Tag-arkiv: Person

Mand og person. Dansk er en svær en #50

Sproget bærer på så meget, også diskrimination, men om en kagemand skal hedde en kageperson, gør mig hverken alvorstung eller søvnløs.

Kageperson

Kageperson

En af mine Facebook-venner skrev, at en sømand måske hedder ”søperson” nu om dage, og det fik mig til at gå ind på DEN DANSKE ORDBOG.

Jeg søgte på ”*mand”, og det gav hele 350 resultater. Helt uskyldigt trækker mange af ordene i mit smilebånd, når jeg erstatter ”mand” med ”person”.

Det er der selvfølgelig ingen andre, der kan finde på, for se blot nogle få eksempler på, hvad det kan føre til:

  • Begperson
  • Deltidslandperson
  • Gutterperson
  • Konfirperson
  • Langeperson
  • Nullerperson

Og så de helt syrede:

  • Taperson
  • Gourperson

Man får ikke helt så mange resultater, hvis man søger på ”mands*” (altså ord der starter med ”mand”), men hvad mener du om kønsneutrale ord som fx personsling eller personskabsstyrke?

Sproget er ej blot til alvor.

/Eric