Tag-arkiv: Cykel

Udflugter i Aalborg

Så blev det sommer for en kort bemærkning, og vi tog på cykeludflugt til Hesteskoen og Aalborgs vestby.

Nu, hvor også Helle er blevet arbejdsfri, vil vi sammen tage på cykeludflugter i Aalborg og omegn. Det skal helst være på hverdage i den bedste arbejdstid, for det er ikke nær så sjovt, når alle har fri og kan gøre det samme.

Men sommeren lurepassede længe. Selvfølgelig kan man cykle, selvom temperaturen er under 20°, men fornøjelsen er blandet, når byger og blæst ligger i baghold.

Torsdag kom sommeren så endelig på visit, og vi kørte til Hesteskoen, en oase ved Limfjorden øst for byen. Dagen efter var målet den diskrete sti langs fjorden, vest for Egholmsfærgen.

Hesteskoen

Hesteskoen er et fristed ved Limfjorden øst for Aalborg. Der er ca. 7 km fra det gamle arbejderkvarter, Vejgård, og det var et yndet udflugtsmål, før næsten alle fik bil.

Kraftværket

Kraftværket

Lige over for Hesteskoen, på fjordens nordside, ligger kraftværket med sine store bygninger, kulbunker og vindmøller. Kraftværket hører man ikke, men summende højspændingsledninger krydser fjorden.

Læs resten

Punkteret

Da jeg skulle trække cyklen ud af garagen i går morges, var bagdækket fladt. Jeg måtte på den gamle cykel, men det var ikke så ligetil.

VæltepeterDer er bælgravende mørkt i garagen om morgenen, men heldigvis giver Batavus’ forlygte et kraftigt lys trods punktering. Jeg fik ”hestedækkenet” af de to gamle cykler og fik flyttet Helles, der selvfølgelig stod yderst.

Så slukkede Batavus for lyset. Det gør cykelcomputeren åbenbart efter nogle minutters immobilitet. Det vidste jeg ikke. Alt er så intelligent nu om dage, især når man mindst har brug for det.

Fumle, famle for at slukke computeren og tænde den igen. Nyt lys.

Gamle Centurion var halvflad på begge dæk. Den har stået og feset den af siden marts. Jeg forsøgte at pumpe, men Centurion har altid haft nogle knibske ventiler og nægtede pure at modtage luft.

Under anstrengelserne slukkede Batavus for lyset et par gange mere, men til sidst kom jeg af sted. Det var en hård tur på halvflade dæk, og pedaler der roterer med en lethed, som trådte man i flydende asfalt.

Læs resten

Overhalingen

Hun overhalede mig på vej op ad Vejgaards Alpe d’Huez, og overhaling er en underdrivelse – hun suste forbi, aldeles ubesværet og i højt gear.

Rød damecykel i Italien

Jeg har nået en alder, hvor jeg hellere kører Tour de Læsø end Tour de France, og for mig er cyklen ikke et motionsinstrument, men et transportmiddel.

Så jeg økonomiserer med kræfterne, når jeg bestiger Vejgaards Alpe d’Huez, for jeg ved, at den sidste stigning trækker tænder ud. Det gør mig intet at blive overhalet af andre cyklister – hvis de absolut vil stresse deodoranten, så dem om det.

Men overhalingen i dag skete med en fart, som var decideret ydmygende. Hun var endda mindst 45 og sad strunk og rank på konecyklen, mens hun ubesværet trådte det høje gear. Ikke noget med at læne sig frem og trampe med et fast greb om styret, så knoerne bliver hvide.

Jeg troede dårligt mine egne øjne, før de fik øje på batteriet: en elcykel.

Jeg skiftede til første gear med et strejf af misundelse, men med sådan et batteri i rumpetten ville jeg bare blive kvapset og (helt) konditionsløs før jordbærsæsonen er omme.

Så jeg forbliver CO2-neutral. I hvert fald et par år endnu. Men for pokker hvor så det let ud!

/Eric