Kategoriarkiv: Dansk er en svær en

Mand og person. Dansk er en svær en #50

9 svar

Sproget bærer på så meget, også diskrimination, men om en kagemand skal hedde en kageperson, gør mig hverken alvorstung eller søvnløs.

Kageperson

Kageperson

En af mine Facebook-venner skrev, at en sømand måske hedder ”søperson” nu om dage, og det fik mig til at gå ind på DEN DANSKE ORDBOG.

Jeg søgte på ”*mand”, og det gav hele 350 resultater. Helt uskyldigt trækker mange af ordene i mit smilebånd, når jeg erstatter ”mand” med ”person”.

Det er der selvfølgelig ingen andre, der kan finde på, for se blot nogle få eksempler på, hvad det kan føre til:

  • Begperson
  • Deltidslandperson
  • Gutterperson
  • Konfirperson
  • Langeperson
  • Nullerperson

Og så de helt syrede:

  • Taperson
  • Gourperson

Man får ikke helt så mange resultater, hvis man søger på ”mands*” (altså ord der starter med ”mand”), men hvad mener du om kønsneutrale ord som fx personsling eller personskabsstyrke?

Sproget er ej blot til alvor.

/Eric

Ved siden af sig selv. Dansk er en svær en #49

8 svar

At være ved siden af sig selv er en fast vending i sproget, men tilstanden har vidtrækkende konsekvenser, hvis man tænker over det.

Jeg har været ved siden af mig selv i dag, og så er der trangt i lænestolen, hvis jeg skal være her begge to.

Rent logisk må jeg også være ude af mig selv, når jeg er ved siden af, og hvor er jeg så, hvis jeg er mig selv nærmest? Kan jeg hvile i mig selv?

Det er afgjort sværere at blive enig med sig selv. Det fører nemt til diskussion og selvmodsigelser.

Til gengæld er en del gør det selv-ting fysisk nemmere – fx at bide sig selv i halen, lægge bånd på sig selv og hive sig op ved håret. Man kan også se sig selv i øjnene uden spejl, og man kan spille firhændig solo.

Men det er en underlig tilstand; selvransagelse får en ubehagelig korporlig dimension, og man kan vanskeligt passe sig selv og samtidig være sig selv nok. At realisere sig selv er dobbeltarbejde.

Det er faktisk så broget og uoverskueligt, at jeg omgående vil trække mig ind i mig selv.

/Eric

Forord. Dansk er en svær en #48

18 svar

Mere end 2000 danske ord indledes med for. Ofte går det på placering eller sted i tid, men det er ikke altid så nemt.

ForHvem er fx forlods i Lodsforeningen, og er man forlæns, inden man går konkurs?

Hvid har fortrækket i skak, men fortrækker han, når han udfører det? Forgiver man med arveforskud?

Er en forstander et særlig intelligent menneske, eller er det den forreste stander som med formasten, hvor forsejlet er forsikret med fortove?

Er forstuve et led i tilberedningen, som når man forkoger, forsteger eller fordamper noget? Som i:

”Jeg forstuver min hvidkålsstuvning og jævner med formel”.

Kan forstuvningen være en forret, hvis forretten er en retsinstans, som fordømmer med fordomme efter forlove, før den endelige dom falder?

Man fordøjer, hvis man tager sorgerne på forskud, man laver forarbejde, hvis man forer noget, og man forfalder, før man skvatter.

Man forfatter, før man forstår, forhør er det modsatte af ekko, og man forsoner med forbøn.

Forlovelse er en forbinding med forløfter. Man forgår og fordrager ad forvejen i forretningen.

Et tip til fors betydning er, om trykket ligger på for (fortryk) eller anden stavelse. Tænk fx på forklæde, men det med trykket hjælper jo fedt, hvis man læser.

Det var forhistorien, forposten er forskrevet, og kunne du ikke fortolke den, er du ikke forsinke af den grund.

Du kan forsvare i kommentarfeltet, jeg forstopper nu.

/Eric