Tag-arkiv: Klipning

Giardini Naxos III, 2024

Livet går sin stille gang i Giardini Naxos på Siclien, og vi nyder ferien. Her nogle usammenhængende glimt.

Klatvask

Lørdag var klatvaskedag, og vasketøjet blev hængt til tørre på altanens tørresnor. Vejrprofeterne havde spået regnbyger, så vi sad på spring, men der faldt ikke en dråbe.

Morbær

Morbær

Morbær fra Alfios have

Alfio, udlejeren, havde været i haven og kom forbi med en portion modne morbær. De har en god og sart sødlig smag uden meget syre. Jeg tror ikke, man finder morbær i butikker, dertil er de for skrøbelige.

På frisørjagt m.m.

Læs resten

En kalkuleret smitterisiko

Jeg trængte til at blive klippet, men er det forsvarligt i disse coronatider? Var klippegrunden så at sige solid nok?

Frisuren kunne godt vente en uge mere, måske to, men skulle klipningen vente, til epidemien klinger af i måske juni eller juli, ville håret nå en længde, det ikke har haft siden efterklangen af 1968.

Eric 1973

Min frisure i 1973

Teoretisk kunne jeg klippe mig selv eller få Helle til det, men i hvert fald det første ville være æstetisk uforsvarligt, og hvis jeg skulle klippes ”rigtigt,” skulle det være nu, mens epidemien endnu er ung.

I værste fald stiger antallet af smittede nemlig eksponentielt, så min risikovurdering behøvede ikke Excel for at konkludere: ”Jo før frisør jo bedre”.

Læs resten

Som du plejer?

For godt 10 år siden blev jeg kunde ved frisøren fra Irak, men så fandt jeg en anden for at reducere ventetiden. I dag vendte jeg tilbage.

FrisørskiltJeg tror, det er omkring 10 år siden, jeg første gang blev klippet af frisøren fra Irak, men det kan sagtens være mere.

Han tog 100 kr. for en herreklipning, og det syntes jeg var rimeligt for en klipning uden dikkedarer. Hvorfor tage til centrum og betale det tredobbelte eller mere, når frisøren fra Irak havde salon lige i nabolaget?

Efter ganske få klipninger spurgte han, når jeg satte mig i stolen: ”Som du plejer?”

Jeg nikkede og var tilfreds med resultatet. Når jeg gik, sagde jeg ”Farvel”, og han svarede med sin lidt syngende accent: ”Ha’ en goe dag!”

Sønnen tager over

I starten var senior alene om saksen, men så kom der flere kunder, og sønnen begyndte at hjælpe til. I 2015 (vistnok) blev senior syg, og sønnen tog over.

Nu var der travlt fra morgen til aften, og der var mindst to til at klippe, som regel tre. Måske fungerede det lidt som starthjælp for unge landsmænd, der var en vis udskiftning, men klippe, det kunne de.

Hvis det ikke var sønnen, der klippede mig, instruerede han på arabisk, så det blev, som jeg ville have det.

De var ikke flygtet for at ligge på sofaen; de knoklede 6 dage om ugen.

Læs resten