Energiniveauet er steget dag for dag her på Leros, og det illustrerer vel bare, at batterierne var ret flade, da vi kom.
Vi er uden vanskelighed faldet ind i afslapningens rutine.
Her bor vi i lejligheden nederst til højre.
Hanegal vækker os, og vi får morgenmad på terrassen. Morgenmaden kan variere, men snehvid yoghurt med gylden honning er fast ingrediens.
Om formiddagen går vi tur, inden solen bliver for skrap. Måske går den kun til supermarkedet i Platanos eller til bageren på torvet, måske går den til Agia Marina på den anden side af bjerget.
Der er ikke langt til Agia Marina. Først skal man op til Platanos Torv, men så går det stejlt nedad til Agia Marina og havnen ved færgelejet.
Vi får kaffe på en café og glor. Fiskere renser net under skarpt opsyn af velnærede katte, folk siger kali mera, færgerejsende venter eller kommer.
Lakki
I går var energiniveauet steget så meget, at vi tog en taxi til hovedbyen Lakki. Italien okkuperede øen fra 1912 til 1943 og anlagde byen Lakki og en flådebase pga. den formidable naturhavn.
Arkitekturen er derfor helt anderledes end i andre græske byer. Folk med forstand på den slags siger, at stilen er 30’ernes razionalismo, en art funktionalisme. Helt usædvanligt er gaderne også brede og retvinklede.
Razionalismo i Lakki.
Der er visse ting, man med fordel kan købe i udlandet, og én er læderurremme af god kvalitet. Jeg slap med 15 € hos øens formentlig eneste urmager, hjemme havde den sikkert kostet det tredobbelte – mindst.
De øvrige forretningers udbud stimulerede ikke vores shoppinglyst, så vi tog en taxi retur. Frem og tilbage for i alt 11 €, det er billigt.
Frokost og eftermiddag
Frokosten laver vi gerne selv, og derefter er der terrasseafslapning med krydsord, sudoku, strikketøj, e-bøger, computer. Måske afbrudt af en siesta eller en tur i poolen.
Jeg er ikke pladdersentimental, men vejrudsigten for Nordjylland er nok til at vække min medfølelse for staklerne hjemme: Skyer, byger og max 15°. Tre gode grunde til Grækenland i september.
Aften i Pandeli Bay
Hen under aften går vi de ca. 200 meter ned til Pandeli Bay. På vejen passerer vi en flok geder i en stor indhegning, som de har ribbet for alt spiseligt. Helle har gerne samlet nogle figner op på vejen, og måske giver de mælken en overraskende og tidsbegrænset velsmag.
Vi får en ouzo på stamcaféen, mens lyset dæmpes trinløst. Det er smukt og romantisk hver dag, og når solen er væk, tændes aftenstjernen mod øst. Det må være en planet, jeg ved ikke hvilken, men den hænger samme sted hvert år på denne tid.
Måske kommer vores lille, nye veninde og hilser. Hun er støvet, men sød, og hvad Tot ikke ved, har han ikke ondt af.
En ouzo inden for vesten kan give farverne særlig glød, men jeg sværger, at kameraet ikke har fået en dråbe.
Aftenlys i Pandeli Bay
Folk sejles ind fra de store yachter for at besøge tavernerne. Uniformen, der fører gummibåden, returnerer til yachten, indtil de spisende skal hentes igen. Der er nogen i denne verden, som skal gøre en seriøs indsats for at få udgifterne til at slå til.
Dagen afsluttes med traditionel, græsk mad på en af de gode taverner, Psaropoula eller Zorbas.
Zorbas gør mere ud af service samt madens finish og præsentation, mens smagen på Psaropoula nok har et ekstra twist. Det er ca. dødt løb, og vi spreder vores gunst.
Når vi spadserer hjem, er der natsort. Belysningen er sparsom, men cikaderne synger os vejen.
Relateret:
- Fødselsdag på Leros
- Hanegal og salt i hanen
- Til KAΣTRO – borgen på Leros
- Ro og genkendelse
- Ferieliv på Leros
- Den halvlamme på Leros
- Storm eller næsten på Leros
- En vindblæst onsdag på Leros
- Hjem fra Leros
/Eric
Hyggeligt indlæg med stemningsfyldte billeder.
Jeg synes også, at det er hyggeligt at se billederaf både Helle og dig. Det er nyt, men det er fint,og jeg synes det gør din blog (endnu) mere nærværende og vedkommende
Jeg synes lige jeg vil være så ufin at nævne, at man lover 25° i lille Danmark i næste uge, hvor vi også tager på øferie. Nemlig på Fanø 🙂
Det glæder mig, hvis DK får lidt indiansk sommer – det er dejligt, når det sker.
Helle frabeder sig gerne at blive foreviget på internet, og jeg tager ikke selfies, så der er langt imellem.
Jeg har med fornøjelse læst dagsrapporten. Dejligt med øget energi. På Google maps har jeg fortaget studier af jeres svømmepæl og de omtalte restaranter på stranden, men jeg har endnu ikke fået øje på jeres tur til fods. Måske var I der ikke den dag øen blev optaget af Google. Herlige billeder i øvrigt.
Det med energien er feriens egentlige formål, resten er fornøjelig glasur 🙂 Google Maps viser skam vejen, vi går, men når man ikke lige kender den, kan det være svært at gennemskue, og et par af stierne er ikke til at se. Afstandene set fra luften snyder, for man ser ikke stigningerne.
Jeg ville vist have skrevet, at jeg ikke havde fået øje på jer på jeres tur til stranden, men jeg glemte et par ord.
Smukke billeder og stemningsfulde ord 🙂
Tak Lene, der er stemningsfyldt på Leros 🙂
Skønne billeder. Du kan bare det der. Især aftenbillederne er jeg betaget af. Godt Tot ikke er med på rejsen 🙂
Jeres græske dage lyder helt rigtige, og den med urremmen vil jeg huske, hvis jeg igen en dag skulle få økonomi til den slags eksortisme.
De græske dage er i hvert fald rigtige for os – visse andre ville nok kede sig. Skønheden er mange steder, man skal blot se den og trykke på knappen 🙂