Tag-arkiv: CO2

Brændsler til cementproduktion

Det kræver rigtig meget energi at brænde cementklinker, og dette indlæg handler om brændslerne.

Mellemlager for kul og petcoke

Aalborg Portlands mellemlager for kul og petcoke. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.

Oliekrisen i 1973 ramte cementproduktionen hårdt i det meste af verden. Olie var et nemt brændsel at bruge, men pludselig var det en mangelvare, og siden var det for dyrt.

Man begyndte at formale kul til fint pulver og brugte det i stedet for olie. En sky af formalet kul blæses ind i roterovnen, hvor det antænder næsten øjeblikkelig.

Kul skal være fintformalet, for det går ud over kvaliteten, hvis der er større partikler, som falder ud af flammen og brænder nede i materialefyldningen.

Tommelfingerreglen er, at kul skal formales så fint, at sigteresten (altså det der er tilbage) på en 90 µ sigte er 50 % af gasindholdet. Gasindholdet i stenkul er typisk 20 – 36 %.

Brænderrør

Brænder med flere kanaler, som fyrer brændsler ind i ovnens brændezone. Billedet er fra en fabrik nær Berlin.

Petcoke

I den stadige jagt på billigere brændsel begyndte man også at bruge petroleumskoks, petcoke, der er et affaldsprodukt fra olieraffinaderierne.

Det gav problemer for mange. Petcoke er ofte hårde at formale, har lavt gasindhold (10-11 %) og kan indeholde temmelig meget svovl.

Mange oplevede et fald i cementens styrkeudvikling, fordi svovl blev indbygget i mineralet C2S og stabiliserede dette, så det fik svært ved at reagere videre til C3S.

Problemet kan modvirkes ved at sørge for balance mellem svovl og alkali, så der dannes alkalisulfat. Man kan også tilsætte fluorid, som hjælper dannelsen af C3S.

Det ændrer dog ikke ved, at svovl påvirker ”lavaens” viskositet og overfladespænding, så der dannes færre noduler, og ovnen bliver mere støvet – man skal finde et balancepunkt.

Et scoop

Stigningen i olieprisen var et stort problem for producenter af hvid cement som Aalborg Portland (AP), fordi stenkul ikke kunne erstatte olie. Kullenes askerest ødelægger nemlig den hvide farve.

Læs resten

Grøn afgift på udendørs elektrisk julepynt

Staten fattes penge, så afgifter er oppe i tiden. Jeg kører dagligt forbi dette hus, og en afgift på udendørs elektrisk julepynt er oplagt.

juleco2

Der er huse, som er meget værre pyntet, jeg ved det. Eller flottere, vil nogen sige.

Smag og behag og så videre, så i stedet for at kalde det en afgift til byernes forskønnelse, kunne man kalde det en grøn afgift på pyntesygt CO2-udslip.

Da pynten næppe produceres i Danmark, ville denne afgift ikke forvride konkurrenceevnen eller koste danske arbejdspladser.

Tværtimod ligger der mange aktiveringsjob i at køre rundt i villakvartererne og kontrollere, hvem der ”pynter”. Et særligt korps og regelsæt må tage sig af forretningerne.

 

Klima, global opvarmning og klimaskeptikerne

Klimadebatten raser, og her i lænestolen undrer jeg mig såre over, hvad klimaskeptikerne egentlig vil med deres skepsis.

Skeptikerne siger typisk, at den globale opvarmning ikke er menneskeskabt (eller kun er det i mindre grad), og at de foreslåede tiltag derfor ikke giver mest miljø for pengene.

Klimatilhængerne siger, at den globale opvarmning er menneskeskabt, og at vi derfor skal reducere udledningen af CO2 fra fossilt brændsel.

Ja, hvad ved jeg, men da det under alle omstændigheder er bydende nødvendigt at reducere brugen af fossile brændsler, kan det i princippet være rystende ligegyldigt, om mennesket påvirker klimaet eller ej.

Verden har længe brændt sit lys i begge ender, og det lys er de fossile brændsler. Det får en ende inden længe, og det går helt af sig selv. Danmarks sukkerskål i Nordsøen er snart tom, og sådan vil det også gå globalt.

Det sker nok ikke i din eller min levetid, men målt med menneskehedens historiske alen sker det om et splitsekund. Så det er vel med at få gang i omstillingen, mens tid er.

Internationale aftaler om CO2-reduktion kunne være værktøjet, og hvis det samtidig kan lægge en dæmper på den globale opvarmning, kan det vel ikke genere andre end dem, der gerne vil dyrke Cabernet Sauvignon på vores breddegrader.

Så jeg begriber ikke, hvorfor skeptikerne har så travlt med at være skeptiske. Hvad er perspektivet?