Tag-arkiv: Retssikkerhed

NSA’s overvågning og logningsbekendtgørelsen

8 svar

U.S.A. er på den anden ende efter whistlebloweren Snowdens afsløringer, mens man i Danmark har logget tele- og internettrafik i årevis.

For nogen en helt, for andre en forræder: Edward Snowden er whistlebloweren, som bl.a. lækkede, at National Security Agency (NSA) overvåger amerikanernes tele- og internettrafik over en kam og har ”bagdøre” til Apple, Google Mail, Facebook m.fl. Vi har den sidste måned lært nye kodeord som ”PRISM” og ”Tempora”.

Det er pikant, fordi NSA’s direktør, James Clapper, tidligere på året løj for kongressen, da han bedyrede, at det ikke fandt sted.

Det er særdeles pikant, fordi forfatningen beskytter amerikanske borgere mod den slags, medmindre der er begrundet mistanke osv., og der foreligger en retskendelse.

Alligevel overvåges alle med (påstået) lovgrundlag i Patriot Act fra 2001 og kendelser fra en hemmelig domstol. Det er endnu ikke lykkedes at få afprøvet, om dette strider mod forfatningen.

Det er som minimum metadata, der tilflyder NSA’s databaser – altså IP adresser, tidspunkter, telefonnumre osv., men ”content analysis” er også i spil, og hvem ved, hvad der endnu ikke er afsløret?

I ovenstående video-interview siger Snowden bl.a., at: ”I don’t want to live in a society that does these sort of things”. Danmark er sådan et samfund, men der kan selvfølgelig være andre gode grunde til, at han ikke søgte asyl her.

Den danske logningsbekendtgørelse

Som krølle på terrorlovgivningen vedtog Folketinget i 2007 den såkaldte logningsbekendtgørelse.

Læs resten →

Terrorloven undergraver retssikkerheden

7 svar

En dansk kvinde udleveres til USA, hvor hun er anklaget for narkokriminalitet. Det retlige grundlag er terrorloven fra 2002.

Da Folketinget hastede terrorpakken igennem, skortede det ikke på advarsler om, at den var banan-republikansk, når det gælder retssikkerhed.

Nu skal Camilla Broe, som er dansk statsborger, udleveres til USA, hvor hun anklages for indsmugling af ecstacy. Hvad pokker det så har med terror at gøre. Sagen er tillige ældre end terrorloven.

Selvom de amerikanske myndigheder ikke har fremlagt skyggen af bevis, har Camilla Broe allerede siddet varetægtsfængslet i 10 måneder i Danmark. Kunne det være sket, hvis hun var anklaget i Danmark for en lignende forbrydelse? Og uden skygge af bevis udleveres en dansk statsborger nu for første gang til et land uden for EU.

Alligevel mener procesbevillingsnævnet ikke, at udleveringen er principiel nok til at blive prøvet ved Højesteret.

I USA risikerer Camilla Broe at blive dømt på vidneudsagn fra andre anklagede, som selv får strafnedsættelse eller tiltalefrafald for at ”samarbejde” med anklagemyndigheden – en praksis som er helt ude på retssikkerhedens overdrev.

En stat, som ikke beskytter sine borgere og deres retssikkerhed, er ikke en retsstat. Sagen er beskæmmende for Danmark og dybt bekymrende.

PETs spionage og den manglende retssikkerhed

Skriv et svar

PET registrerede tusinder af danskere for lovlig politisk virksomhed, men fik ikke én bag tremmer for spionage eller lignende.

Under Den kolde Krig var alle under mistanke for samfundsnedbrydende eller forræderisk aktivitet, hvis de stod til venstre for socialdemokratiet, en strækmarch til højre for Ninn-Hansen, var fagligt aktive, var imod EF eller gik ind for fred.

Politiets Efterretningstjeneste registrerede revl og krat og førte gentagne gange det officielle kontrolorgan, Wamberg-udvalget, bag lyset.

PET-kommissionen konkluderer alligevel, at PET i alt væsentligt ikke gjorde noget forkert, fordi tjenesten fulgte hemmelige retningslinier fra skiftende regeringer. Regeringer, som bedrog Folketinget og befolkningen ved offentligt at bedyre, at registreringerne ikke fandt sted.

Kommissionen legitimerer faktisk de hemmelige retningslinier og PET’s spionage ved gang på gang at kalde trusselsbilledet “realistisk”. Hvis det var realistisk, kan man jo undre sig over, hvorfor ikke en eneste blev dømt for spionage eller lignende. For PET var vel ikke inkompetent?

Kommissionens bestræbelser på at fremstå objektiv lykkes ikke særlig godt, og f.eks. i bind 7 på side 168 slipper forfatterens egen politiske mening ud:

“Som regeringsparti førte socialdemokraterne en ansvarlig økonomisk politik og lagde en dæmper på fagbevægelsens krav om forbedringer.”

Man tør vel konkludere, at vedkommende ikke står til venstre for Socialdemokratiet.

Juridisk er det måske korrekt, at PET ikke har gjort noget ulovligt; men historien dokumenterer, at de ansvarlige politikere havde en demokratisk anløben karakter og var bevidst løgnagtige, samt at efterretningstjenesten nidkært og initiativrigt fungerede som det udemokratiske instrument.

Kommissionens beretning viser, at der desværre er al mulig grund til at nære mistillid til politikere, magthavere og deres håndlangere.

I dag er trusselsbilledet et andet end under Den kolde Krig, men PET har fået langt videre beføjelser og er på flere områder ikke underlagt domstolenes kontrol. Der er al mulig grund til at være bekymret for demokrati og retssikkerhed.