Tag-arkiv: Regn

Regnen og strømmen som svigtede

Vejrprofeterne havde lovet masser af regn på Leros fredag, men der faldt kun nogle dråber. Øen er så lille, at den nok er svær at ramme, når der er skydække.

Regnbue på Leros

Regnbue på Leros lørdag morgen

På Taverna Psaropoula havde de garderet sig allerede torsdag ved at dække op indenfor, hvor pladsen er begrænset.

På strandcaféen tapede de plastikposer over parasolfødderne, så parasollerne ikke får våde fødder, når de kommer op igen. Fredag lukkede de helt i forventning om styrtregn, så vi måtte hen på Panteli Beach Hotel for at få vores solnedgangsouzo.

Til gengæld har det vestlige Grækenland (fx Korfu) fået masser af vand og vind, der er oversvømmelser og ødelagte afgrøder.

Læs resten

På langs på Leros

I går kom jeg ovenpå efter en firdages forkølelse med de kendte symptomer: En hals som sandpapir, en næse i frit løb og øjenlåg som skibsankre.

Det er overstået nu og godt det samme, selvom det ikke er så slemt med et par dage på langs, når man er afsted i fire uger.

Trapper i Platanos

Trapper i Platanos

Ellers går ferielivet sin magelige gang. Vi nyder terrassens skygge, jeg med krydsord og Helle med andre sysler. Ind imellem går turen til Platanos eller Panteli Bay. Der er godt 600 meter hver vej med motionstillæg for stigninger.

Der er færre turister, end da vi kom. Ifølge Maria, værtinden, var der usædvanligt mange i juli og august, så der var ingen ledige borde på de 3-4 taverner i Panteli Bay. Der var især mange tyrkere.

”Og tyrkerne er højrøstede, siger Maria og tilføjer med et grin: ”Ligesom os!”.

Læs resten

Pakkerejse til Amalfikysten #3

Mandagens udflugt går til bjergbyerne Ravello og Scala. Vejudsigten siger regn, men mon det bliver så slemt?

Helle siger fra, hun vil hellere blive hjemme. Jeg vakler, men beslutter mig så for at tage med og bevæbner mig med paraply og en plasticpose til kameraet.

Det regner, da bussen forlader hotellet 08:30 og kører op ad bjerget til Ravello. Her sættes vi af ca. 300 meter fra byens torv. Jeg lader kameraet blive i bussen, det er ikke designet til undervandsoptagelser.

Regnen tager til, og jeg søger i første omgang tilflugt i domkirken, der ligger på byens torv.

De solide bronzedøre er sluppet for omsmeltning, og prædikestolen med marmorløver er imposant; men kirker interesserer mig ikke synderligt, så jeg går i stedet til Villa Rufolo.

Villa Rufolo

Hvis man er fyldt 65, kan man spare to euro i entré, så på vejen til billetsalget øver jeg mig på at sige, at jeg er “sessantasette” (67). Jeg kunne have sparet mig, for damen taler udmærket engelsk.

Først senere slår det mig, at det havde været en kompliment, hvis hun havde bedt mig dokumentere påstanden, men det gjorde hun ikke.

Fra Villa Rufolo

Fra Villa Rufolo

Læs resten