Tag-arkiv: Mistillid

Sådan overvinder politikerne mistilliden

Mistillid og politikerlede er udbredt, men politikerne ligger selv inde med nøglen til at ændre dette, selvom det nok vil tage nogle år.

Jo, ser du ...Medierne svømmer i disse dage over med, at mistillid til politikerne var en afgørende faktor for vælgernes nej til ”omdannelse” af retsforbeholdene.

Nu er det nok mere komplekst end som så, men der er ingen tvivl om, at politikerlede og mistillid er udbredt. Den gode nyhed til politikerne er, at det kan de gøre noget ved.

Nedenstående råd er ikke til alle politikere, men flertallet er vel mange nok.

De kan starte med at holde ord. Vælgerne ved godt, at politik er det muliges kunst, og at et parti ikke kan få sine ønsker igennem 100 %, men når politikerne ikke løfter en finger for at presse på eller sågar vender på en tallerken, er de utroværdige, og jo flere søforklaringer de disker op med, desto ynkeligere bliver det.

De kan stoppe deres forsøg på at narre vælgerne og i stedet kalde en skovl for en skovl. Positive ord får ikke salmiakspiritus til at dufte som roser, og nedskæringer eller forringelser bliver ikke til forbedringer, bare fordi politikerne kalder dem ”reformer”.

Læs resten