Hvis min frisør var berber fra Nordafrika, kunne jeg kalde ham min berberbarber, men han kommer vist fra Syrien, og nu er han dansker.
Det er også vigtigere end ordspil, at han er mægtig flink, og at en herreklipning kun koster 100 kr.
Min frisure ville måske nok få mere finish hos et medlem af Frisørlauget, men jeg kvier mig altså ved at betale, hvad der svarer til en timeløn på 600 – 800 kr. plus moms.
Jeg tror skam ikke, at danske frisører spinder guld, og jeg ønsker dem alt godt, men Frisørlaugets priser har et overhead, jeg ikke kan gennemskue.
Det er meget billigere i udlandet, og prisforskellen er større end på andre ting. I Italien og Grækenland har jeg betalt fra 10 til 20 €, og klipningen til 20 var super deluxe med både voks og lak, som jeg ellers aldrig bruger (billedet ovenover).
Hos den flinke indvandrer er prisen også nærmest udenlandsk. Han klipper udmærket og fornemmer fintfølende, at jeg foretrækker intim stilhed frem for sniksnak.
Han spør’ på sin syngende måde: ”Som sædvanlig, ik’ for kort?” og jeg siger: ”Ja”. Vi udveksler måske en bemærkning om vejret, og det er så dét. Klipningen tager 15 – 20 minutter.
Så spørger han: ”Stutse øjebryn?” og jeg takker altid nej. Jeg bliver pakket ud af kokonen, betaler og siger farvel.
Jeg tænker undertiden på, hvad der mon bragte ham hertil. Om det var politisk forfølgelse, tortur eller noget andet, men jeg har aldrig spurgt. Syrien er jo Syrien.
Jeg er bare glad for, at den flinke mand blev frisør og dansker, før de indførte danskprøver og pointsystemer, som i det lange løb vil fordyre min klipning.
”Farvel dak, å ha en goe dá!” – lyder det, når jeg går ud af døren.
Lignende historier:
