Kategoriarkiv: Dansk er en svær en

Om land. Dansk er en svær en #26

Land er et underligt ord, som de indfødte bruger i et væld af kombinationer uden egentlig at tænke over de mange forskellige betydninger.

Land kan være en nation, men kan også bare være et område, man køber i en landhandel. Har man meget land, opbevarer man det i tønder, og har man knap så meget, bruger man et landskab. Der er forskellige landskabstyper, og der er ligefrem landskabsarkitekter.

Landmænd driver landbrug, mens landliggere bare driver. Til definitionen af land hører, at det ikke er dækket af vand, med vandland som undtagelsen der bekræfter reglen. Hvis et vandland fryser, bliver det fastland.

Hvis en by ligger lavt, kaldes det udenom for opland, mens der sjovt nok ikke er noget, der hedder ”nedland”. Det nærmeste, man kommer, er Nederlandene, der ligger så lavt, at de har diger for ikke at blive til vandland.

Guds ord kommer fra landet, og vil man ikke følge skikken, må man rejse bort med fly. Så er man landflygtig eller landstryger. Landet, man lægger bag sig, kaldes baglandet.

Landbaserede betegnelser beskriver landets udseende og karakter, fx højland, bjergland og ødeland. Den økonomiske og tekniske udvikling afgør, om en nation er iland eller uland.

Ulande er blande, og lande, som er lidt af hvert, er iblande. Somalia og Grækenland er nødlande, og Frankrig er taffeland.

Jeg kunne fortsætte med en krølle om guirlande eller en skrækhistorie om bøhlandet, men der må være en grænse. Slå dem selv op i landsarkivet.

 

Kan orkaner få noget i øjet? Dansk er en svær en #25

Det trækker op til storm, og det puster liv i rablende associationer over det danske sprog. Har orkaner fx øjekastevinde?

Øjekast er egentlig ret makabert, når vi ikke snakker om orkaner, men er et øjeblik så en slags kontaktlinse eller sikkerhedsudstyr i metalindustrien?

Hvis boldspillere har boldøje, må automekanikere vel have Fordøje og militærfolk fortøje, før de stormer. Søfolk derimod har havblik, selv når det stormer.

Hvis skræddere tager livmål, tager optikere vel øjemål, og vækkeuret er min øjenåbner.

Det er smertefuldt at have blink i øjet. Det ved jeg som gammel lystfisker, og det med at have en øjesten er også noget mærkeligt noget – det er da slemt nok at have sten i skoen.

Et gammelt ordsprog siger, at man ikke kan blæse og have mel i munden. Selvfølgelig kan man det, og hvem putter i øvrigt mel i munden? Det er da noget underligt sludder, men det er der så meget, der er.

Og nu er det min stormagt at holde mund og være vindstille, indtil stormen er afblæst.

Talemåder og faste vendinger. Dansk er en svær en #24

Skib følge eller land med fly. Faste vendinger er noget af det sværeste at lære i et sprog, og dansk er ingen undtagelse. Her nogle eksempler.

Vores udviste medarbejder har spurgt den kendte selskabstæmmer, Preben Kursiver Cashmere, hvorfor Ebbedød Bank måtte dreje nøglen om.

”Det var op ad bakke hele tiden, fordi det gik ned ad bakke. Det koster møg og besvær at gøre op med fortidens sønner – især i gamle familievirksomheder.

Af uforudsete årsager lykkedes det ikke. Som bank skal man vide, hvor hunden ligger begravet, og da tiøren faldt til jorden, måtte de bide i det sure græs.

Direktøren var ikke noget lys, som kunne skæppe i kassen, men dog professionel nok til at holde gode miner til slet spild.

Skal jeg være djævelens revisor, ser jeg på udviklingen med bekymrede øjenbryn. Man bør udvise rettidig ildhu med flere bankpakkeløsninger, og Finansiel Sterilitet skal overtage de potentielt bedre betalere langt tidligere.

Og nu må I have mig undskyldt – jeg skal ind og se Ørkenens Synder.”

/Eric