Kategoriarkiv: Forbruger

Italienske skvadderhoveder

Et siciliansk lejlighedshotel har uberettiget hævet 1250 € på mit kort, og Alitalia laver om på billetterne, så rejsen ikke hænger sammen.

Enden skal nok blive god, men undertiden skal man så gruelig meget igennem.

Vi skal til Sicilien i forsommeren, og jeg har booket en lejlighed (penthouse) i Giardini Naxos. Den lejede vi også for to år siden, og jeg bookede via booking.com.

Fra Siracusa på Sicilien

Fra Siracusa, hvor første del af rejsen går til, før vi tager til Giardini Naxos

Jeg valgte bevidst at betale lidt mere for at kunne aflyse sent, hvis hjertet igen skulle skabe sig, og de 625 € skulle så først falde, når vi var der.

I starten af februar opdagede jeg imidlertid, at de havde trukket 625 € på mit kort hele to gange. Det er helt almindeligt, at de får kortnummeret som sikkerhed, men det er jo ikke en invitation til selvbetjening!

Skvadderhoveder!

Jeg brokkede mig til booking.com, sendte kvitteringer fra banken osv., og forleden fik jeg høfligt at vide, at pengene tilbageføres, men at der nok går 10-15 dage.

Nu må vi se. Jeg tror såmænd bare, de har lavet en fejl, for det er det rigtige beløb – bare to gange og så i utide. Det morer mig ikke at låne 1250 € ud uden at blive spurgt.

Nye flytider

Læs resten

Forsikringen der kom til kort

Forsikringspræmien stiger 31 %, og betalingen forfalder, inden jeg kan nå at opsige forsikringen. Pokkers! – tænkte jeg.

Trappe på Leros

Rejser man, er det godt at have forsikringsdækning

I går var jeg en tur i netbanken og tjekkede bl.a. kommende betalinger. Det er jo så nemt med betalingsservice, men jeg vil godt have overblikket, det skal ikke være et tagselvbord.

Vi har i flere år haft en årsafbestillingsforsikring hos Europæiske, og præmien for næste år forfalder den 25. januar.

Jeg studsede over beløbet og tjekkede, hvad vi betalte sidste år. Ganske rigtigt: en stigning på 31 %.

Først tænkte jeg, at det måske var fordi, forsikringen dækkede, da vi måtte aflyse ferien i september, men nej – der stod en almen smøre om den beklagelige stigning.

Jeg tjekkede forsikringsbetingelserne, og de siger, at forsikringen skal opsiges skriftligt senest en måned før forsikringsperiodens udløb.

Det kunne jeg ikke nå, inden betalingen forfalder. Pokkers!

Så jeg ringede og spurgte, om man mod et gebyr kunne opsige med kortere varsel. Jeg undlod ikke at nævne, at 31 % er en del mere end den indeksregulering, man kan læse om i forsikringsbetingelserne.

Den venlige herre gjorde uden krumspring kort proces. Han sørgede for, at forsikringen nu er opsagt, og jeg behøver ikke at skrive, jeg skal blot afmelde ved betalingsservice.

Jeg blev helt venlig stemt over for Europæiske. Sådan cirka 31 % venligere.

VISA-kortet

Nu er det ikke sådan, at vi er uden afbestillingsforsikring. Jeg har for nylig fået mig et VISA-kort, og hvis man bruger det til at betale sine rejser, følger der såvel rejse- som afbestillingsforsikring med.

Kortet er gebyrfrit, det giver ekstra CashPoints hos Norwegian, hvis man bruger det til at købe billetter hos Norwegian, og af andre køb man foretager med kortet, får man 1 % af beløbet som CashPoints hos Norwegian.

Det havde jeg fx glæde af, da jeg for nylig købte flybilletter til København, og jeg er ærlig talt ligeglad med, om jeg bruger det ene eller det andet kort. Jeg er ikke kortloyal.

Jeg sørger bare for at holde saldoen i plus, da det selvfølgelig er kreditten, der koster. Der kan så være et gebyr, hvis man betaler en rejse med VISA i stedet for Dankort, men det er en billig præmie for rejseforsikringen.

Så lidt plat kan man sige, at forsikringen kom til kort.

/Eric

Om gammelt nag og et brev fra sparekassen

Der var personligt brev til Helle i går. Fra en sparekasse. Der stod: ”Find de penge, du ikke vidste du havde”.

Brev fra sparekassen

Jeg har fjernet restaurantens navn

Hvis hun booker et møde, får hun et gavekort på 500 kroner til en bistro i byen. De må være kundesultne, eller også kan de se, at huset er betalt, og markedsfører sig selektivt.

De sætter heller ikke deres lys under en skæppe: ”Byens bedste rådgiverteam”, kalder de sig. Mindre kan ikke gøre det.

Hvad de ikke kan vide er, at vi bærer på nag, som sikkert er ældre end seniorrådgiveren.

For mange år siden boede vi i lejlighed, og sammen med de øvrige beboere stiftede vi en andelsboligforening og købte ejendommen. Samme sparekasse tilbød lån til andelshaverne, hvis foreningen blev kunde.

Læs resten