I går blev Helles søster bisat, alt for ung, og i dag besøgte jeg min mor, der synes, hun er blevet for gammel. Et indlæg uden vitser.
Gravstene i Fikardou på Cypern
Lisbeth blev bisat i går. Hun blev kun 63, og det er jo ingen alder i dag.
Jeg har efterhånden været til mange bisættelser. Familie, kollegaer, venner – foruroligende mange. Jeg ved nu, at jeg skal have rigelig forsyning af papirlommetørklæder med, det kaldes erfaring.
Det er bevægende hver gang. Jeg finder ingen trøst i præstens snak om Jesus, men ceremonien sætter et mentalt semikolon, så man kan mindes de gode ting, de muntre øjeblikke.
Farvel Lisbeth, og tak!
Bagefter var familie og venner samlet, og vi morede os over minderne, bl.a. Mogens’ gavtyvestreger. Mogens var Helles lillebror, indtil noget trykkede på hans hjertes off-knap for 9 år siden.
I dag besøgte jeg min mor. Hun bliver 89 på torsdag og er gammel. Mentalt er hun frisk nok, om end det kniber med korttidshukommelsen – der kan være en sammenhæng med al den medicin, hun får. Hun kan knap gå og sidder som en træt fugl i sin lænestol, når hun ikke er i seng.
Så går det kun én vej med muskelmassen, og det er ikke den rigtige. Hun er meget undervægtig, hun ved det, men har ingen appetit. Hun har det ikke godt, siger hun, og jeg tror hende med afmagt, da hun trykker sig ind til mig i et knus, og jeg mærker knoglerne under huden.
Der kommer nogen hver dag og hjælper, selvom det måske bare er en smule opvask. Det værdsætter hun, men det frustrerer hende, at der er så stor en udskiftning. Hele tiden kommer der nye, som sætter forkert på plads. Mor er pertentlig, sådan er det bare.
Lisbeth døde alt for ung, men det er heller ikke sjovt at blive gammel og miste kontrollen.
Så det kører ikke lige for tiden, selvom cykelcomputeren sagde, at vi havde kørt 28,2 km. Gennemsnitshastighed kun 21,5 km/t – der er for mange trafiklys. Elcyklen blev købt i april 2015, og i dag nåede vi 2005 km i alt.
Så på visse punkter er der trods alt fremdrift, men Batavus er også ung endnu.
/Eric
