Tag-arkiv: Gammel

Den halvlamme på Leros

6 svar

Vi ser ham jævnt tit stavre af sted eller sidde på en trappesten, den halvlamme på Leros.

Han synes lam i venstre side og har stok samt plastikpose i højre. Han er gammel og tynd, og når han ikke holder pause, går han krumbøjet med anstrengte skridt, hvor venstrebenet svinges frem. Tøjet er lurvet.

Jeg har ingen skrupler med at beundre græske pigers olivenglatte hud, ravnsorte hår og klassiske skønhed, men at studere den halvlamme ville på en måde stjæle hans værdighed, så mit blik undviger.

Jeg kunne ikke drømme om at fotografere ham, men han kom alligevel tilfældigt med på dette foto fra Platanos Torv; et billede jeg egentlig havde kasseret og måtte finde igen.

Den halvlamme på Leros

Derfor kan jeg knap beskrive ham.

Jeg har et indtryk af pjusket hår under kasketten, et skrumpet ansigt og en mund med få tænder, men det er mere forestillingsevne end observation. Når et billede er mangelfuldt, fylder man hullerne ud med det, man forventer.

Vi ved dog, at han er religiøs. Helle har set ham stoppe foran en kirke og stille stokken for at kunne korse sig.

Respekt for kirken er almindelig. På naboøen Kalymnos har vi fx set sortklædte kvinder korse sig i bussen, når den passerer en kirke, og kirker er der mange af.

Vi har aldrig set den halvlamme i selskab med nogen, og da han åbenlyst må klare sig selv, har han næppe familie på Leros, eller også er han bare en særling.

Trappegade i Platanos

Klik for større foto

Han bor et sted i Platanos’ gamle by med trappegaderne, og det kan kun aftvinge respekt, at han overvinder sit handicap og bruger timer på at få noget i plastikposen. Det lidt han nu kan bære, når han samtidig skal håndtere stokken.

Men hvad skal han ellers gøre? Hjemmehjælp eksisterer ikke, og pensionen er med sikkerhed ussel.

Han må have en fortid. Jeg kunne spørge Maria, vores værtinde, for her kender alle sikkert alle, og hun har et stort hjerte.

Men jeg er her ikke for at lave research og skrive socialreportage, og uden kendskab til fakta kan jeg frit vælge på fantasiens hylder.

Et hårdt arbejdsliv er det sandsynlige. Måske var han landarbejder, fisker eller håndværker, måske sejlede han på de syv have og havde en pige i hver havn.

Der er mange muligheder, men hvad han end var eller har været, er han sej.

Relateret:

/Eric

Bustur og alderdom

17 svar

Jeg besøger min gamle mor. Busturen giver et indblik i andres liv, jeg må lytte og iagttage og kan ikke koncentrere mig om at læse.

Krokus

Snart kommer foråret

Bussen er 5 minutter forsinket, men det er ligegyldigt, om jeg fryser nu, eller når jeg skal skifte på busterminalen. Den unge fyr, som også venter, har langt hår på højre side og kort på venstre.

Jeg ser sikkert også fjollet ud med min tophue fra Tallinn, men den holder i det mindste på varmen hele vejen rundt.

Bussen til Svenstrup er halvt fuld, og trafikken komprimeres, da vi nærmer os City Syd med Bilka og de andre store varehuse. Køen bevæger sig langsomt, kofanger ved kofanger.

Jeg har ladet e-bogslæseren op til turen, men der er indtil flere telefonsamtaler at følge, og med dette live indblik i virkelige privatliv, kan jeg ikke samle mig om fiktionen.

De fleste telefoner står af ved City Syd, og bussen sætter farten op. I Svenstrup passerer vi et advokatkontor. ”Møderet for højesteret” står der på vinduet.

Det gør mig lystig. Møderet – gad vide, hvilke møderetter man serverer i højesteret? Højreb? Højt smørrebrød? A(d)vocado?

Læs resten →

Bisættelse, alderdom og kilometertal

11 svar

I går blev Helles søster bisat, alt for ung, og i dag besøgte jeg min mor, der synes, hun er blevet for gammel. Et indlæg uden vitser.

Gravstene i Fikardou på Cypern

Gravstene i Fikardou på Cypern

Lisbeth blev bisat i går. Hun blev kun 63, og det er jo ingen alder i dag.

Jeg har efterhånden været til mange bisættelser. Familie, kollegaer, venner – foruroligende mange. Jeg ved nu, at jeg skal have rigelig forsyning af papirlommetørklæder med, det kaldes erfaring.

Det er bevægende hver gang. Jeg finder ingen trøst i præstens snak om Jesus, men ceremonien sætter et mentalt semikolon, så man kan mindes de gode ting, de muntre øjeblikke.

Farvel Lisbeth, og tak!

Bagefter var familie og venner samlet, og vi morede os over minderne, bl.a. Mogens’ gavtyvestreger. Mogens var Helles lillebror, indtil noget trykkede på hans hjertes off-knap for 9 år siden.

I dag besøgte jeg min mor. Hun bliver 89 på torsdag og er gammel. Mentalt er hun frisk nok, om end det kniber med korttidshukommelsen – der kan være en sammenhæng med al den medicin, hun får. Hun kan knap gå og sidder som en træt fugl i sin lænestol, når hun ikke er i seng.

Så går det kun én vej med muskelmassen, og det er ikke den rigtige. Hun er meget undervægtig, hun ved det, men har ingen appetit. Hun har det ikke godt, siger hun, og jeg tror hende med afmagt, da hun trykker sig ind til mig i et knus, og jeg mærker knoglerne under huden.

Der kommer nogen hver dag og hjælper, selvom det måske bare er en smule opvask. Det værdsætter hun, men det frustrerer hende, at der er så stor en udskiftning. Hele tiden kommer der nye, som sætter forkert på plads. Mor er pertentlig, sådan er det bare.

Lisbeth døde alt for ung, men det er heller ikke sjovt at blive gammel og miste kontrollen.

Så det kører ikke lige for tiden, selvom cykelcomputeren sagde, at vi havde kørt 28,2 km. Gennemsnitshastighed kun 21,5 km/t – der er for mange trafiklys. Elcyklen blev købt i april 2015, og i dag nåede vi 2005 km i alt.

Så på visse punkter er der trods alt fremdrift, men Batavus er også ung endnu.

/Eric