Tag-arkiv: Inflation

Priser og lydindtryk på Leros

Skal vi nyde for- eller eftermiddagskaffen på torvet i Platanos eller på caféen i Panteli Bay?

Det er den slags svære spørgsmål, vi dagligt tumler med her på Leros.

Valget er let, hvis vi skal til bageren eller supermarkedet, for begge forretninger ligger på vejen til eller direkte på torvet.

Ellers vælger vi gerne Panteli Bay. Her er kaffen lidt dyrere, men til gengæld vaccinerer havudsigten mod stress.

Kaffe i Panteli Bay

Inflation og priser

Læs resten

Sommer og inflation

Jeg har forsømt bloggen denne sommer, men hvorfor skulle den også fortjene større opmærksomhed end væksten i inflation og ukrudt?

Rensning af fortovet har ringe underholdningsværdi, selvom ukrudtets frodighed får mig til at tænke på, hvordan junglen erobrede og skjulte mayaernes gamle templer.

Nej, det er ikke Garfield

Nej, det er ikke Garfield

Det er nu et år siden, at Helle blev arbejdsfri. Tiden spæner, og denne sommer har vi og katten nydt terrasselivet næsten hver dag. Vejret har ikke altid været lige venligt, men terrassen er overdækket, og man kan tage mere tøj på.

I flugtstolen er der fred og ro til at følge verdenssituationen, der som altid er tovlig med krig, tørke og andre ulykker i rigt mål.

Her i smørhullet er det ikke så slemt, men prisstigningerne mærker man hver gang, man vover sig i supermarkedet.

Inflation og kompensation

Læs resten

Dyrtid og uvished

Man behøver ikke analysere statistikker for at konstatere, at priserne stiger, og det bliver garanteret værre endnu.

Inflation

Inflationen stiger, men bliver næppe så høj som i Weimarrepublikken.

Jeg købte flybilletter til Sicilien i starten af februar, og foranlediget af energiprisernes himmelflugt tjekkede jeg forleden, hvad de samme billetter ville koste i dag. Siden jeg købte, er prisen steget 73 %. Tre og halvfjers procent!

Jeg er selvfølgelig glad for, at jeg købte i tide. Der er nok en del ferier sydpå, som ikke bliver til noget nu, hvor rejsebranchen ellers troede, at det værste var overstået.

Det er selvfølgelig ikke givet, at billetternes fordyrelse kun skyldes energipriserne, men mon ikke de vejer tungt? Flyselskabet må gerne vente med at gå rabundus, til vi er kommet hjem. På forhånd tak.

Læs resten