En isenkræmmer i centrum har flytteudsalg, så vi tog bussen til byen for at se, om vi kunne anskaffe os noget, vi absolut ikke kan undvære.
Frelsens Hær sang i Algade, og en politisk fællesliste ønskede frelse ved kommunalvalget i november, men vi undveg deres knibtangsmanøvre og løbesedler.
50 % på alt. Det er da til at forstå. Vi gik rundt i isenkrambutikken og så på det, der var tilbage. Glas og kokkeknive har vi nok af, og en trådløs regnmåler fristede heller ikke. Helt uden måler ved jeg godt, at det regner for meget.
En titaniumstegepande til 50 % af 600 kr. købte vi dog. Den gamle teflonpande i samme størrelse trænger til udskiftning.
Jeg spurgte ekspedienten, hvor de flytter hen. De flytter til afdelingen i Frederikshavn, sagde hun. Så er det vel snarere et ophørsudsalg. Det må være slemt, når man lukker to måneder før jul.
Det var ellers en god isenkræmmer, som gjorde det mere i nytteting end dyrt skrammel, som folk kun køber, når de ikke kan finde på fornuftige gaver.
Det er ikke så tit, vi har vores gang i centrum, og hver gang er der forretninger, som er forsvundet og erstattet af nye. Vi må gå glip af mange ophørsudsalg.
Gældfri
Men man kan også spare ved nøjsomt levned (fx kun økonomiklasse og solide sko), og til næste termin betaler vi kreditforeningslånet ud. Restløbetiden er kun 4,5 år, og hovedstolen er beskeden.
Det er imidlertid et 6 % lån, som det ikke har kunnet svare sig at konvertere, og vi kan ikke få bedre og sikrere forrentning end at indfri skidtet.
Realkreditinstitutterne har også skruet gevaldigt på gebyrerne, som de dog kalder ”bidrag”, og i restløbetiden ville bidraget gebyret svare til næsten en tredjedel af renten – altså oveni de 6 %.
Så væk med det. Jeg ser frem til at være gældfri. Det er selvfølgelig lidt pjattet, for så meget ville det ikke koste at lade lånet løbe, men det er alligevel en fed fornemmelse – lidt som da vi skred fra Danske Bank.
/Eric
