Vægtklasser er hold, hvor man lærer at tabe sig eller tage på – også kaldet over- og underklassen. Fortsæt, hvis du kan klare tung læsning.

Okay? Ja, jeg synes selv, at alt det med vægt er svært på dansk, for bedst som man tror, man kender betydningen af et vægtord, betyder det noget andet.

Det bidrager fx til forvirringen, at vægtklasser også bruges i boksning, hvor letvægt er for begyndere og sværvægt for viderekomne.

Underligt nok er hverken kontra- eller kampvægt anerkendte vægtklasser. Det gav ellers god mening i modsætning til bantam og welter, som ikke står i ordbogen og derfor ikke kan vejes på en guldvægt.

Og det skal ord – altså vejes på en guldvægt, selvom tale er sølv, og tavshed er guld. Derfor har de Radikale ofte tungen på vægtskålen, men snyd på vægten giver ikke tungtvejende argumenter, sådan er det jo. Det med tungen er heller ikke særlig hygiejnisk, men i politik prøver de alle kneb.

Guldvægte er i øvrigt kostbare, så vil man undgå vægttab og vægtløshed, hyrer man en vægtvogter fra BMI Security.

Generelt fokuseres der meget på kroppen og dens dele, når det drejer sig om vægt. Kropsvægten er brutto, mens badevægten er netto. Healere bruger håndspålæggelse for at få håndvægten, mens bagvægt er sværere at måle.

Politikere må lægge vægt på hovedvægten for at få et resultat, og de glemmer alt om idealvægten, så snart valgkampen er forbi.

Nogle vægte kræver regning. For eksempel beregnes over- og undervægt ved at trække normalvægten fra badevægten, så for de fleste vil det være nemmere at bruge et spejl.

Rumvægt bruges af NASA og arkitekter, og det kræver ikke megen fantasi at gætte, hvem der bruger dødvægt. Derimod vil det nok også overraske visse læsere af tegneserier, at batman er tyrkisk for en vægtenhed på ca. 10 kg.

Jo, det med vægt fylder meget i sproget og sågar en tredjedel af grammatikken, men pladsen tillader ikke at uddybe det sidste.

Jeg har før skrevet om vægt og at veje, men syntes jeg ville dele min nyeste viden.