Kategoriarkiv: Sundhed

Sygdom, uvished og angst

I værste fald kan det være leverkræft. Jeg giver frygten besked om at gemme sit grimme fjæs, men den sniger sig ind sammen med uvisheden.

CT-scanner

I starten slog jeg symptomerne hen og tænkte, at det sikkert gik over af sig selv.

Det er ømheden, jeg taler om; ømheden inde i maven ved bestemte bevægelser som jeg derfor udfører med varsomhed.

Men det går ikke over af sig selv, det bliver værre. Efter ca. fire uger går jeg til lægen. Det er jo ikke noget særligt, men man siger jo, at vi mænd søger læge for sent.

Han trykker forskellige steder og spørger, om det gør ondt. Det gør det ikke. Jeg svarer også benægtende på alle spørgsmål om træthed, ændret appetit, mavefunktion osv. osv.

Alt er, som det plejer at være, bortset altså fra ømheden som ville være smerte, hvis den var lidt værre. Der er noget, der ikke er, som det skal være.

Lægen siger ikke, hvad han tror, hvis han da tror noget. Der skal tages blodprøver, og han rekvirerer en CT-scanning.

Det er fredag den 8.

Uvished og fortielse

Uvished nærer frygten, ganske som det barnet ikke kan se i mørke, og som derfor må være der. Læs resten

Lektien om betablokkere

Havde jeg læst på lektien, inden jeg stoppede med at tage betablokkeren, havde min elendighed været til at forudse og forstå.

HjerteJeg var opstemt, da jeg den 6. august fik at vide, at vi skulle prøve at nedtrappe min hjertemedicin, og at jeg som det første skulle stoppe med at tage betablokkeren.

Jeg håbede sådan på, at jeg kunne blive medicinfri, for al medicin har bivirkninger af en eller anden art, og er den unødvendig, skal man selvfølgelig ikke have den.

Efter små to uger fik jeg det helt elendigt (se forrige indlæg), og fordi eksperterne på kardiologisk sagde, at betablokkeren var ”overbehandling”, var det ret svært at overtale lægen til at give mig medicinen igen.

Eksperterne har sikkert ret, for der er måske slet ikke noget at behandle – min elendighed skyldtes alene fraværet af betablokkeren og kroppens reaktion herpå.

Lektien: betablokkere skal nedtrappes

Da jeg havde fået betablokkeren og livskvaliteten tilbage, satte jeg mig for at undersøge nøjere, hvad katten de betablokkere er for nogle dimser.

Læs resten

Fornuftens stemme

Medicinnedtrapningen var ingen succes, men der skulle en del til for at overbevise lægen herom.

HjerteNu har jeg ingen intentioner om, at denne blog skal udvikle sig til en sygejournal, men forløbet har fyldt meget i min hverdag siden weekenden.

Som jeg skrev i sidste indlæg, endte stoppet for betablokkere med, at jeg fik hjertebanken og arytmisk puls ved den mindste anstrengelse.

Jeg fik en akuttid mandag formiddag. Først blev der taget hjertekardiogram, og dernæst målte lægen mit blodtryk.

Da målingerne var overstået, tog jeg den sidste betablokker, som jeg havde medbragt.

Lægen kunne ikke tolke kardiogrammet, som hun beskrev som ”kaotisk”. Hendes kollegaer kunne ikke hjælpe, så hun kontaktede eksperterne på kardiologisk og sendte dem billeder over sin mobiltelefon.

Derefter ventede jeg i en times tid, og jeg mærkede klar bedring pga. betablokkeren, inden jeg igen blev kaldt ind til lægen.

Eksperternes mening var, at kardiogrammet var helt normalt, og at betablokkere ville være ”overbehandling”.

Læs resten