Overvågning i Danmark – jeg har intet at skjule

Det er lusket og skummelt, når regeringen vil have os til at tro, at amerikanerne ikke overvåger danskere og danske interesser.

Glem for en stund alt om aflytningen af Frau Merkel og andre statsledere – det er jo bare god, gammeldags moderne spionage, og selvfølgelig skal de spille forargede.

Nej, det drejer sig om amerikanernes (og andres efterretningstjenesters) massive overvågning af firmaer og private borgeres e-mail, internetfærden og mobilsamtaler.

Hvorfor i alverden skulle Danmark og danskerne gå fri, når millioner i andre lande udspioneres af NSA, og hvad de ellers hedder? Til Berlingske sagde justitsministeren:

”Jeg har ikke nogen oplysning om, at der skulle være tale om ulovlig overvågning af danskere eller af danske interesser”

Og på et spørgsmål om lovlig overvågning svarede han kryptisk:

”Jeg kan ikke kommentere på konkrete samarbejder”

Det stinker langt væk. Måske accepterer man, at amerikanerne logger ting, som PET ikke må logge uden konkret mistanke, mod at man så får informationen, hvis amerikanerne opdager noget ”interessant”.

Rationalet kan fx være: ”Når vi ikke kan forhindre det uden at fornærme vores nærmeste allierede, kan vi lige så godt nyde godt af de informationer, vi ikke selv må indsamle, men gerne vil have, og den ene efterretningstjeneste er vel den anden værd.”

Thorning ser da heller ikke noget odiøst i amerikanernes overvågning, tværtimod. Den 10. september sagde hun:

”Jeg tror, at vi i lange stræk skal være glade for amerikanernes overvågning”

Kilde: Piopio.dk

Så vi skal være glade for at blive overvåget. Har man intet at skjule, har man intet at frygte.

Jeg er ikke journalist og skal ikke beskytte kilder. Jeg er ikke advokat og skal ikke snakke fortroligt med klienter. Jeg er ikke fabrikant med firmahemmeligheder, og jeg skal ikke som Henrik Sass Larsen sikkerhedsgodkendes til en ministerpost.

Jeg har med andre ord intet at skjule, så hvorfor lade det blive ved e-mail, færden på internet og telefonsamtaler? Hvorfor denne bornerte grænse?

Sæt da et videokamera op i stuen og under dynen. Få adgang til min harddisk, min dagbog og mine regnskaber. Find ud af, hvem jeg stemmer på. Læs mine glødende kærlighedsbreve og bliv inspireret af mit seks liv (som jeg staver sådan for ikke at få invasion af brun stige).

Jeg har intet at skjule, og myndigheder eller myndighedspersoner har aldrig, aldrig misbrugt information om borgerne.

Ifølge Berlingske vil Glenn Greenwald om nogle måneder offentliggøre info om overvågningen i Danmark. Så bliver det interessant at høre, om justitsministeren stadig ikke kan ”kommentere på konkrete samarbejder”.

/Eric

16 thoughts on “Overvågning i Danmark – jeg har intet at skjule

  1. Ellen

    Det lyder meget naivt og laid back, men jeg er ærlig talt bedøvende ligeglad. De kan aflytte mig alt det de vil, men de går nok glip af en hel del meget mere interessant, hvis de vælger at bruge tid på mig.
    Jeg mener det: Jeg ER komplet ligeglad, og hvis vi tror, det ændres, at ‘nogen’ lytter, fordi det bliver ulovliggjort, er vi da ret naive, er vi ikke? “Guuud, narj, undskyld, jeg var arl’så ikke klar ovar, at det var ulovligt, det vi gjorde … ”
    Jeg er da langt mere bekymret for ondsindede hackere, fx., som er i stand til at øve stor skade på samfundet, bare fordi de kan.

    Svar
    1. Jesper Bentzen

      @Ellen

      Jeg er da langt mere bekymret for ondsindede hackere, fx., som er i stand til at øve stor skade på samfundet, bare fordi de kan

      Hvorfor? Hvis Anonymous bringer råddenskab frem i lyset, og det ændre vores samfund til det bedre, er det så at yde skade? Ja, det skader naturligvis det eksisterende samfund, men spørgsmålet er om det er så slemt hvis samfundet ikke tjener den brede befolkningen? Anonymous er ikke en samling utilfredse teenagere, der laver ballade bare fordi de kan eller for profit, men en samling af folk, der har fået nok af den ensidige mediedækning. Måske er det fordi jeg ikke kender den trussel du nævner? Man kan naturligvis altid spekulerer i ting man kan være bange for, men det virker mere som om vores egen regering og andre regeringer er det vi skal være mest bange for. Jeg tvivler på at et totalt overvågningssamfund hjælper til at stoppe hackere uanset motiv – tværtimod.

      Svar
    2. Eric

      Ellen, jeg kan godt følge dig, når du siger, at du er ligeglad, og sådan tror jeg, mange har det. Min bekymring går på de demokratiske konsekvenser af et efterretningsvæsen, som ved alt, og som er helt eller delvis uden for kontrol.

      Folk, der levede i DDR, ønsker næppe STASI genoplivet. Eller hvad med Tjekaen/KGB eller FBI under Hoover – der var ikke én præsident, der turde fyre Edgar. Den nuværende boss for NSA løj stygt for kongressen kort før Snowden blæste i fløjten, og det har ikke fået konsekvenser for ham. En anden topfigur har udtalt, at pressen burde forbydes at skrive om afsløringerne. Det er folk med dyb respekt for demokrati, ytringsfrihed og borgerrettigheder.

      Nå ja, man kan også læse PET-kommissionens beretning, hvis man vil vide, hvordan PET havde et afslappet forhold til reglerne og konsekvent førte Wamberg-udvalget (folketingets kontrolorgan) bag lyset.

      Disse fyre med skæg og blå briller har meget andet end terror på dagsordenen, og al historie viser, at det er farligt at lade dem få frie tøjler. Viden er magt, og magt korrumperer.

      Svar
  2. Jesper Bentzen

    Enig – det lugter meget fælt, og man kan kun gisne om hvor ”lovligt” det er. Det er ikke et spørgsmål om vi har noget at skjule (kedeligt eller ej), men mere et spørgsmål hvordan de kan tro det er i orden, at opsamle alle de informationer om befolkningen.

    Befolkningen antages åbenbart alle for at være potentielle terrorister af værste og aller farligste skuffe. Beslutningstagerne bag sådanne tiltag må være i en tilstand af paranoia og frygt.

    De behøver i øvrigt ikke monterer videoovervågning – det har folk allerede gjort selv: alle med et Smart TV med Skype eller Xbox One har allerede et kamera i stuen/soveværelset, som er online 24/7 medmindre der slukkes på kontakten. Alle smartphones vil i princippet også kunne aflyttes og kameraet aflures omend det vil kræve lidt snilde hvis de ikke bare har installeret en bagdør i en populær app.

    De må godt nok være meget bange, og det virker som om det ikke er terroristerne, men befolkningen de er bange for.

    Svar
    1. Eric

      Den massive overvågning både her og i andre lande var resultatet af terrorlovene, som fulgte i kølvandet af 9/11. Mange advarede allerede dengang, at fundamental retssikkerhed blev sat ud af spil, men det blev affærdiget med “nødvendigheden” og løftet om, at man (i DK) senere ville evaluere terrorlovene. Evalueringen lader vente på sig.

      En eller anden form for “fiskenet” skal vi jo nok have for at beskytte os mod de rabiate galninge, men at overvåge ALLE er hinsides enhver proportionalitet.

      Dertil kommer at den senere tids afsløringer mere end antyder, at kampen mod terror er blevet et alibi for alt muligt andet.

      Svar
  3. Jørgen

    Kunne forestille mig din arbejdsgiver ikke synes det er en god ide med den totale åbenhed for informationsindsamling. Om det så sker eller ikke ved jeg naturligvis ikke. Jeg har heller ikke meget at skjule som sådan, og det er ganske uinteressant om jeg går tur mod øst eller vest, antager jeg, men jeg har stadig nogle “ordnede optegnelser”, som jeg skal passe på ikke falder i forkerte hænder.
    Det er svært at forstå, at der er ressourcer at sætte af til så meget overvågning som der tilsyneladende finder sted, men hvor grænsen går er svært at sige. Hvordan skal man i øvrigt finde ud af om der er begrundet mistanke, hvis der ikke må snages?

    Svar
    1. Eric

      Ja, en så massiv overvågning må kræve ressourcer. Alene af den grund må det være nødvendigt at definere grænser og ikke kun ud fra menneskeretslige hensyn – man må definere projektets omfang (“scope”), og hvilke kriterier lægger man så til grund?

      Tidligere var det sådan, at domstolene afgjorde, om der var begrundet mistanke, som kunne legitimere fx aflytning. I dag kan man have sin tvivl, men ansvaret ligger altid hos den, der snager.

      Svar
  4. Erling Kristensen

    Myndighederne må gerne overvåge mig, men det gør de nok ikke. Men grundlæggende kan vi ikke acceptere, at de gør det uden en dommerkendelse. Det er straks mere kompliceret, når det er udenlandske myndigheder,der gør det. Disse lande skal lægges på is! Det er dejligt med Whistler Blowers.

    Svar
    1. Eric

      Ja, skal der være retssikkerhed, skal der være begrundet mistanke og dommerkendelse. Sådan er det også i U.S.A. (for amerikanske borgere) iflg. forfatningen, men det omgås med højst tvivlsomme metoder, som ikke er prøvet ved højesteret.

      Stater i staten hører DDR-tiden til.

      Svar
  5. Stegemüller

    “…myndighedspersoner har aldrig, aldrig misbrugt information om borgerne.” Det vil jeg nu gerne sætte spørgsmålstegn ved, men jeg håber, du var ironisk.

    Som Henny skriver, lad dem dog bare få adgang til det hele. Jeg har heller intet at skjule så PET, FET og NSA er velkomne her i mit uinteressante liv.

    Svar
    1. Eric

      Det er så sandt, som det der står foran kommaet. Alle har noget at skjule, noget de helst vil holde privat, noget som ikke rager andre og da slet ikke myndighederne her eller i udlandet.

      Det interessante i denne forbindelse er: Skal de overhovedet have lov til at snage og bryde privatlivets fred uden begrundet mistanke? Er der en grænse for, hvad de helt rutinemæssigt og automatisk må snage i? Hvor går grænsen? Og hvorfor lige der?

      Svar
  6. Henny Stewart

    Måske er totalovervågning alligevel vejen frem. Så må det da gå op for “Big Brother”, hvor uinteressante folks privatliv er for alle andre end dem selv.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.