Kategoriarkiv: Sprog

Om at ligne sig selv

”Du ligner dig selv,” fik jeg at vide i går. Det var da godt. Tænk, hvis jeg var kommet til at ligne en anden. Nixon eller Jesper Langballe for eksempel. Det havde ikke været godt.

Vi havde ikke set hinanden i måske 10 år, og jeg bør naturligvis føle mig smigret. Det var pænt sagt, og hun er en sød pige. På den måde ligner hun sig selv.

PET og de farlige ord

PET advarer myndighederne mod at bruge visse ord som f.eks. ”jihad”, ”mujahideenere” og ”martyrer”. Politiken skriver:

”Ifølge PET er kernen i mange terrorgruppers budskab, at muslimer undertrykkes og ydmyges af Vesten. De har et anti-vestligt verdenssyn og bruger sproget til at skabe en kløft mellem muslimer og resten af verden. På den måde retfærdiggøres vold i islams navn.”

Det er bekymrende overfladisk, at PET ikke nævner det musselmalede, som – når det udtales – nemt kan opfattes som ydmygende produktion på Den kongelige Porcelænsfabrik. Forskellen på dansk stavemåde og udtale er i det hele taget særdeles sprængfarlig. Tænk hvilke konsekvenser det kunne få, hvis statsministeren svarede en journalist:

”Måske? Det er da helt uacceptabelt!”

Visse danske ord kan jo også direkte legitimere voldsanvendelse af forskellig varighed. Af flere kan nævnes ”skudår”, ”skuddag” og ”engangsknald”. Det farligste af dem alle er mXske regeringens ”kulturkanon”, som er en officiel og væbnet aggression mod alt ikke-dansk.

Bekymrende!