Trumps respektløse bøllemetoder gør mig harm, og jeg har tænkt over, hvilke amerikanske produkter jeg som forbruger kan styre udenom.
Ikke nok med at Trump truer med straftold i øst og vest, han har også trukket U.S.A. ud af Paris-aftalen og har kun hån tilovers for klimamålene. Det gør mig vred, fremtiden er ikke hans.
Tesla logo
Hvordan kan jeg vise mit mishag?
Forleden læste jeg om en vinhandler i Hadsten, som nu har droppet amerikansk vin.
”Når han truer os, kan vi også true ham,” siger indehaveren til TV2 Østjylland.
Jeg fik omgående sympati for vinhandleren og tænkte over, hvordan jeg som forbruger kan stemme med fødderne og vise mit mishag.
Vi har ikke bil og har ikke planer om at købe en, men ellers ville jeg afgjort fravælge Tesla. Det kunne da lige passe, at jeg skulle støtte Musk og hans fascistiske angreb på Europas demokrati. En klimafjendtlig amerikanerbil med cylinderfråds ville også være helt udelukket.
Jeg påtænker heller ikke at anskaffe mig en Harley Davidson. Hvad skal jeg med en yankee-kværn, når jeg har min elcykel?
Jeg nyder kun sjældent whisky, og skal det være, foretrækker jeg så afgjort en skotsk malt frem for bourbon.
De laver efter sigende udmærket vin i Californien, men den er vist ikke til min pengepung, og den amerikanske papvin, de sælger i Brugsen, smager som marmelade med egearoma.
Bortset fra det, hvem skal så plukke de forbrændte druer, når Trump har deporteret de papirløse latinoer?
Men apropos vin: Næste gang jeg ser, at en europæisk vin er lagret på amerikanske egefade, kan jeg se mig om efter et alternativ.
Jeg har ikke spist en burger fra McDonalds eller Burger King i mindst 30 år, og de næste 30 byder ikke på forandring i den henseende.
Starbucks’ kaffe er ikke min kop te, og det jordnøddesmør, jeg smagte for mange år siden, gjorde mig ikke afhængig.
Jeg spiser ikke amerikanske morgenmadsprodukter à la cornflakes, og min tandpasta er ikke amerikansk som fx Colgate.
I gennemsnit drikker jeg nok 2-3 colaer om året, typisk når vi er i Grækenland. Det trøster lidt, at de ikke er produceret i U.S.A., men alligevel vil jeg overveje et alternativ, næste gang jeg sidder på torvet i Platanos på Leros.
Værre er det med elektronik og ”services”. Processoren i min bærbare er fra Intel og grafikkortet fra Nvidia, men i det mindste er komponenterne med garanti produceret i Asien.
Microsoft eller Apple er svære at komme udenom, jeg orker ikke at sætte mig ind i fx Linux.
Microsofts officepakke har jeg skiftet ud med Libre Office, og det trøster lidt, at Bill Gates personligt støttede demokraterne under valgkampen.
Googles tjenester ville jeg have svært ved at undvære, men i det mindste betaler jeg ikke noget for dem – sådan direkte altså.
Facebook har jeg overvejet at droppe, jeg får røde knopper af de mange reklamer. Men det er en god kontaktflade, og jeg bevæger mig kun ved uheld i cirkler, hvor faktatjek var på sin plads. Så Facebook får en chance indtil videre, men min tolerance er slidt.
Sidst vi var i biografen var vistnok, da Ringenes Herre kom på lærredet. Hvad fjernsynet sender, har vi ingen indflydelse på, og vi streamer ikke à la Netflix. De fleste amerikanske film og serier er alligevel noget ragelse, jeg ikke vil spilde tid og penge på.
Tobakken til min pibe er desværre fra U.SA., det er svært at lave om på. Jeg kunne selvfølgelig holde op med at ryge, men meningen er jo ikke, at jeg skal lide.
Summa summarum
Straftold og handelskrige gør alle fattigere, og Trump gør, hvad han kan, for at konvertere venner til fjender.
Jeg er uden indflydelse på, hvad industrien importerer af fx maskiner, og visse ting som fx elektronik til computere og telefoner er svære at komme uden om.
Men det viste sig alligevel, at jeg boykottede en del amerikanske varer, før jeg overhovedet overvejede boykot. Det var ikke en bevidst, politisk handling, men snarere et kvalitetsspørgsmål – såsom fravalget af marmeladevin, madragelse og fladpandet neonkultur.
Det har jeg det fint med.
Og når straftold rammer slankemidler som Ozempic (produceret af Novo Nordisk) bliver det sikkert med sloganet: ”Make Americans Fat Again”.
Det bliver 4 lange år.
Jeg er enig i at vi som forbrugere kan og bør være meget mere villig til at skifte. Jeg går personligt langt udenom kinesiske varer, temu, tiktok osv., men nok mest pga. tanken om dataindsamling. Mange varer er i dag i et eller andet produceret i Kina – om ikke andet halvfabrikata.
Ift. din personlige indsats, så gør du det klart at du i forvejen har et stærkt begrænset forbrug af de klassiske steder man kan slå ned. Der hvor du rent faktisk har et forbrug som kunne være en bæk i en stor å, er du mindre tilbøjelig til at gå på kompromis. Så jeg er nok lidt i tvivl om hvorvidt der overhovedet er en effekt af din egen personlige boykot.
Jeg nærer overhovedet ingen illusioner om, at min miniboykot har nogen effekt. Det var nærmest et tankeeksperiment.
Men man skal ikke undervurdere potentialet i en folkelig boykot – i Canada er der gang i en netop nu, hvor folk er vrede, meget vrede.
Som jeg husker den folkelige boykot af franske varer for ca. 25 år siden, opstod den ret spontant og var yderst skadelig for fransk økonomi. Især vinproducenterne havde nogle meget hårde år. Og boykotten bar frugt: Frankrig indstillede atomprøvesprængningerne i Stillehavet.
Jeg forstår godt trangen til at ‘gøre noget’, men i praksis er det vanskeligt at praktisere en privat forbrugerboykot, så den rammer præcist. Hvis man fx lader være med at købe Apples produkter, fordi de er amerikanske, er det så Trump eller det sagesløse Apple, det går værst ud over? Eller spænder man kun ben for sig selv, hvis ellers man er glad for Apples produkter?
Og hvad med alle de andre lande, der foretager sig noget, man ikke bryder sig om? Skal de også lægges på is? Og kan vi så overhovedet importere noget, når det kommer til stykket? Ligesom Hulegaard har jeg en bekendt, der på et tidspunkt bestemte sig for, at han aldrig ville købe noget, der kom fra Kina. En dag fremviste han stolt et nyt spisebord, familien havde købt, og som han var meget glad for – men desværre havde han overset, at det var produceret i Kina. Han beholdt det.
Nu er det ikke nemt at ramme Trump eller Putin på deres personlige pengepunge, så uanset om det er en forbrugerboykot eller sanktioner (som fx mod Rusland og Sydafrika), vil der være “uskyldige ofre”. Netop “uretfærdigheden” er den kraft, som kan erodere deres bagland – den folkelige opbakning.
De franske vinproducenter stod ikke bag atomprøvesprængningerne for 25 år siden, men de blev ramt meget hårdt af den folkelige boykot af franske varer, og det har helt sikkert betydet noget for de franske høvdinge.
Der var helt sikkert også “uskyldige ofre”, da man i sin tid boykottede og senere indførte sanktioner mod Sydafrikas varer, og man kan jo spørge sig selv, om det ikke var udslagsgivende for apartheids skæbne.
Sandt!
Fat again? Det er i bogstavelig, og absolut ikke i overført betydning, verdens næstfedeste land 😀
Det var et underholdende indlæg, men jeg er ret sikker på, at USA mest af alt har et internt problem med de to personager – som tilsyneladende allerede er ved at blive uvenner. Min søster spåede, at Musk ville ryge ud i den kolde sne inden der er gået et år. Det kunne være, hun skulle have sagt en måned …
Jeg ville heller ikke kunne bidrage i synderlig stor stil med boycot, for jeg har for længe siden droppet stort set alt amerikansk. Det eneste jeg kan lide ved det land, er dets fantastiske natur.
Jeg vil med stor fryd følge derouten, der allerede er startet, fordi T var vældig god til at være i opposition og brokke sig over alle andre, men nu kan han ikke selv levere og er derfor allerede i problemer af den grund.
Vi er ganske enige. Jeg ville ikke tage dertil, om jeg så fik billetten betalt.
Jeg kender nogen, der ræsonnerer på samme måde, blot indsætter de ”Kina” isf. ”USA” i konsumer formlen. Jeg forstår således, at tobaksvalget er i grænseland, men lidt fornøjelse må der være i denne tid, hvor toldere og farisæere synes at have fået en skræmmende renæssance.
Nu skal det så vise sig, hvor godt EU-systemet fungerer. Det siges, at EU-kommissionen i Charlemagne-bygningen. Rue de la Loi i Bruxelles´ centrum arbejder på højtryk; givet er det, at hvis EU-landene kan stå sammen, venter der USA en overraskelse, selv for den sandhedsuvenlige McDonald i White House.
”Yankee go home” var i en fortid et venstrefløjs-slogan i udvalgte lande. Mon det også revitaliseres i fremtiden, f.eks. hvis Grønland ender med at opnå samme status som Puerto Rico?
Empirisk er Kina vel en del mere troværdig end U.S.A. De har mig bekendt ikke brudt (handels)aftaler, som Trump har bebudet sker i morgen. Han forhandlede selv aftalen med Mexico og Canada i sin første valgperiode, og i morgen river han den i stykker.
Jeg har stor tiltro til, at EU ikke bliver slap i koderne denne gang, men det kommer til at gøre ondt på alle parter – og sikkert værst for amerikanerne, som har underskud på handelsbalancen.
Vi er fuldkommen enige! Jeg har også følelsen af, at det bliver fire lange år. Jeg vågner hver dag med følelsen af: “Hvad har han nu fundet på?”
Du gør ret i analysen af, hvad vi som forbrugere kan gøre, og jeg vil følge din opfordring og gøre det samme.
Han er bindegal!
Forbrugerne er ikke uden magt, det er set flere gange. Blot ét eksempel er, at det gjorde meget ondt på Frankrig, da forbrugerne boykottede i protest mod atomprøvesprængningerne i Stillehavet.
Det er værd at overveje, selvom der måske ikke er så meget af værdi at boykotte, medmindre man er forfalden til junkfood.
Enig!
Jeg planlægger at oplyse om, hvordan man i det små kan reducere Facebooks indtjening ved ikke at linke til fbclid= og så kommer 100 uigennemskuelige bogstaver, men i stedet at fjerne det, der står fra fbclid og derefter.
Når man bruger links, der inkluderer fbclid, forærer man jo Facebook endnu et klik: “Facebook klik ID”