Tag-arkiv: Tenerife 2010

Fik I så set noget?

Hjemvendt fra ferie bliver man ofte spurgt: ”Fik I så set noget?” og det er da et underligt spørgsmål, for selvfølgelig gjorde man det.

Vindue i det gamle Puerto de la CruzNu ved jeg godt, at “noget” er seværdigheder med stort S såsom Tycho Brahes kiste, Elvis’ underskole eller Peterskirken.

Vi har set en del seværdigheder i vores tid og ikke et ondt ord om dem. Det skulle da lige være, at de som regel er overrendt af turister.

Jeg har bare lidt ondt af de mennesker, som tror, at man for at opleve noget skal styrte fra den ene seværdighed til den anden. Man oplever altså ikke Rom ved at se Colosseum og Peterskirken. De er bestemt imponerende, men Rom er så meget andet.

På Tenerife så vi nogle seværdigheder sidste år. I år har vi kun været et smut i La Orotava, men alligevel har vi da set en masse!

Vi har set Teides snedækkede tinde højt over byen. Vi har set sommerfugle, blomster og palmer. Vi har iagttaget mennesker: Glade pensionister som knap kan gå, restauranternes gæstefiskere og gadehandlere, som kan stoppe ure og smykker i en sæk, hvis der er en panser i farvandet.

Affaldscontainer

Vi har bemærket, at den lille yorkshireterrier er pensionisternes foretrukne hunderace i Puerto de la Cruz. Vi har slentret i den gamle by og set farvestrålende huse og smukke balkoner i mørktgyldent træ. Vi har set farvespil i vinglas og rejer på is i supermarkedet. Sidst, men ikke mindst, har vi set solen.

Vulkanen Teide

Så jo, vi fik skam set noget.

Relateret:

Fordelen ved at være stamgæst

Som var minderne en trylleformular, står tjeneren pludselig ved vores bord. Uopfordret stiller han espresso, og rundhåndet skænker han brandy.

Paella

Paella på La Cazuela (en anden aften)

Der tages hensyn til stamgæster. De får den bedste behandling, og måske giver huset en lille en, men det kan også være en overraskelse.

Fredag er næstsidste aften på Tenerife, og vi spiser igen på La Cazuela. Her har vi spist hver aften undtaget én, og det er ikke tilfældigt: Maden er generelt god, betjeningen er venlig, og så ligger restauranten dejlig tæt på hotellet.

Da vi mætte sidder og nipper de sidste dråber blød Rioja, siger jeg drømmende til fruen:

“Ja, hvis dette havde været Telendos, ville Nikos i dette øjeblik være på vej med to kaffe og to Metaxa – uopfordret og på huset.”

Som var minderne fra Telendos en trylleformular, står ungtjeneren pludselig ved vores bord. Uopfordret stiller han to espresso, og rundhåndet skænker han brandy fra den gode flaske.

Der kan man se. Igen lønner det sig at være trofast og behandle personalet pænt. Vi fryder os over vores nye status som stamgæster og priser stedet i høje toner. Sådan behandler man gode kunder!

Da vi skal betale, er kaffen og brandyen på regningen.

Relateret:

La Orotava på Tenerife

Skulle du få chancen, er La Orotava ikke spild af tid. Der sker formentlig ikke en disse, men det er skam en ægte seværdighed.

Skilte i La OrotavaLa Orotava er en gammel by i den frugtbare Orotava-dal for foden af vulkanen Teide, og Puerto de la Cruz var oprindeligt dens havn.

Byen ligger ca. 9 km fra Puerto de la Cruz i små 400 meters højde, og den gamle by skulle være et besøg værd. Jeg åbner døren til en taxi og spørger, hvad turen kan beløbe sig til. Svaret, en 7 – 9 euro, er som forventet, og vi hopper ind.

Taxameteret står på 3,05 og bevæger sig ikke. Vi kører nok til fast takst på 9 euro, tænker jeg, men efter en evighed tæller det pludselig op med 5 cent. Turen tager ikke lang tid, og det sidste stykke op er vejen meget stejl.

Chaufføren stopper højt oppe i den gamle bydel, så vi kan gå nedad. Betænksomt. Taxameteret stoppede på 8,5 euro. Vi er stået af lige ud for ”huset med balkonerne”, og det er flot, omend det ville være pænere uden julepynt.

Vi står lidt og nyder den flotte udsigt over lavlandet og til Teides tinde, før vi slentrer nedad. Husene er smukke og vidner om fordums velstand. I gamle dage dyrkede man bl.a. sukkerrør her på egnen, og det var indbringende.

Læs resten