Mistillid og politikerlede er udbredt, men politikerne ligger selv inde med nøglen til at ændre dette, selvom det nok vil tage nogle år.
Medierne svømmer i disse dage over med, at mistillid til politikerne var en afgørende faktor for vælgernes nej til ”omdannelse” af retsforbeholdene.
Nu er det nok mere komplekst end som så, men der er ingen tvivl om, at politikerlede og mistillid er udbredt. Den gode nyhed til politikerne er, at det kan de gøre noget ved.
Nedenstående råd er ikke til alle politikere, men flertallet er vel mange nok.
De kan starte med at holde ord. Vælgerne ved godt, at politik er det muliges kunst, og at et parti ikke kan få sine ønsker igennem 100 %, men når politikerne ikke løfter en finger for at presse på eller sågar vender på en tallerken, er de utroværdige, og jo flere søforklaringer de disker op med, desto ynkeligere bliver det.
De kan stoppe deres forsøg på at narre vælgerne og i stedet kalde en skovl for en skovl. Positive ord får ikke salmiakspiritus til at dufte som roser, og nedskæringer eller forringelser bliver ikke til forbedringer, bare fordi politikerne kalder dem ”reformer”.
Når politikerne således vender sandheden på hovedet og prøver at stikke folk blår i øjnene, er de utroværdige. Når de med skræmmekampagner åbenlyst undervurderer vælgernes åndsevner, er reaktionen irritation: ”Tror de, jeg er idiot?”
Som min personlige bøn kan de ved samme lejlighed stoppe brugen af ulidelige floskler og frem for alt ord som ”fremadrettet” og ”udfordringer”. Det ville ikke give mig tilliden tilbage, men ville betyde en del for min kvalmegrænse.
De kan holde op med at rage til sig og i stedet blive rollemodeller. Der er for mange bilagssager, pseudostudieture, gode ben og eksempler på magtmisbrug. Hvorfor er det nu lige, at folketingsmedlemmer skal have lavere pensionsalder end resten af befolkningen?
De kan begynde at tale pænt til og om hinanden. Når fx Peter Christensen, der røg ud af folketinget ved sidste valg, provokerer som en flabet gadedreng, vækker det ikke respekt, tværtimod.
De kan opføre sig moralsk. Selvom djævelen måske tilbød den bedste pris, var det en hån mod al anstændighed at sælge ud af Dong til Goldman Sachs.
Politikernes anstændighed kan også måles på, hvordan de behandler samfundets svageste, og så behøver jeg vist ikke sige mere.
De kunne formulere nogle visioner med større vingefang end fordelingspolitik, familiesammenføring og oppløjning af randzoner. Hvilket Danmark ønsker de om 50 år?
Der er ingen prioritering i rækkefølgen af ovenstående punkter. Adskillige kunne tilføjes, men et sted skal man starte.
Tror du i øvrigt på nisser?
/Eric
Et af politikernes problemer er vel også, at deres budskaber bliver formidlet af en faggruppe, som står på samme lave trin som politikerne selv: Journalister.
Når der skrives om relativt simple faglige ting, som jeg ligger inde med en smule viden om, rystes jeg ofte over vrøvleniveauet og den manglende evne til at se en problemstilling fra flere vinkler.
Hvordan står det så ikke til, når der skrives/tales om komplekse samfundsmæssige problemer?
Min pointe er, at politikerne nok i høj grad er tvunget ud i helt simple og korte svar, hvis de vil nå videre end til vandbærer-niveauet.
Med hensyn til fagligheden har du så evig ret, men den med de korte svar er lidt lala – mit indtryk er, at politikerne kan bruge tomgangsfloskler i timevis (uden at svare), hvis ikke reporteren eller andre afbryder.
Selvfølgelig tror jeg på nisser, i hvert fald mere end jeg tror på vores politikere.. 🙂
Ja, det sidste ville tangere overtro 😉
Man kan jo håbe på, at der opstår en mod-trend. Ikke at jeg tror, at de Alternative i sig selv repræsenterer løsningen, men der er dog tale om en slags modreaktion, der fik tilslutning ved sidste valg. DF, Venstre og Socialdemokratiet ville blive slået med rædsel, hvis man insisterede på pludselig, at ville begynde at diskutere politik og de muligheder der reelt er – og havde bare dobbelt så mange mandater bag sig. Vi er nogen, der stadig tør håbe efter at psykologernes formand, Eva Secher Mathiasen, har meldt ud at hun agter at gå ind i politik.
Ja, håbe kan man jo altid, og med Alternativet er der i det mindste kommet nogle visioner. Psykologernes formand taler med beundringsværdig klarhed og varme.
Ja, lad os få format og ordentlighed på banen.
Jeg får ofte den tanke når jeg hører ord som fremadrettet at man burde sende en mail, en besked på facebook eller twitter til dem og bede dem overveje at reducere brugen af ordene, men der er nu ikke så meget handling bag tankerne. Det samme kunne med fordel gøres til mange andre.
Format og ordentlighed, ja! Hvad angår sprog er det underligt, at politikerne eller deres spindoktorer ikke kan se/høre, at der her er muligheder. Det er jo netop forfriskende, når man (en sjælden gang) hører nogen tale lige ud ad landevejen.
Hørt, hørt. Så sandt som det er skrevet.
Men vil de mon høre?
Jeg tror på nisser. Og på Utopia.
Mere end jeg tror på, at politikerne ‘fremadrettet’ vil ‘løse disse udfordringer’.
Og så var det særdeles storsmilfremkaldende, at der efter dit 4. afsnit var en annonce, der med store bogstaver sagde:
SKADEDYRSBEKÆMPELSE?
😀
Åh, det er rart med tro-faste mennesker 🙂
Hvor er det dog nogle gode punkter, du har fundet frem. Jeg er fuldstændig enig med dig i dem alle. ”fremadrettet” og ”udfordringer” jeg er ved at brække mig. Kald det dog kommende problemer, for det er, hvad det er. Jeg er også enig i, at det er et fuldstændig visionsløst folketing vi har, måske med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet. Resten overlever fra den ene enkeltsag til den næste – der er aldrig nogen, der har et overordnet blik på sagerne.
Jeg forstår godt, at 42 pct. af vælgerne ikke har tillid til politikerne.
Nej, der er ikke meget, der imponerer. Desværre. Og uanset politisk vinkel kniber det gevaldigt med vingefanget, omend Alternativet er kommet med et frisk pust ved at tænke i nye rammer. “I miss a dream” for at omskrive Martin L. King. Alt er blevet så småtskåret.
Særdeles vel brølt, løve. Det er jo nærmest som om, de har haft et natligt besøg af en af Bilderberg-drengene og dermed er blevet totalt bange for at leve op til egne valgløfter.
https://en.wikipedia.org/wiki/2013_Bilderberg_Conference
At blive inviteret til Bilderberg-konference er mange politikeres våde drøm. Tænk sig at have sådan en magt helt uden at være valgt!