Flere og flere overhaler mig på cykelstien. Det er ikke kun fordi, de har letløbende sommercykler med mange gear, nej de træder også hårdere.
Hvis jeg prøver at følge med over en kort strækning, kan jeg mærke, at jeg snart bliver varm og svedig, og så sætter jeg farten ned i en fart.
Jeg skal nemlig spare på krudtet til bakkerne forude og er helst fri for at blive svedig. Det er bedst at holde styrefart i et gear tilpasset nordjyske modvinde
Men når så en ballestram vipstjert i højhælede suser forbi på en modefarvet konecykel, spørger man alligevel sig selv, om man er ved at blive gammel og formløs.
Der indtræder en midtvejskrise, indtil forfængeligheden hvisker, at dette er en transportopgave og ikke en konditur. Når man cykler hele vinteren, skal man ikke spurte som en kvie, der kommer på græs om foråret. Det er uværdigt.
Det med overhalinger er også værst ved fyraftenstid, når folk skal hjem fra arbejde, og hvis regeringen får sin vilje, skal vipstjerten arbejde, til hun er 71 eller deromkring. Til den tid er det nok slut med modefarvet stel og højhælede.
Men måske skulle jeg give kæden lidt olie her i weekenden, og dækkene kan få lidt luft. Cyklen er jo ikke helt ung længere og trænger til en overhaling.
Det må være mænds konkurrencegen, der træder i karakter her. Jeg kan overhovedet ikke se problemet 😉
Men bare rolig – formløs er du vel næppe – kan nok højest blive lidt amorf at se på…
Konkurrencegen? Måske. Af og til må man stoppe op og reflektere over, om det kører for en. 😎
Ja du må absolut give cykelen en overhaling. Sådan helt alvorligt! Den ruller lettere, når hjulene er runde og hårdtpumpede, og dækkene skal stå godt fast, hvis du skal undgå at møde en vipstjært som sygeplejerske på plejehjemmet!
Sikken et dejligt billede af en sexet cykel, forresten 🙂
Ja, man kører bedst på pumperne 😉
Den dampende røde cykel knipsede jeg i Rom i fjor. Dér ville jeg nu betænke mig på at cykle, men det kan gå an i bydelen Trastevere, hvor billedet er taget.