Staten fattes penge, så afgifter er oppe i tiden. Jeg kører dagligt forbi dette hus, og en afgift på udendørs elektrisk julepynt er oplagt.
Der er huse, som er meget værre pyntet, jeg ved det. Eller flottere, vil nogen sige.
Smag og behag og så videre, så i stedet for at kalde det en afgift til byernes forskønnelse, kunne man kalde det en grøn afgift på pyntesygt CO2-udslip.
Da pynten næppe produceres i Danmark, ville denne afgift ikke forvride konkurrenceevnen eller koste danske arbejdspladser.
Tværtimod ligger der mange aktiveringsjob i at køre rundt i villakvartererne og kontrollere, hvem der ”pynter”. Et særligt korps og regelsæt må tage sig af forretningerne.
Ironi eller ej, så kunne en form for afgift for den form for smagsløshed da sikkert være passende.
En farlig kurs med afgift på dårlig smag! Der er i forvejen afgift på alt det, som smager godt. 😉
.. og når de er færdige, kan de begynde at male alle bladene grønne igen.. 🙂
Se det ville bladene elske!
…og lime de grønne blade på træerne igen.;-)
Nix! Hjort Frederiksens dage som beskæftigelsesminister er slut.
Haha…da ellers glimrende aktivering, og så får de ledige på kontanthjælp tilmed frisk luft, så måske en idé til hans efterfølger……;-)
Jeg håber, du er ude i en meget, meget tidlig aprilsnar eller en stor grad af ironi!!
Læg venligst mærke til kategorien, indlægget er arkiveret under.
En ironisk distance til fedtafgift på kalvemørbrad og konkurrencehjælp til udenlandsk erhvervsliv (NOx- og sukkerafgift) kan ikke helt udelukkes. 😉