Portlands største cementovn har hovedstop for vedligehold, og fabrikken er som en myretue med håndværkere fra nær og fjern.
En cementovn skal helst køre 24/7, for hvis den stoppes og køles ned, tager det omkring et døgn og mange tons olie at varme den op igen. Det koster en hulens bunke penge, og den producerer jo heller ikke noget imens.
Men mindst en gang om året er det nødvendigt med et hovedstop for at vedligeholde maskineriet. Ovnen kører typisk 7000-8000 timer om året, og det slider på alt, når der skal produceres op mod 4600 tons cementklinker i døgnet, 192 tons i timen.
Sådan et hovedstop har vi lige nu, og det varer næsten en måned denne gang, for nogle af de største maskiner skal skiftes. De har kørt, siden ovnen blev sat i drift i 1988, og er simpelthen udtjente.
Så der er en vrimmel af håndværkere fra nær og fjern. Et tysk specialfirma skifter ildfast foring, et sjak smede fra Tjekkiet har en delopgave, og indtil flere danske firmaer stiller med smede, elektrikere, isolatører, stilladsarbejdere og hvad ved jeg. Læs resten
