Tag-arkiv: Vægt

Pas på vægten

Pas på vægten
Jeg er på badevægten ca. 20 gange om året, og undertiden viser den for meget. Der er jo en grænse for, hvad kuffert og håndbagage må veje.

I dag var der ikke overvægt, og bagagen slap for at tabe sig. Politikere derimod passer ikke på vægten. Tværtimod lægger de vægt på alt muligt, så de ikke har tyngde tilbage og bliver fundet for lette, når de vejes.

Til daglig lægger de mest vægt på, hvad alting koster, og hvad det betyder for konkurrenceevnen. Alt anskues med markedsbriller, selvom de ofte forvrænger prognoserne.

Uddannelsessektoren får at mærke, at matematik og naturvidenskab er in, mens dannelse er yt eller i det mindste skal være målbar i test. Efter min mening er prisdannelsen den eneste målbare dannelse, og den rammes da heller ikke af nedskæringer.

Det er også ved denne tid, jeg kan se, at jeg også i 2013 betalte væsentligt mere i skat end fx Burger King, Statoil og Q8. De tjente nemlig for lidt til at betale skat.

Det er bl.a. derfor, at erhvervslivets vilkår skal lempes. Jeg har bare svært ved at se, hvad det hjælper Burger King, Statoil og Q8 at sænke selskabsskatten.

Læs resten

Om vægt. Dansk er en svær en #38

Vægtklasser er hold, hvor man lærer at tabe sig eller tage på – også kaldet over- og underklassen. Fortsæt, hvis du kan klare tung læsning.

VægtOkay? Ja, jeg synes selv, at alt det med vægt er svært på dansk, for bedst som man tror, man kender betydningen af et vægtord, betyder det noget andet.

Det bidrager fx til forvirringen, at vægtklasser også bruges i boksning, hvor letvægt er for begyndere og sværvægt for viderekomne.

Underligt nok er hverken kontra- eller kampvægt anerkendte vægtklasser. Det gav ellers god mening i modsætning til bantam og welter, som ikke står i ordbogen og derfor ikke kan vejes på en guldvægt.

Og det skal ord – altså vejes på en guldvægt, selvom tale er sølv, og tavshed er guld. Derfor har de Radikale ofte tungen på vægtskålen, men snyd på vægten giver ikke tungtvejende argumenter, sådan er det jo. Det med tungen er heller ikke særlig hygiejnisk, men i politik prøver de alle kneb.

Guldvægte er i øvrigt kostbare, så vil man undgå vægttab og vægtløshed, hyrer man en vægtvogter fra BMI Security.

Generelt fokuseres der meget på kroppen og dens dele, når det drejer sig om vægt. Kropsvægten er brutto, mens badevægten er netto. Healere bruger håndspålæggelse for at få håndvægten, mens bagvægt er sværere at måle.

Politikere må lægge vægt på hovedvægten for at få et resultat, og de glemmer alt om idealvægten, så snart valgkampen er forbi.

Nogle vægte kræver regning. For eksempel beregnes over- og undervægt ved at trække normalvægten fra badevægten, så for de fleste vil det være nemmere at bruge et spejl.

Rumvægt bruges af NASA og arkitekter, og det kræver ikke megen fantasi at gætte, hvem der bruger dødvægt. Derimod vil det nok også overraske visse læsere af tegneserier, at batman er tyrkisk for en vægtenhed på ca. 10 kg.

Jo, det med vægt fylder meget i sproget og sågar en tredjedel af grammatikken, men pladsen tillader ikke at uddybe det sidste.

Jeg har før skrevet om vægt og at veje, men syntes jeg ville dele min nyeste viden.

Om vægt og at veje. Dansk er en svær en #30

I disse tider er der næsten hysterisk fokus på kropsvægt og overvægt, og alt det med vægt og at veje gør ikke sproget lettere.

BadevægtSundhedslobbyens succes sætter sit præg på sproget; fx har folketinget indført fedt- og sukkerafgift som nye synonymer for vægtafgift. Kropsvægt er kommet på finansloven, som dog ikke er blevet læse let af den grund.

Nogle mennesker er overvægtige, mens andre er vejet og fundet for lette. Har man en kropslig skæv fordeling af over- og undervægt, er man uligevægtig og må gå balancegang.

Mange dyrker vægttræning, tager på og får vægtfylde. Det kaldes også opvejning, og man overvejer, når man er blevet for tung. Man kan veje for eller imod, bagveje og omveje, men vægttab forbliver en afvejning, og nogen afgiver derfor vægtløfter.

Nogle er tungnemme og tager let på, og tager de let på det, forbliver de evigtunge. Heldigvis er der mennesker, som er glade for deres vægt. Disse huldsalige giver pokker i sundhedsapostlenes præk om kontravægt og polstrer sig ubekymret til alderdommen.

Inden for visse professioner har vægt en særlig betydning. Fx er vægtere en slags vægtvogtere, og lidt morbidt går bedemænd op i dødvægt. Astronauter indtager en misundt særstilling, for de har rumvægt, når de er vægtløse.

Og tag det nu ikke så tungt, jeg er heller ikke atlet, og det var jo bare et indlæg om, hvor svært det kan være.