Tag-arkiv: Regn

Hverdag i Siracusa

Vi nyder det her i Siracusa. Søndag og mandag var vejret gråt og køligt, men i dag er det sommerligt, og sådan fortsætter det vist.

Støv på bil i Siracusa

Sådan så alle biler ud i morges

Som på alle fri- og helligdage var der mange ude at promenere i påskedagene, også i går hvor det smådryppede.

I den slags vejr er det ikke så let at se, hvem der er lokale, og hvem der er turister. Det er meget nemmere, når der er omkring 30° i aftensolen, for så går kun sicilianere i dynejakke eller dynevest.

Om noget føles koldt eller varmt er vel et spørgsmål om, hvad man er vant til. Helle mener stadig, at storken for vild, da den afleverede hende i DK i stedet for på Sicilien, men hun går dog ikke i dynejakke af den grund.

Vinbaren på promenaden

På aftenturen i går fik vi plads under vinbarens markise, og det var heldigt, for der gik ikke mange minutter, før det begyndte at regne, så alle gæsterne i det fri måtte flygte ind til os. Der var ikke stole til alle, så nogle måtte stå, til det drev over.

Vinbaren er et hyggeligt sted med udsigt over bugten, og så kan man følge solnedgangen inde over ”fastlandet”, når solen altså er til at se.

Indehaveren er en hippietype på min alder, og selvom han bærer kulørte perlearmbånd, er han begyndt at gå i hvid, løsthængende skjorte, og det er måske for at signalere, at han er værten.

Musikken er helt sikkert ikke valgt af de unge mennesker, som serverer, for den er mest fra 70’erne og 80’erne, hvor de ikke var født endnu. Alt for mange steder er det italiensk sirups-pop, der siver ud af højttalerne, så dette er en velkommen undtagelse.

Ortigias marked

Læs resten

Så blev det ferievejr

Et blik på vejrradaren mindede mig om, at jeg skulle hjem at pakke det sidste, vande blomster og den slags, så jeg smuttede tidligt.

Når jeg skal op klokken klam, er jeg som en zombie, så alt skal være pakket undtaget barbermaskinen, og at den kommer med, er et tilbagevendende mirakel.

Jeg fik kun et par dryp på vejen, så det var godt timet. En god time senere væltede regnen ned og gør det stadig. Det buldrer og brager, så katten er flygtet ind i huset. Han er bange for torden og fyrværkeri, den stakkel.

Helle er også en stakkel, for hun kunne ikke bare smutte og kommer næppe hjem i tørvejr.

Bortset fra det er det perfekt ferievejr, for i morgen går turen til Athen, og søndag morgen flyver der en brumbasse til Leros, hvor vejrudsigten siger sol og 25 – 27°. I skyggen forstås.

Fra Panteli Bay

Det er min sidste sommerferie som arbejdsramt, og der skal virkelig geares ned. Helt ned. Ikke at jeg er overgearet, jeg siger det bare som et mantra.

Der skal drives på terrassen med krydsord og bøger, jeg skal nok en tur i poolen, der skal spadseres ture, og på vejen hjem kan vi købe det gode bagerbrød på torvet i Platanos.

Hen under aften går vi ned til Panteli Bay, sætter os ved baren på stranden, hvor lokale mænd med læderhud spiller backgammon og giver en kop kaffe evigt liv.

Vi sidder godt i safaristolene og nyder en ouzo med havudsigt, mens solen går ned, og lyset blåner.

Ouzoen synker synkront med solen, og så er det tid at vælge taverne. Skal det være ged? Eller bagte gigantbønner i tomatsauce eller fisk eller filodejspakker med spinat og feta?

Så er det, vi ser på hinanden og telepatisk kommunikerer, at livet er godt.

Arrividerci!

Tordenvejr og terrassetræning

Lyn og tordenNogen sommerfornøjelse er det ikke at sidde på terrassen med overtræksbukser, to fleecetrøjer og et tæppe som kokon, men jeg træner til Grækenlandsferien, hvor terrasseafslapning er en hoveddisciplin. I bedre vejr, forstås.

Byger trommer på halvtagets trapezplader. Luften er nyvasket og frisk. Lidt koldere, og jeg ville kunne se min ånde.

Kan jeg slappe af under disse terrassebetingelser, kan det ikke gå galt på Leros i Grækenland.

Så, nu buldrer det!

Vejrradarens blå prikker fortæller, at det er Thors fortrop – hans egen vogn, hovedstyrken, er i sydvest, men bevæger sig hurtigt sig denne vej.

Et lyn blitzer himlen, og nogle sekunder senere forskrækkes katten af det tørre knald, som er ouverturen til en ny trommehvirvel på halvtaget.

Det er ikke i dag, man skal slå græs, tænker jeg tørt.

Jeg trækker computernes stik ud, man ved aldrig.

Kun et øjeblik efter slår lynet ned med et kæmpebrag, det er ganske nær, og den orange streg i luften er katten på flugt ind i huset.

Helle siger, at strømmen er gået. HFI-relæet er slået fra. Jeg vipper kontakten, og der er strøm igen. Dygtigt relæ! Lynudkobling har vi ikke prøvet før, så det VAR tæt på.

Jeg genoptager terrassetræningen, mens Helle beroliger katten. Det regner med varierende styrke, og Thor passerer i en fart mod nordøst. Bliv endelig deroppe!

Ih, hvor jeg glæder mig til Grækenland, hvor sensommeren leverer varen og kun sjældent er i krise.

/Eric