Torsdag syntes jeg, at der skulle ske noget mere end kaffe på altanen, så jeg tog bussen til smukke Taormina.
Udsigt fra Taormina
Omkørsel og forsinkelse
Bussen kører 9:05, og jeg er ved stoppestedet på hovedvejen små 10 minutter før. En ung kvinde med hennahår venter også. Hun er meget lidt solbrændt og taler i telefon. Sproget kunne være russisk.
På den anden side af vejen er der en billetkiosk. En lille mand træder ud og råber til os, at bussen ikke kører herfra – det nordgående spor er blokeret, så bussen kører i stedet ad strandpromenaden.
Han spør’, om jeg har billet. Den havde jeg tænkt mig at købe i bussen som så mange gage før, men nej: Jeg skal købe hos ham, siger han.
Jeg er ligeglad og be’r om en retur, som er lidt billigere end to enkelte. Så vil han vide, hvornår jeg skal retur. 11:15? 12:15? Det spørgsmål undrer mig såre, og da jeg ikke aner, hvornår jeg vil tilbage, skærer jeg gennem bøvlet og be’r om en enkeltbillet.
Jeg følger efter hennahåret til stoppestedet på strandpromenaden. Solen bager, og jeg tager trøjen af. Vi venter i ca. 20 minutter, før bussen kommer. Den er næsten fuld, men jeg får et sæde.
