Industrivarer produceres med indbygget forældelse. Det er sagt så tit, at det må være sandt, og det var vel det, der ramte tørretumbleren.
Som en angrende politiker stoppede den med at producere varm luft og tumblede bare uden at tørre det mindste.
Man kunne forhastet hævde, at det var godt for klimaet, men den kørte altså på vindmøllestrøm og kun én til halvanden time om ugen.
Det kunne ikke betale sig at få den repareret, og formentlig var det slet ikke muligt.