Kategoriarkiv: Historie

Kaptajn Thomsen paa Vej til Grønland

Skriv et svar

I 1925 rejste Kaptajn Thomsen til Grønland for at overvære opstillingen af radiosenderen i Julianehåb. Håbet var, at den kunne nå Danmark.

Kaptajn Thomsen rejste på vegne af Grønlands Styrelsen, og hans tur var tophistorien i nr. 34 af Radio Uge-Revue, som udkom den 20. august 1925. Her følger uddrag fra artiklen.

Overskriften i Radio Uge-Revue

Annonce for Victor Lampen i Radio Uge-Revue”S/S ”Hugo”, som Kaptajnen afgik med, havde tillige Senderen om Bord, og den ventes at kunne tage Turen til Julianehaab i Løbet af 12 Døgn. Vi bad ved Afrejsen Kaptajn Thomsen fortælle Radio Uge-Revue’s Læsere lidt om Rejsens Maal […]”

”Jeg overværer Installationen af Senderen, saa snart vi kommer derop med den; og naar den saa er bragt paa Plads i Huset, der ligger hele 60 Meter over Havfladen, begynder jeg paa Prøverne […]”

”Den skal kunne række Reykjavik og Thorshavn – det er garanteret – men jeg haaber jo rigtignok paa mere….[…]”

”Stonehaven og Aberdeen er jeg ikke bange for at blive skuffet med. Og jeg haaber paa gode Resultater af Forsøg, vi vil foretage med Ryvang og Lyngby. En direkte korrespondance med Moderlandet vil jo betyde store Besparelser, idet man derved undgaar at faa Korrespondancen belastet med islandske og skotske Gebyrer. […]”

”Indlandsisen deler Grønland paa en saadan Maade, at Vestkysten vil være henvist til Amerikas Udsendelser, medens Østkysten maa kunne tage Englands Radiofoni. Tænk hvad det vil betyde for dem deroppe i Ensomheden at komme i forbindelse med Verden omkring dem paa den Maade….

Naa, forøvrigt er Ensomheden aabenbart ikke alle Steder i Grønland saa stor som vi tror – slutter Kaptajnen. Det er udtrykkeligt blevet paalagt mig at tage baade Kjole og Smoking med derop!”

Jeg har kunnet verificere, at senderen blev installeret, men om det lykkedes at spare de islandske og skotske gebyrer på korrespondance, fortoner sig foreløbig i rimtågen.

 

Protest i Radio Uge-Revue 1925

2 svar

I bladet for radioamatører, Radio Uge-Revue nr. 34, 1925, kan man læse nedenstående harmdirrende protest mod fabrikationsforbehold.

Dengang som nu kunne der være strid om rettigheder i erhvervslivet.

“Protest.

Vi henviser til nærværende Blads Nr. 28 9. denne Maaned og den deri offentliggjorte Artikel af en Hr. Jørgen Külerich, hvori han skildrer en Reaktanskoblet L.F. Forstærkning (Choke Coil), og forbeholder sig Fabrikationsretten for samme. Vi skal i den Anledning meddele at denne iøvrigt udmærkede Kobling paa ingen Maade er nogen Nyhed, idet vi hele forrige Sæson har fabrikeret og i stort Antal leveret Apparater med denne L.F. Anordning i hele Norden under Mærket A.M. Special. Vi protesterer derfor bestemt mod Forfatterens Fabrikationsforbehold, og meddeler at vi ogsaa i kommende Sæson vil benytte nævnte Koblingsarrangement skønt i væsentlig forbedret Udførelse.

Brunes & Co

Studiestræde 24″

Jeg ser mig desværre ude af stand til at forklare, hvad reaktanskoblet betyder, og hvori den væsentligt bedre udførelse bestod. Google har heller ikke været til nogen hjælp. Som plaster på såret kan du se en annonce for Telefunkens klangskønne hovedtelefon:

Annonce for Telefunkens hovedtelefon

Temanummer om Herculaneum

9 svar

Vi havde længe drømt om at se Pompeji og Herculaneum, og i 2009 lykkedes det. Nu er Sfinx netop udkommet med et temanummer om Herculaneum.

Gade i Herculaneum

Gade i Herculaneum

Herculaneum var en mindre, men mondæn by, der ligesom Pompeji blev begravet under Vesuvs ødelæggende udbrud i 79 e.Kr. Mange ting er bedre bevaret end i Pompeji, fordi asken ikke var så varm – fx er der bevaret træ.

Buste fra Papyrusvillaen

Buste fra Papyrusvillaen – klik for større billede.

Vi besøgte udgravningerne i 2009, da vi var i Napoli , og når man står ved kanten til ”hullet,” forstår man, hvorfor det er et kæmpearbejde at udgrave Herculaneum: Meget ligger 30 meter under dagens terræn og den moderne by – så meget bøvsede Vesuv!

Det er nemt at komme derud – 20 minutter med tog fra Napoli, og så en lille spadseretur i det moderne Ercolano.

Nogle af de flotteste kunstskatte på nationalmuseet i Napoli stammer fra Papyrusvillaen.

Denne pragtvilla fik sit navn, fordi man fandt et bibliotek af forkullede papyrusruller, som man stadig forsker i at tyde. Man håber selvfølgelig, at nogle af antikkens tabte skrifter vil dukke op.

Sfinx er et fremragende tidsskrift for den, der interesserer sig for Middelhavsområdets historie, og da jeg kom hjem i dag, lå et nyt temanummer om Herculaneum i min postkasse.

Det glæder jeg mig til at læse, og jeg ville heller ikke have spor imod at besøge Herculaneum og Pompeji igen – det er en stor oplevelse!