Mandagens udflugt går til bjergbyerne Ravello og Scala. Vejudsigten siger regn, men mon det bliver så slemt?
Helle siger fra, hun vil hellere blive hjemme. Jeg vakler, men beslutter mig så for at tage med og bevæbner mig med paraply og en plasticpose til kameraet.
Det regner, da bussen forlader hotellet 08:30 og kører op ad bjerget til Ravello. Her sættes vi af ca. 300 meter fra byens torv. Jeg lader kameraet blive i bussen, det er ikke designet til undervandsoptagelser.
Regnen tager til, og jeg søger i første omgang tilflugt i domkirken, der ligger på byens torv.
De solide bronzedøre er sluppet for omsmeltning, og prædikestolen med marmorløver er imposant; men kirker interesserer mig ikke synderligt, så jeg går i stedet til Villa Rufolo.
Villa Rufolo
Hvis man er fyldt 65, kan man spare to euro i entré, så på vejen til billetsalget øver jeg mig på at sige, at jeg er “sessantasette” (67). Jeg kunne have sparet mig, for damen taler udmærket engelsk.
Først senere slår det mig, at det havde været en kompliment, hvis hun havde bedt mig dokumentere påstanden, men det gjorde hun ikke.
Fra Villa Rufolo
Der er ikke så meget at se indendørs, og den sikkert flotte have står næsten under vand. Jeg kommer dog semi-tørskoet frem til klippekanten, hvor udsigten over Maiori og havet er fantastisk trods regnvejr og dis.
Jeg holder paraplyen med venstre hånd, mens den højre fisker telefonen frem, så jeg kan tage et billede.
Udsigt fra Ravello
Ravellos Ark
Havens vandstand stiger sine steder mod åkandeniveau, så jeg søger sikkerhed i en café på torvet. Det vil sige på caféens overdækkede terrasse, for jeg er ikke den eneste turist, der har fundet Ravellos Ark, og der er fyldt op indenfor.
Regnen vælter ned og suger al varme ud af luften. Jeg er sikker på, at Humpfrey Bogart også frøs, hvis han oplevede et lignende vejr, da han sad på denne terrasse mellem optagelserne til Beat the Devil,
Ravellos torv i regnvejr
En medrejsende spørger, om Helle ikke er med, og da jeg siger, at hun hellere ville blive hjemme, lyder svaret: ”Hun er en klog kvinde.”
Kl. 12 er regnen stilnet noget af, og heldigvis, for vi går nu i gåsegang tilbage mod bussen.
Frokost i Scala og bjergkørsel
Frokosten spiser vi på en restaurant i nabobyen Scala. Restauranten har panoramaudsigt over Dragekløften, og det er sikkert mægtig flot, når skyerne ikke ligger lavt og fylder det hele.
Hårnålesvingene ned ad bjerget forceres med forsigtighed. Skyerne er som tåge, det plaskregner, bussens ruder dugger til indvendig, og vinduesviskerne kører på turbo.
Men vi kommer ned i god behold, og det tager nogen tid på værelset, før jeg får varmen.
Der er tørvejr, da vi spadserer til La Terrazza, men paraplyen gør igen nytte, da vi går hjem.
Da vi forlader restauranten, siger den unge kvinde ved kassen venligt, at de har lukket i morgen tirsdag. Jeg svarer, at det er perfekt timing, for i morgen rejser vi hjem.
Hjemrejse
Tirsdag morgen kl. 06:15 kører vi mod lufthavnen. Vi følger kystvejen til Salerno, men der er for mørkt og regnfuldt, til at man kan nyde udsigten.
Fra Salerno går det ad motorvejen. I takt med at vi nærmer os Napoli, bliver trafikken tættere og tættere, og lufthavnen er en malstrøm af mennesker.
Vi venter mere end en time, før skranken til check in oplyses. Til gengæld går det rimelig tjept at tjekke ind og komme gennem sikkerhedskontrollen.
Flyet er kun 10-15 minutter forsinket, da vi letter, og vi lander i Aalborg så betids, at returflyet kun bliver ca. 30 minutter forsinket. Ganske som forrige tirsdag da vi rejste ud.
Eftertanker
Det har været en udmærket ferie, om end bolsjerne var blandede. Vi foretrækker stadig at arrangere rejserne selv, men der er næppe tvivl om, at vi ser mere på en pakkerejse, hvor andre har planlagt og arrangeret udflugterne. Det er da også nemt på den måde.
Dét sagt, ser vi frem til den selvarrangerede sensommertur til Leros i Grækenland, hvor det meste af tiden skal tilbringes i ro og mag på terrassen, og hvor maden med garanti tilfredsstiller vores ganer.
Relateret:
/Eric
Det er jo hvad der kan ske. Man skal nyde regnvejret, mens det er der, — ja ja det kan være svært!
Men det er nu sjovt at læse beskrivelsen. Som Hulegaard siger får man lyst til at læse med paraply 🙂
Lov mig at tage en selfie, hvis du gør alvor af det med paraplyen 🙂
Tak for turen – og velkommen hjem.
Dig kan man regne med! Det var ærgerligt, at det regnede så meget, at du måtte have kameraet i den fornuftigt medbragte plastikpose.
Da jeg – for mange år siden – var ung, var jeg ofte på pakkerejser. Det var nemt og praktisk i en tid, hvor internettet ikke var opfundet, så man ikke kunne sidde hjemme og planlægge hvad og hvorhen, man ville.
Nu har jeg det svært med mange mennesker, så skal jeg ud at rejse igen, bliver det “self service”.
Tak! Kameraet kom slet ikke ud af sin plasticindpakning, så det kunne jeg have sparet mig.
Der kan siges meget både for og imod pakkerejser, og der er også stor forskel på pakkerne afhængigt af destination og arrangør.
All inclusive kommer vi dog aldrig til at vælge, medmindre det er et (flod)krydstogt. Man risikerer at købe katten i sækken, og det bidrager meget lidt til den lokale økonomi.
Det var synd, at hele turens nok allerbedste udsigter blev helt eller delvist spoleret af det voldsomme regnvejr, men stærkt, at du drog afsted alligevel. På denne årstid er regn dog nok noget, man må regne med … og jeg ville faktisk gerne have lidt nedbør her. Haven trænger.
Det er den slags, man må tage med. Vi var da heldige med vejret i dagene forinden.
Jeg tror ikke, at vi mangler vand – græsset gror som besat!
Jeg har aldrig været på pakkerejse, men tror det kunne være skægt at prøve – umiddelbart tænker jeg, jeg også alt i alt er mest tilfreds med, selv at arrangerer 😀
Prøv! Der er nok at vælge imellem.
Det er lige før man skal have paraplyen udslået, medens det 3die og sidste indlæg læses, så beskrivende er det våde regi, dog formildes det af Ravello-udsigten. Nogle gange føles det som om, at regnvejr m/u torden er voldsommere i Sydeuropa. Måske oplevede Bogart det samme, men han blev også kun 57 år og havde måttet betale fuld pris.
Der er langt til sensommeren, men mon ikke sommeren kan forsødes med nogle weekends i det danske land, når vejret ikke byder på ” åkandeniveau”.
Tak for turen!
Uvejr i Sydeuropa er mere almindelige i oktober, hvor Middelhavet er varmt og skaber cyklonagtige vejrforhold. Så vidt jeg kan forstå, blev hele Italien ramt af voldsom regn, dog værst i det nordlige.
Vi er glade for, at vi havde fint vejr det meste af tiden. Det havde ikke været sjovt at sejle i møgvejr endsige traske rundt i Pompeji.
Og jo, der er planlagt lidt inden sensommeren. Snart bliver der forhåbentlig vejr til at nyde livet på terrassen 🙂