Alle mulige, som ikke har krav på noget, vil have andre til at tage afstand fra dit og dat, og hvis de ikke tager afstand, er de nok for.

Politichefer vil have imamer og muslimske organisationer til at tage afstand fra Islamisk Stat, Dansk Vegetarforening vil have fødevareministeren til at tage afstand fra stenalderkost, SFU vil have danske banker til at tage afstand fra skattely, Morten Olsen bør tage afstand fra racisme osv. osv.

Prøv bare at søge på ”bør tage afstand fra” eller lignende vendinger.

Det er en uforskammet krævementalitet, som mere end antyder, at hvis man ikke makker ret og straks tager afstand, er det nok fordi, man i virkeligheden er smålummer tilhænger af dyremishandling, pædofili og sharia.

Det er som i menigheden, hvor man helt sikkert er lastefuld, hvis man ikke bekender nogen synder eller udbasunerer sin kærlighed til profeten.

Men det er uforskammet at kræve trosbekendelse af nogen, som ikke er med i menigheden. Det er uforskammet at diktere spillereglerne og så insinuere både det ene og andet, når andre ikke vil spille med og ikke vil tages som gidsler i en konflikt.

Nu er der endnu ikke nogen, der har krævet, at jeg skal tage afstand fra noget, dertil er jeg for ubetydelig. Jeg ville da også tage skarp afstand fra at tage afstand.

Jeg lægger meget hellere afstand til, end jeg tager fra. Fx lægger jeg gerne afstand til det danske regnvejr, og det helt uden at nogen kræver det.

/Eric