Tag-arkiv: Affald

Brændsler til cementproduktion

Det kræver rigtig meget energi at brænde cementklinker, og dette indlæg handler om brændslerne.

Mellemlager for kul og petcoke

Aalborg Portlands mellemlager for kul og petcoke. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.

Oliekrisen i 1973 ramte cementproduktionen hårdt i det meste af verden. Olie var et nemt brændsel at bruge, men pludselig var det en mangelvare, og siden var det for dyrt.

Man begyndte at formale kul til fint pulver og brugte det i stedet for olie. En sky af formalet kul blæses ind i roterovnen, hvor det antænder næsten øjeblikkelig.

Kul skal være fintformalet, for det går ud over kvaliteten, hvis der er større partikler, som falder ud af flammen og brænder nede i materialefyldningen.

Tommelfingerreglen er, at kul skal formales så fint, at sigteresten (altså det der er tilbage) på en 90 µ sigte er 50 % af gasindholdet. Gasindholdet i stenkul er typisk 20 – 36 %.

Brænderrør

Brænder med flere kanaler, som fyrer brændsler ind i ovnens brændezone. Billedet er fra en fabrik nær Berlin.

Petcoke

I den stadige jagt på billigere brændsel begyndte man også at bruge petroleumskoks, petcoke, der er et affaldsprodukt fra olieraffinaderierne.

Det gav problemer for mange. Petcoke er ofte hårde at formale, har lavt gasindhold (10-11 %) og kan indeholde temmelig meget svovl.

Mange oplevede et fald i cementens styrkeudvikling, fordi svovl blev indbygget i mineralet C2S og stabiliserede dette, så det fik svært ved at reagere videre til C3S.

Problemet kan modvirkes ved at sørge for balance mellem svovl og alkali, så der dannes alkalisulfat. Man kan også tilsætte fluorid, som hjælper dannelsen af C3S.

Det ændrer dog ikke ved, at svovl påvirker ”lavaens” viskositet og overfladespænding, så der dannes færre noduler, og ovnen bliver mere støvet – man skal finde et balancepunkt.

Et scoop

Stigningen i olieprisen var et stort problem for producenter af hvid cement som Aalborg Portland (AP), fordi stenkul ikke kunne erstatte olie. Kullenes askerest ødelægger nemlig den hvide farve.

Læs resten

Cementfabrikken i Chelm

Vi besøger cementfabrikken og får god inspiration til, hvordan man kan øge brugen af alternativt brændsel, hvis virksomheden er dedikeret.

Cementovnen i Chelm, Polen

Cementovnen i Chelm

Brusebadet er en istid om at blive varmere end kuldslået, men jeg trøster mig med, at det måske er koldere at være med i Siriuspatruljen.

Solen står tidligt op i det østlige Polen, og det grå morgenlys matcher karréen på den anden side af gaden. En mand i dynejakke fejer visne blade sammen, og folk på gaden haster forbi, mens jeg nyder en morgensmøg.

Vi tjekker ud (204 DKK for en overnatning), og kl. 8:10 holder den sorte Audi foran hotellet. Chelm og omegn er én stor knold af kridt, og cementfabrikken ligger lige uden for byen.

Vi modtages med stor gæstfrihed, og efter en snak og en Power Point-præsentation er tiden inde til det egentlige: at se fabrikken og anlægget for indfyring af alternative brændsler.

Ovnen har mange ligheder med vores. Det vil føre for vidt at forklare forskellene her – det må række, at det er en enstrenget ovn med kalcinator, og at produktionskapaciteten er 5000 tons cementklinker i døgnet.

På årsbasis produceres 1,6 millioner tons cement, og der er 220 ansatte. Der indfyres ca. 1000 tons affald i døgnet, og det svarer til tre store lastbiler i timen i dagvagten. I sig selv en logistisk øvelse når der skal tages prøver, som skal godkendes før aflæsning.

Læs resten

Har fugle lugtesans?

Alle fugle lugter dårligt, hvis de ligger længe nok, men kun få arter har en god lugtesans. Måger og vistnok også krager hører til de sidste.

Måge (fra pdphoto.org)Jeg ved ikke meget om fugle, så der er en grund til, at jeg pludselig skriver om deres lugtesans.

En dag i juni flænsede ”nogen” vores affaldssæk, så affaldet lå spredt over fortov og forhave. Det var noget skidt, og jeg mistænkte mågerne.

Ugen efter var det naboens tur, og her så jeg banditterne i aktion. Det var måger og krager, og på respektfuld afstand stod alliker og skader og heppede i håb om at komme til fadet.

To dage senere så jeg på vej til arbejde hele tre sække, som havde været under behandling, og i morges var banden så i gang ikke langt fra min bopæl.

Det er tydeligvis en bande måger og krager, som har lært tricket og nu vil oplære deres afkom. Det er træls, men jeg kan kun beundre fuglene for deres opportunisme.

Jeg sendte et par spørgsmål til Aalborgs renovationsvæsen og fik meget hurtigt svar (Tak!). De var bekendt med, at det kan være et problem i sommervarmen, men kunne kun råde til at slå knude på affaldsposerne, før man smed dem i sækken.

Jeg tænkte først dumt: ”Hvad skal en knude hjælpe?” men så hviskede min langsomme opfattelsesevne: ”Lugtesans!” og jeg spurgte Google.

Jeg fandt hurtigt ud af, at kun få fuglearter har en god lugtesans, at måger hører til disse og vistnok også krager.

Så lærte jeg også noget i dag, og hvis nogen siger, at jeg ikke ved noget om fugle, kan de få en over næbbet.