Der har været en kende travlt på arbejdet siden nytår. En del prioriterede huhej-opgaver, som helst skulle være løst i går.
Så må nogle ”normale” opgaver vente. Opgaver, som er vigtige, men som ikke haster vildt og blodigt.
Det er ikke særligt tilfredsstillende at stille opgaver i venteposition, men sådan er det en gang imellem, og nu falder der vel lidt ro på igen.
Den største cementovn, ovn 87, blev nemlig stoppet i nat og kommer til at holde nogle uger for omfattende vedligehold og ombygning.
At holde driften af ovn 87 på ret kurs er en af mine primære opgaver, så jeg får mere tid, mens ovnen holder stille, og forventer at få gjort noget ved dyngerne.
Fabrikken bliver som en myretue af egne og fremmede håndværkere. Alt er planlagt minutiøst, så de går mindst muligt i vejen for hinanden – stoptiden skal minimeres.
Der er nemlig udsolgt, og lagrene vil være små, når vi skal i gang. Så vil der hvile et ekstra pres på procesfolk som mig. Man kan sælge alt det, vi kan producere. Som altid er der mange ting med høj prioritet, men førsteprioriteten er der absolut ingen tvivl om.