Tag-arkiv: PET

Overvågning i Danmark – jeg har intet at skjule

16 svar

Det er lusket og skummelt, når regeringen vil have os til at tro, at amerikanerne ikke overvåger danskere og danske interesser.

Glem for en stund alt om aflytningen af Frau Merkel og andre statsledere – det er jo bare god, gammeldags moderne spionage, og selvfølgelig skal de spille forargede.

Nej, det drejer sig om amerikanernes (og andres efterretningstjenesters) massive overvågning af firmaer og private borgeres e-mail, internetfærden og mobilsamtaler.

Hvorfor i alverden skulle Danmark og danskerne gå fri, når millioner i andre lande udspioneres af NSA, og hvad de ellers hedder? Til Berlingske sagde justitsministeren:

Læs resten →

PETs spionage og den manglende retssikkerhed

Skriv et svar

PET registrerede tusinder af danskere for lovlig politisk virksomhed, men fik ikke én bag tremmer for spionage eller lignende.

Under Den kolde Krig var alle under mistanke for samfundsnedbrydende eller forræderisk aktivitet, hvis de stod til venstre for socialdemokratiet, en strækmarch til højre for Ninn-Hansen, var fagligt aktive, var imod EF eller gik ind for fred.

Politiets Efterretningstjeneste registrerede revl og krat og førte gentagne gange det officielle kontrolorgan, Wamberg-udvalget, bag lyset.

PET-kommissionen konkluderer alligevel, at PET i alt væsentligt ikke gjorde noget forkert, fordi tjenesten fulgte hemmelige retningslinier fra skiftende regeringer. Regeringer, som bedrog Folketinget og befolkningen ved offentligt at bedyre, at registreringerne ikke fandt sted.

Kommissionen legitimerer faktisk de hemmelige retningslinier og PET’s spionage ved gang på gang at kalde trusselsbilledet “realistisk”. Hvis det var realistisk, kan man jo undre sig over, hvorfor ikke en eneste blev dømt for spionage eller lignende. For PET var vel ikke inkompetent?

Kommissionens bestræbelser på at fremstå objektiv lykkes ikke særlig godt, og f.eks. i bind 7 på side 168 slipper forfatterens egen politiske mening ud:

“Som regeringsparti førte socialdemokraterne en ansvarlig økonomisk politik og lagde en dæmper på fagbevægelsens krav om forbedringer.”

Man tør vel konkludere, at vedkommende ikke står til venstre for Socialdemokratiet.

Juridisk er det måske korrekt, at PET ikke har gjort noget ulovligt; men historien dokumenterer, at de ansvarlige politikere havde en demokratisk anløben karakter og var bevidst løgnagtige, samt at efterretningstjenesten nidkært og initiativrigt fungerede som det udemokratiske instrument.

Kommissionens beretning viser, at der desværre er al mulig grund til at nære mistillid til politikere, magthavere og deres håndlangere.

I dag er trusselsbilledet et andet end under Den kolde Krig, men PET har fået langt videre beføjelser og er på flere områder ikke underlagt domstolenes kontrol. Der er al mulig grund til at være bekymret for demokrati og retssikkerhed.

PET’s makabre tilståelse i kommissionens beretning

2 svar

Alle synes at have overset den makabre tilståelse fra en medarbejder i PET, som citeres i PET-kommissionens beretning.

PET-kommissionens beretning afslører mange artige ting, såsom at skiftende regeringer førte befolkningen bag lyset, at PET gav Wambergudvalget urigtige oplysninger og at justitsminister Ole Espersen blev anset for en sikkerhedsrisiko.

Alle synes dog at have overset den makabre tilståelse, som fremgår af 3. bind, side 57, hvor man citerer et notat fra en PET-medarbejder:

“Da forannævnte i dag blev bestemt har vi gået sagerne igennem fra B.67.530 og tilbage til B.61.980, hvorved formentlig allerede en hel del af disse personer er blevet makuleret.”

Af alle afsløringer er dette dog den værste! Enhver, der har set papir blive makuleret i tynde strimler, vil vide, at det er en ualmindeligt bestialsk fremgangsmåde, når det drejer sig om personer.

Resten af beretningen kræver ikke så stærk mave og er interessant læsning, ja sine steder så spændende som en kriminalroman (f.eks. bind 13). Der kastes lys på dele af den nyere tids historie, man får et indtryk af PET’s koldkrigssyn på samfundet og man får et klart indblik i, hvordan skiftende regeringer bevidst har ført såvel folketing som befolkning bag lyset mht. efterretningstjenestens virke.