Jeg vil ikke gå så vidt at sige, at vi er skabt til et liv under sydens sol, men vi har en rigtig god tilpasningsevne. Især hvis vi ikke skal lave noget.
Derfor har vi igen sat kursen mod Tenerife for at undslippe kulde, sne og mørke.
Julestjerner i Puerto de la Cruz, december 2010
Flyet letter rettidligt fra Aalborg søndag den 12. december. Foran os har vi 5 en kvart times flyvning og 1½ times kørsel, før vi er i Puerto de la Cruz. Sidste år var turen et støjhelvede af skrigende unger, men det går bedre i år, og ikke kun pga. ørepropperne som nu er på huskelisten.
Sæderne i en Airbus er konstrueret til at radbrække, og så snart det er tilladt, vipper jeg bagover til en knap så umagelig stilling.
Herren bagved beder mig vippe frem igen. ”Jeg kan ikke være her,” klynker han med landlig dialekt. Jeg er lige ved at svare, at så har han sgu’ købt forkert billet, men besinder mig og giver sædet et bette nøk fremad for flyfredens skyld.
Da vi venter ved bagagebåndet, henvender en aldersstegen herre sig. Han kan huske mit ansigt fra universitetet i 70’erne. Han underviste på Engelsk, da jeg læste Dansk. Han har været pensionist i 17 år, men har en evne til at huske ansigter, siger han.
Jeg er fristet til at sige, at de sidste 30 år heller ikke har sat nogen spor, men det er jo ikke helt sandt, og for anden gang i dag går optugtelsen over naturen. Hans hukommelse er ret beset også imponerende.
Uden for ankomsthallen står palmer med strithår, og solen bager afrikansk. Vi tilpasser os i lyntempo, og så kører bussen til Puerto de la Cruz. Ah!
Relateret:
Vi skal til Tenerife, og håber på at undgå en kværulant på sædet foran. Vi har alle meget lidt plads til rådighed i flysædet. Men at stjæle ti cm fra herren bagved – trods hans landlige accent – er en ret egoistisk løsning på problemet.
Nu kan man jo vanskeligt stjæle noget, man har betalt for, og folk, der ikke siger noget, er ikke kværulanter.
Normalt er det benplads, der er mangelvaren, og vinklen på sædet foran har ingen betydning herfor (med mindre man da er ganske usædvanligt høj). Bemeldte herre var ikke særlig korpulent, så “spisebordet” klemte ikke hans mave. Jeg aner ikke, hvorfor det var et problem for ham, at flysæder er designet til at kunne vippe, netop fordi start- og landingspositionen er så umagelig.
Jeg ønsker dig en god rejse med rank ryg og en dejlig ferie på Tenerife 🙂
det er da interessant med forskellige synspunkter, jeg synes nu det er et problem hvis man f.eks. vil læse en avis eller bog… men tak for din hilsen med ønsket om god ferie !
Nu er I vel sagtens hjemme igen, går jeg ud fra – parate til atter at kæmpe mod snemasserne her i det kolde nord.
Uanset hvor meget eller lidt du har forandret dig i de sidste 30 år 😉 er det ganske rigtigt helt imponerende husket af din gamle lærer – tænk på, hvor mange elever der er rendt igennem hans hjerne i al den tid!
Jeg håber I har haft en dejlig ferie. Det tror jeg af en eller anden grund, at I har…
Yes, vi gik i kamp søndag aften kl. 22:45, da vi var kommet hjem. Pyh!
Det VAR ganske imponerende af den gamle englænder. Det eneste svækkede ved ham, var vist bentøjet.
Og jo tak, det var pragtfuldt at komme ned i varmen, og så er der så smukt på Tenerife – i hvert fald på den nordlige del af øen, hvor der er frugtbart.
Jeg fornemmer her starten på en føljeton og glæder mig allerede til fortsættelsen.
Jeg synes, det er genialt, som I spreder jeres ferieuger ud over hele året. Jeg kunne finde på at abe efter næste år.
Ja, der kommer ganske rigtigt nogle småhistorier. Det med at sprede ferien er vi mægtigt tilfredse med, og så tager vi sommeren herhjemme, hvis den altså kommer 😉