Kategoriarkiv: Forbruger

Pranger ved et tilfælde

Jeg prutter aldrig om prisen, jeg føler ubehag bare ved tanken. Jeg er nok konfliktsky og vil ikke antyde, at sælger er uhæderlig. Er prisen for høj, køber jeg ikke. Slut prut.

Loppemarked

Loppemarked

Måske skyldes det manglende øvelse. Jeg har aldrig handlet heste, brugte biler eller ejendomme, hvor prisen traditionelt er til forhandling, og jeg skyr loppemarkeder, hvor den mindste trængsel giver mig klaustrofobi. Som i supermarkedet betaler jeg bare det, der står på prismærket, eller jeg lader varen ligge.

Læs resten

Boykot af amerikanske varer

Trumps respektløse bøllemetoder gør mig harm, og jeg har tænkt over, hvilke amerikanske produkter jeg som forbruger kan styre udenom.

Ikke nok med at Trump truer med straftold i øst og vest, han har også trukket U.S.A. ud af Paris-aftalen og har kun hån tilovers for klimamålene. Det gør mig vred, fremtiden er ikke hans.

Tesla logo

Tesla logo

Hvordan kan jeg vise mit mishag?

Forleden læste jeg om en vinhandler i Hadsten, som nu har droppet amerikansk vin.
”Når han truer os, kan vi også true ham,” siger indehaveren til TV2 Østjylland.

Læs resten

Kundeplage eller -pleje?

Har du købt noget over nettet eller fx snakket med forsikringsselskabet, er det næsten sikkert, at du får et spørgeskema i nakken.

checkbox

Så vil de gerne vide alt om din kunde(u)tilfredshed, hvordan du oplevede kontakten og deres service, og ikke sjældent får du tilsendt det nyhedsbrev, du omhyggeligt undlod at tilvælge, da du besøgte forhandlerens webside.

Har du (over nettet) bestilt bord på en restaurant og ubekymret oplyst din e-mail, spørger bureauet dagen efter besøget, om sovsen havde en passende temperatur, og om tjeneren havde rene negle.

Læs resten