. Lene

    Jeg siger også tak for et indlæg, som gør mig klogere. Og det er da vældige kræfter der er i spil for at vi kan få cement.
    Lige som kridt har spagnum, som vores kartofler avles i og som også skrabes af jorden andre steder, så det kan købes, også en udløbsdato. Jeg tænker tit på om Pindstrup også har andre steder, de kan finde spagnum.

    Svar
    1. Lene

      fik vist ikke gjort svart ordentligt færdig inden fingere ramte tastaturet 🙂
      Det første billede, som er så smukt med den store kridtgrav, har jeg lidt svært ved at se hvor den ligger henne i Aalborg. jeg er klar over at det er i øst, men jeg må vist have fundet Aalborgkortet 🙂

      Svar
      1. Eric

        Jeg nåede ikke at godkende din første kommentar, inden den anden kom – ellers var du gået glat igennem.

        Hvis du gør ind på Google Maps og søger på “Aalborg Portlan, Rørdalsvej” finder du det øst for Aalborg. Vælg “Earth” i stedet for kort, og zoom ud et par gange – så dukker søen op 🙂

        Svar
    2. Eric

      Velbekom! Om Pindstrup har noget i reserve, ved jeg ikke. Kridt er der ikke mangel på, men det er jo ikke ligegyldigt, hvor det findes, og Portlands indvindingstilladelse omfatter ikke naboerne. 😉

      Svar
  2. Ellen

    Det er altså store tal, I arbejder med!
    Tak for en interessant artikel – det er så dejligt at blive klogere på ting, man i bund og grund ikke behøver at vide noget om … det, en kollega engang kaldte gold viden, men som jeg kalder almenviden, og som man aldrig kan få for meget af.
    Jeg måtte lige finde regnemaskinen frem: 67,5 millioner år har kridtet i ‘din’ kridtgrav været undervejs. Og det forbruger I på små 200 år. Det er ikke ment som en kritik, men tankevækkende er det da.

    Svar
    1. Eric

      Ja, det er tankevækkende. Hvis ellers mine oplysninger er korrekte, og der er ca. 450 m kridt, bruger vi mindre end 10 %, eller svarende til 6 mio. år, da vi “kun” graver 40 m ned 🙂

      Svar
  3. Stegemüller

    Hvor er det bare spændende! Og du forklarer de indviklede kemiske forhold og forbindelser på en god og pædagogiske måde.

    Jeg har et lille spørgsmål, som måske er usigelig dumt: Da jeg var barn, købte min far sådan nogle lysebrune sække med et gråt pulver i. Jeg føler mig overbevist om, at det stod Aalborg Portland på sækkene, der havde et trekantet logo. Dette pulver blandede han med vand, og vupti så havde han cement. Er jeg helt gal på den? Laver I ikke den slags mere? Jeg synes hele tiden, du skriver at I brænder cementen og laver fx klinker.

    Svar
    1. Eric

      Dit spørgsmål er slet ikke dumt. Det lyder, som om din far købte et færdigt mørtel-mix, hvor sand og cement var blandet på forhånd, så man bare skulle tilsætte vand. Den slags kan man også købe i dag, om end Aalborg Portland ikke laver det.

      Svar
  4. Jørgen

    Tak i den grad for kridthistorien. Det er interessant at læse om processen og den korte video er vældig illustrativ. Det er store forhold der er tale om, hvilket kan være lidt svært at forholde sig til, når man køber en lille pose cement. Her får man sandelig en merforståelse som værdsættes.

    Svar
    1. Eric

      Velbekom 🙂 Og ja, det er så store mængder, det drejer sig om, at man slet ikke forestiller sig det, før man får syn for sagen.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.