Tag-arkiv: Politikere

Plæneklippere og kampfly

Har man brugt penge på en plæneklipper, slår man græs, selvom det ikke er strengt nødvendigt. Det samme med kampfly man ikke har brug for.

Torsdag holdt det endelig tørt, så jeg kunne slå græs. Katten kan ikke fordrage plæneklipperen og flygtede, mens det stod på.

Gardena plæneklipper

Joint Strike Fighter

Jeg har det på ganske samme måde og ville helst flygte, men i modsætning til katten har jeg pligtfølelse, og til mine pligter hører at slå græs.

Græsset slår jeg, selvom vi hverken bruger plænen til golf eller boldspil, og den for min skyld kunne vokse, til den fik højdeskræk.

Men vi har jo investeret i en elektrisk plæneklipper, og så skal man jo bruge den, ellers var pengene jo spildt. Sådan er vi opdraget.

Det er ligesom de her nye kampfly, man vil bruge uhyrligt mange penge på, så vi ikke kan bruge pengene til noget fornuftigt, vi ikke har råd til, fordi de snart er fløjet. Læs resten

Sådan overvinder politikerne mistilliden

Mistillid og politikerlede er udbredt, men politikerne ligger selv inde med nøglen til at ændre dette, selvom det nok vil tage nogle år.

Jo, ser du ...Medierne svømmer i disse dage over med, at mistillid til politikerne var en afgørende faktor for vælgernes nej til ”omdannelse” af retsforbeholdene.

Nu er det nok mere komplekst end som så, men der er ingen tvivl om, at politikerlede og mistillid er udbredt. Den gode nyhed til politikerne er, at det kan de gøre noget ved.

Nedenstående råd er ikke til alle politikere, men flertallet er vel mange nok.

De kan starte med at holde ord. Vælgerne ved godt, at politik er det muliges kunst, og at et parti ikke kan få sine ønsker igennem 100 %, men når politikerne ikke løfter en finger for at presse på eller sågar vender på en tallerken, er de utroværdige, og jo flere søforklaringer de disker op med, desto ynkeligere bliver det.

De kan stoppe deres forsøg på at narre vælgerne og i stedet kalde en skovl for en skovl. Positive ord får ikke salmiakspiritus til at dufte som roser, og nedskæringer eller forringelser bliver ikke til forbedringer, bare fordi politikerne kalder dem ”reformer”.

Læs resten

Valgkampsallergi

Jeg er allergisk over for valgkamp og levebrødspolitikere. Mentalt får jeg røde og blå knopper, og høfebermedicinen hjælper ikke.

Valgløfter

Valgløfter

Jeg gør, hvad jeg kan for at undgå valgkampen, men den er så respektfuld som en telefonsælger og møver sig ind overalt.

For at sortere nyhedsstrømmen er man også nødt til at skimme overskrifterne, så man slipper ikke 100 %. Nemmere er det med valgtryksagerne, der ryger direkte i containeren og med ironisk respekt for miljøet måske genbruges som toiletpapir.

Det er trist, at man kan føle en sådan lede ved politikere. Bevares, jeg respekterer nogle få, men ellers kan årsagerne vel koges ned til, at de konsekvent kalder forringelser for reformer.

Det illustrerer så glimrende deres respekt for vores åndsevner. Som om sproglig glasur kan vende virkeligheden på hovedet.

Det er nok kernen i min lede ved valgkamp; at så mange politikere uden blusel forsøger at bilde mig noget ind, som de end ikke selv tror på. Jeg kan da huske, hvad de har gjort, og en valgkamp får mig ikke til at glemme.

Der er sikkert politikere, som går til valg med ydmyghed og visioner, men det er meget sjældent dem, der svinger taktstokken, når partierne udmønter deres politik i praksis.

Nå, men heldigvis er det snart overstået, og så kan det være, at man igen kan sige: ”Hvad er alternativet?” uden at blive misforstået.

Jeg skal nok sætte mit kryds, men valgkampen får ingen indflydelse. Jeg ved jo også knap, hvad de har snakket om, udover at det vist var noget med issylpolitik.

/Eric