Har du købt noget over nettet eller fx snakket med forsikringsselskabet, er det næsten sikkert, at du får et spørgeskema i nakken.
Så vil de gerne vide alt om din kunde(u)tilfredshed, hvordan du oplevede kontakten og deres service, og ikke sjældent får du tilsendt det nyhedsbrev, du omhyggeligt undlod at tilvælge, da du besøgte forhandlerens webside.
Har du (over nettet) bestilt bord på en restaurant og ubekymret oplyst din e-mail, spørger bureauet dagen efter besøget, om sovsen havde en passende temperatur, og om tjeneren havde rene negle.
Du kan også modtage en SMS med et link, hvis du har snakket med forsikringsselskabet eller en eller anden supportfunktion, hvor du har ventet en halv times dåsemusik på at komme igennem, fordi de altid har ekstraordinært travlt.
Da vi havde modtaget kompensation fra SAS for aflyst fly (se forrige indlæg), ville SAS gerne have mig til at svare på spørgsmål. Jeg ved ikke hvilke, for jeg slettede omgående mailen, men fantasien har vinger.
Forleden fik jeg ganske uopfordret mail fra vores internetudbyder, Norlys. Jeg citerer:
”Hej Eric
Vi er meget glade for at have dig som kunde hos Norlys og vi håber, du er glad og tilfreds med dine produkter hos os.
Vi har en lille bøn til dig. Vi har nemlig brug for din hjælp. Vi håber derfor, at du vil anmelde os på Trustpilot. Det er nemt og hurtigt gjort.
Trustpilot er en uafhængig forbrugerguide, som samler anmeldelser om os, så andre kan se, hvordan det er at være kunde hos Norlys.
Vi glæder os til at modtage din anmeldelse og håber, at du vil give os en masse gode stjerner.
Vi sætter stor pris på din hjælp.
Med venlig hilsen
Norlys”
Det er bare for meget!
Jeg har sagt ja til at modtage nyheder om opladning, internet og den slags ”relevante” ting – ikke tiggerbreve om at blive aktiv og ulønnet part i deres markedsføring.
Forleden købte vi ny seng, og forhandleren fik en e-mailadresse. Dagen efter modtog jeg en mail, hvor de, åh så gerne, ville have mig til at udfylde et spørgeskema.
I det mindste lokkede de med, at man, hvis man svarer, deltager i en lodtrækning om en tusse til indkøb i butikken. Det kan jeg bedre acceptere, det er ligesom noget for noget – en mulig præmie for min tid.
Videbegærligheden bunder måske i den ”moderne” ledelse. Alt skal pinedød være målbart. Jeg ved det ikke, men hvad rager det mig? De ved jo udmærket godt, om de yder en god eller elendig service.
Jeg er snart gammel og sikkert både sur og strid, men fri mig for opfordringer til at tilkendegive min kunde(u)tilfredshed. Det er spam, og det har taget overhånd.
At være lidt bagud er der ikke noget nyt i, men det er nu noget overraskende at erfare at man i Grækenland åbenbart ikke kan betale som man selv ønsker og ikke få en kvittering for den erlagte betaling, hvis man har brug for det. Helt moderniserede er de åbenbart ikke endnu i Grækenland.
Og netop derfor var det ærgerligt for jer, at I ikke også kunne få denne udgift refunderet af SAS, der jo viste sig medgørlige, hvilket vel også var den eneste mulighed.
Jeg sletter hurtigt langt de fleste af alle disse tåbelige spørgeskemaer virksomheder af uforklarlige grunde synes folk skal belemres med. Enkelte bliver besvaret – som forleden da vandværket spurgte om der var registrerbar affekt af en installeret kalkknuser. Det viste sig at være tilfældet, idet kalken i kogekanden kunne tørres af, hvilket jeg med glæde kunne meddele.
Jeg tror nu, at grækerne er rimeligt med på noderne. når en indtægt ikke oplyses til skattevæsenet og ikke skal have papirspor 🙂
Henvendelser fra vandværket o.l. besvarer jeg også, da de har en værdi for mig selv. Vandet i Aalborg er i øvrigt så hårdt, at enhver husholdning bør have citronsyre.
Jeg sletter dem meget hurtigt, så hurtigt at jeg ikke når at blive irriteret 🙂 Og så alligevel. jeg overvejer stadig, om jeg skal sige til min dejlige fysioterapeut (som jeg er gået til i mange år), som er selvstændig, at jeg ikke orker, at hver gang jeg nu har ringet til dem, får jeg en sms om at bedømme samtalen og om jeg vil anbefale dem til andre. Jeg synes det er træls, på godt nordjysk.
Spot on – det er så inderligt overflødigt.
Jeg er lidt dobbeltmoralsk her, for jeg bruger Trustpilot til at tjekke for mig ukendte web-firmaer, men jeg gider bestemt ikke selv anmelde eller vurdere noget som helst!
Ekstra slemme er fx DAO, som om natten, mens jeg sover sødeligt, lægger min pakke foran hoveddøren. Næste dag bliver jeg bedt om at vurdere “din oplevelse med DAO”. Hvad f….. forventer de, at jeg skal ‘opleve’?.
Postnord gør det samme, selv om de dog lægger pakken inden for almindelig arbejdstid og skynder sig væk, inden jeg kan nå at åbne døren.
Jeg er (næsten) holdt op med at lade mig irritere over det – sletter bare ophøjet ligeglad de insisterende mails og/eller sms’er.
Jeg formår desværre ikke at slette ophøjet ligeglad. Henvendelserne irriterer mig ligesom spam, de er indbakkeforurening.
“Lodtræknings-modellen” alias “noget for noget” frister også mig. Helt modsat de recidiverende spørgeskemaer fra f.eks. hotelportaler (booking.com og hotel.com). Det ligger i tiden at måle og veje og kanske udbredelsen af A.I. vil skabe yderligere marketings tilbud(?).
Men lad mig også være ærlig: Jeg besøger ofte Trustpilot.dk, når min sparsomme pensionsudbetaling skal decimeres med “nødvendige” indkøb.
Hele denne marketings fission har næppe kulmineret. Om mange, mange år, når du bliver gammel, bliver der sikkert afkrævet dig regelmæssige svar på kunde-/plejeoplevelser hos den vagthavende plejerobot. 😉
Jeg besøger også Trustpilot fra tid til anden, men det er med stor skepsis.
Plejerobotten kan vel kortsluttes med et velrettet glas vand 🙂