I disse tider er der næsten hysterisk fokus på kropsvægt og overvægt, og alt det med vægt og at veje gør ikke sproget lettere.
Sundhedslobbyens succes sætter sit præg på sproget; fx har folketinget indført fedt- og sukkerafgift som nye synonymer for vægtafgift. Kropsvægt er kommet på finansloven, som dog ikke er blevet læse let af den grund.
Nogle mennesker er overvægtige, mens andre er vejet og fundet for lette. Har man en kropslig skæv fordeling af over- og undervægt, er man uligevægtig og må gå balancegang.
Mange dyrker vægttræning, tager på og får vægtfylde. Det kaldes også opvejning, og man overvejer, når man er blevet for tung. Man kan veje for eller imod, bagveje og omveje, men vægttab forbliver en afvejning, og nogen afgiver derfor vægtløfter.
Nogle er tungnemme og tager let på, og tager de let på det, forbliver de evigtunge. Heldigvis er der mennesker, som er glade for deres vægt. Disse huldsalige giver pokker i sundhedsapostlenes præk om kontravægt og polstrer sig ubekymret til alderdommen.
Inden for visse professioner har vægt en særlig betydning. Fx er vægtere en slags vægtvogtere, og lidt morbidt går bedemænd op i dødvægt. Astronauter indtager en misundt særstilling, for de har rumvægt, når de er vægtløse.
Og tag det nu ikke så tungt, jeg er heller ikke atlet, og det var jo bare et indlæg om, hvor svært det kan være.
Herligt, herligt, herligt. 😀
Jeg melder mig uden blusel under fanerne blandt dem, der “polstrer sig ubekymret til alderdommen” – og er ganske uimodtagelig over for tungtvejende argumenter mod dette 😉
Det kan jeg også roligt hævde, at jeg gør, for intet bliver hængende på mine sideben. 😉
Hahahahaaa hvor herligt.. Tak igen igen for et herligt indlæg 🙂
Velbekom, som man siger, før man gør en aktiv indsats for at opveje. 😉
Er nu læst med et msil på læben. Jeg har ikke fantasi til køre joken videre.
Smil er fint 🙂
Ja, det er ikke let. Hverken det med sproget eller det med at tabe sig.
Nu er det ikke noget, jeg tager SÅ tungt , men alligevel glædes jeg over, at nålen på min personvægt bevæger sig i svag nedadgående retning… 😉
Det perfekte alibi for en ny garderobe. 😉
Arbejdsgiverne er jo bange for de mange sygdomme, hvis vi spiser, drikker, ryger ser TV eller foran computeren, som vi har lyst til. Så bli’r vi jo usunde…fysisk ihvertfald..og dermed forhøjes fraværsprocenten.
Snart skal vi vel sammen med foto sende en ansøgning sende et resultatet fra den seneste aut. vejning (nok ikke fra ham, der huserede nede ved Vin & Ølgod ude på Bakken 😉 ), men f.eks. “Vægtvogterne” ville være et godt bud.;-)
Ydermere skal vi dyrke fitness eller stæse rundt i skovene, men jamen, jamen….er der slet ikke nogen, der tænker på andet end de mindre virksomheder og deres medarbejderes sygedage, for dem bli’r Novo Nordisk jo hurtig én af, når folk bli’r så sunde, at de ikke får Diabetes 2 mere, det er jo hovedsageligt dem, som de lukrerer på og har deres indtjening fra.;-)
Så er det sagt!
Det er tunge overvejelser, du gør dig 🙂 Jeg er på vej ud på cykel for at tabe vægt.
Fedt mand, god tur!
Som svoren cyklist (og ofte flypassager) betaler blogejeren ikke vægtafgift. Ej heller er hans fødselsdag indeholdt i Vægtens tegn. Og ej heller interesserer han sig for kampsportsgrenenes vægtklasser. Men indlægget bærer som altid præg af B(astant) M(otiveret) I(ntelligens).
Hehe, ja vægtafgift er en af de få afgifter, jeg ikke betaler 🙂