Nu skal fiskehandlerne skilte med fiskenes latinske navne, siger EU. Men beskytter det forbrugerne mod klaptorsk, skatteål og pikansjoser?

Jeg går helhjertet ind for præcis forbrugerinformation og er helt uenig med Lene Espersen, der synes, det er noget pjat, at laks ikke bare må kaldes for laks.

For udover laksativer og laksko er der mindst 8 forskellige slags laks, og skønt de alle er af salmonidae-familien, er lakseslagsen absolut ikke ligegyldig. Se blot her:

• Hucho hucho (donaulaks)
• Oncorhynchus keta (hundelaks)
• Oncorhynchus masou (kirsebærlaks)
• Oncorhynchus tshawytscha (kongelaks)
• Oncorhynchus gorbuscha (pukkellaks)
• Oncorhynchus nerka (rødlaks)
• Oncorhynchus kisutch (sølvlaks)
• Salmo salar (atlantisk laks, østersølaks)

Med alt det, der er gået i fisk for Lene, overrasker det dog ikke, at hun er ligeglad med laks, men hvis hun fx tjekker, om det er (vild)mosekartofler eller aspargeskartofler, afslører det manglende konsekvens.

Reglerne tilfører også sproget helt nye nuancer. Fx kan man snart præcisere, om Thorning klapper i som en ostrea denticulata eller en ostrea edulis, og enhver der kan lide østers vil forstå den subtile forskel.

Der er da også mere klasse over at sige: ”Han har fået melanogrammus aeglefinus” end det lidt platte ”Han har fået kuller,” og ved først givne lejlighed glæder jeg mig til at udbryde: ”Kan du så platichthys flesus af!”

Hos fiskerforum.dk finder du en oversigt over danske og latinske navne på fisk og skaldyr, men det bekymrer mig, at jeg endnu ikke har fundet den gode latin for:

Hanrejer, klaptorsk, landkrabbe, pikansjos, skatteål, søulk og vinterkuller.

Forbrugersikkerheden kan ikke sættes højt nok.