Tag-arkiv: Cykel

Punkteret

Da jeg skulle trække cyklen ud af garagen i går morges, var bagdækket fladt. Jeg måtte på den gamle cykel, men det var ikke så ligetil.

VæltepeterDer er bælgravende mørkt i garagen om morgenen, men heldigvis giver Batavus’ forlygte et kraftigt lys trods punktering. Jeg fik ”hestedækkenet” af de to gamle cykler og fik flyttet Helles, der selvfølgelig stod yderst.

Så slukkede Batavus for lyset. Det gør cykelcomputeren åbenbart efter nogle minutters immobilitet. Det vidste jeg ikke. Alt er så intelligent nu om dage, især når man mindst har brug for det.

Fumle, famle for at slukke computeren og tænde den igen. Nyt lys.

Gamle Centurion var halvflad på begge dæk. Den har stået og feset den af siden marts. Jeg forsøgte at pumpe, men Centurion har altid haft nogle knibske ventiler og nægtede pure at modtage luft.

Under anstrengelserne slukkede Batavus for lyset et par gange mere, men til sidst kom jeg af sted. Det var en hård tur på halvflade dæk, og pedaler der roterer med en lethed, som trådte man i flydende asfalt.

Læs resten

Overhalingen

Hun overhalede mig på vej op ad Vejgaards Alpe d’Huez, og overhaling er en underdrivelse – hun suste forbi, aldeles ubesværet og i højt gear.

Rød damecykel i Italien

Jeg har nået en alder, hvor jeg hellere kører Tour de Læsø end Tour de France, og for mig er cyklen ikke et motionsinstrument, men et transportmiddel.

Så jeg økonomiserer med kræfterne, når jeg bestiger Vejgaards Alpe d’Huez, for jeg ved, at den sidste stigning trækker tænder ud. Det gør mig intet at blive overhalet af andre cyklister – hvis de absolut vil stresse deodoranten, så dem om det.

Men overhalingen i dag skete med en fart, som var decideret ydmygende. Hun var endda mindst 45 og sad strunk og rank på konecyklen, mens hun ubesværet trådte det høje gear. Ikke noget med at læne sig frem og trampe med et fast greb om styret, så knoerne bliver hvide.

Jeg troede dårligt mine egne øjne, før de fik øje på batteriet: en elcykel.

Jeg skiftede til første gear med et strejf af misundelse, men med sådan et batteri i rumpetten ville jeg bare blive kvapset og (helt) konditionsløs før jordbærsæsonen er omme.

Så jeg forbliver CO2-neutral. I hvert fald et par år endnu. Men for pokker hvor så det let ud!

/Eric

Truslen fra oven

Det dryppede lidt, da jeg trak cyklen ud af garagen. Skyerne i det fjerne så skumle ud, men jeg besluttede mig alligevel for at tage chancen.

RegnskyTil hverdag orker jeg sjældent at tage ind til byen efter fyraften, og jeg havde derfor planlagt et par ærinder til denne lørdag formiddag. Vejrudsigten havde jeg dog ikke taget i ed.

For en gangs skyld trampede jeg, som var cyklen et motionsredskab og ikke et transportmiddel. Regndråberne var ganske få, men skyerne så mere og mere truende ud.

Heldigvis skulle jeg ikke vente længe i Fona. Ekspedienten godtog uden videre min påstand om, at den trådløse hovedtelefon var defekt. Alternativt må det jo være fjernsynet, som blev købt ved samme lejlighed.

Trods truslen fra oven kørte jeg videre til fotohandleren for at bestille print af nogle billeder til en ven. På USB-nøglen havde jeg lagt en mappe i roden med de fire fotos. Det eneste andet katalog i roden indeholder 6 GB data – bl.a. en backup af dette websted.

Fotohandlerens special-PC kunne ikke gå ind i roden, men viste samtlige 735 mapper på én gang uden træstruktur. Hvor smart er det lige, når himlen er svanger, og der er mange undermapper kaldet ”Fotos”? Det tog sin tid at finde den rigtige.

Et blik mod den blygrå himmel motiverede stærkt til at køre direkte hjem. Den nordjyske modvind fortjener en artikel i Wikipedia, og en tung dråbe på venstre lår virkede som en spore til at tage sidste etape op ad bakken i højere gear end normalt.

Jeg nåede hjem i tørvejr, varm og med hamrende puls. Det er nu godt to timer siden, og det regner stadig ikke.